Det gik rigtig godt, mens de fire unge mennesker red af sted på tidevandsbølgen med deres it-iværksætterfirma Rising Tide.

Videnskabsminister Helge Sander var begejstret, de fik finaleplads i iværksætterkonkurrencen Venture Cup og investeringskroner fra Syddansk Innovation.

Idéen til et nyt computerspil for børn er rigtig fed, sagde alle til Agata Przybyszewska, Johannes Skov Frandsen, Rasmus Maagaard og Søren Jensen, der flyttede i nye lokaler, havde jobsamtaler og knoklede løs ved computerne for at udvikle software til computerspillet.

Men mens de sad med hovederne inde i skærmene og spillede på tastaturene, så ebbede investeringskronerne ud, og deres store kunde forsvandt ud i tågen. Rising Tide lukkede og slukkede i foråret 2007 og overlod rettighederne til Syddansk Innovation.

Der skal kunder til

Men hvad var det, der gik galt?

- Vi kørte der ud af med 180 i timen - men i den forkerte retning, siger Agata Przybyszewska.

Syddansk Innovation havde ud over to millioner kroner udstyret Rising Tide med en professionel bestyrelse.

- Vi troede, at bestyrelsen ville holde os på rette vej, og så koncentrerede vi os om udviklingsarbejdet - men det går ikke, siger Rasmus Maagaard.

- I stedet for at udvikle skulle vi have været på jagt efter kunder. Man skal kunne tjene penge, på det man laver, ellers går det ikke.

- Det er en klassisk fælde for ingeniører: man knokler for at lave det helt rigtige produkt. Er det det bedste, så må det også kunne sælge, siger Johannes Skov Frandsen.

- Men sådan er det ikke. Det vigtigste er, at man kan sælge produktet, og så må man skære ned på ambitionerne.

- Så må man udvikle de spændende ting, når der er tid til det, siger Johannes Skov Frandsen.

Alle fire er enige om, at den kommercielle del af branchen lærer man ikke noget om på universitetet. De studerende lærer om den idéelle verden og det gode produkt, men den barske, kommercielle verden er fraværende i studietiden.

Kulkælderen

I dag er alle fire ovenpå igen og i arbejde, men lukningen af Rising Tide sendte dem dengang en tur i kulkælderen.

I fire år havde de knoklet for at omskabe deres idé til et bæredygtigt forretningsgrundlag. 16 timers arbejdsdage og weekenderne med havde slidt på venskabet, og tonen var blevet hård mellem de fire venner.

- Der var en rigtig øv-stemning, da vi lukkede firmaet, husker Johannes Skov Frandsen, der stort set sov en hel uge efter.

- Lukningen var en byrde for os alle, siger Rasmus Maagaard.

Agata Przybyszewska skulle ud og lede efter sin a-kasse, der var flyttet, siden hun sidst havde brug for den.

- Men jeg nåede ikke at finde den, før jeg skulle ud til den første jobsamtale.

Gribbene samles

- Dagen efter vi lukkede Rising Tide lå der tre jobtilbud til mig, siger Johannes Skov Frandsen.

- Gribbene samles i en fart, og jeg var overrasket over, så hurtigt nogen stod klar til at samle stumperne op.

Johannes Skov Frandsen og Rasmus Maagaard fik begge arbejde hos Jules Colding i it-firmaet 42tools. Rasmus er der stadig, men Johannes er gået videre til it-firmaet Imento.

Agata Przybyszewska har startet sit eget it-konsulentfirma.

Det hedder Math Magicians og har hjemme på Odense Havn i iværksætterhuset Stjerneskibet.

De fire har også fundet ud af, at der er et liv ved siden af arbejdet. Det oplevede de ikke med en arbejdsdag på 16 timer i Rising Tide.

- Det var tyndet noget ud i vennekredsen, fordi der ikke havde været tid til at pleje den, siger Johannes Skov Frandsen, som nu sågar også har fået sig en kæreste. Rasmus Maagaard er gået et skridt videre og har fået barn.

Ingen af dem vil undvære erfaringerne med Rising Tide.

- Det gav os masser, masser, masser af praktiske erfaringer. På fire år lærte vi, hvad andre skal have 10 år til at lære, siger Rasmus Maagaard.