SKIBHUS: - Det er så surrealistisk.

Louise ryster på hovedet. Hun er læge, men er i øjeblikket på barselsorlov med sin tre og en halv måned gamle datter. Hun var egentlig bare på vej ud for at købe ind med sin lille datter i en slynge på maven, da hun for en måneds tid siden blev stoppet af en ung mand ved Rema 1000 på Skibhusvej. Men dagen udartede sig noget anderledes, end hun havde forestillet sig.

Louise ønsker ikke at have sit efternavn i avisen, da hun ikke har lyst til at blive opsøgt af manden igen. Men hendes efternavn er redaktionen bekendt.

- Øøhh, undskyld, er det ikke sådan, at du kan hjælpe mig, spurgte den unge mand hviskende.

Så fortalte han hende, at han havde haft et epileptisk anfald, og at han havde gjort i bukserne. Og nu vidste han ikke, hvad han skulle gøre.

Spurgte til anfaldet

Louise tilbød at hjælpe ham. Hun ved nemlig noget om epilepsi, og derfor spørger hun ham lidt ud om anfaldet. Men det husker den unge mand ikke meget af.

Han kan heller ikke huske, om andre mennesker har hjulpet ham.

Louise bor selv i området, så hun tilbyder, at manden kan at komme med hende hjem og låne toilet og badeværelse.

- Når man møder et sygt menneske, så tilbyder man jo at hjælpe, siger hun.

Manden virker lidt svimmel, så hun holder fast i hans arm. Han går også som, han har gjort i buskerne, og da han beklager sig, ringer Louise efter sin kæreste, som henter manden i bil.

Derhjemme spørger hun sin kæreste, om han ikke kan hjælpe den unge mand med et bad, men manden vil gerne have, at det er Louise, der hjælper.

Manden vil skiftes

- Jeg ville lægge håndklæder frem til ham, fordi jeg tænker, at det kan han da selv klare. Men så er det, han siger, at han gerne vil skiftes, og at han plejer at ligge på et bord, når han får skiftet ble.

Det, mener Louise, nu ikke lige var en del af aftalen.

Hun tilbyder derfor, at ringe efter hans familie, og spørger ham ud om hvilken slags medicin han bruger. Men den unge mand kender ikke navnet på sin medicin, og hans familie kender ikke noget til epilepsien, siger han. Han lugter heller ikke som om, han har lavet i buskerne.

- Og så siger han, at bare gerne vil ligge der, hvor vores datter plejer at ligge, når hun bliver skiftet.

Ud af vagten

Men puslebordet er så lille, at han ikke engang kan have overkroppen på det, så han spørger i stedet for, om han må ligge på skrivebordet.

I hånden har han en pose med 6-10 engangsbleer.

Men Louise nægter. Hun vil have ham ud af sit hus og prøver at overbevise ham om, at han måske har slået hovedet efter overfaldet, og at han har brug for hjælp. Hun lyser ham derfor ind i øjnene med sin lægelygte, og pupillerne trækker sig ikke sammen mod lyset.

- Jeg tænker, at han er på-virket af hash, og at han er pervers, husker hun og tilbyder at køre ham på skadestuen.

Men det nægter han. Han går sin vej, uden for huset tænder han en smøg og går videre med helt normale skridt. Tilbage i huset står en dybt rystet Louise sammen med sin kæreste.

Pas på derude

Hun har derfor en klar opfordring til andre, der måske møder manden: Lad være med at tage ham med hjem. Og meld ham til politiet, hvis du møder ham.

Det har hun selv gjort.

Hun vurderer manden til at være i starten af 20'erne, han er cirka 170 centimeter høj, buttet og havde brunt hår i en kasserolleformet frisure. Han havde cowboybukser på og en sweater.