I kunstner- og musikkredse er navnet Torben Ulrich fortsat velkendt. Blandt sportselskere er det tilsvarende, mens det kniber mere, hvis man spørger de unge. Forudsat de ikke ved, hvem der er det fædrene ophav til en verdenskendt heavy-metal trommeslager og bandleder.

Men for de, der kan huske tilbage, vil Torben Ulrich være et navn, der er særdeles velkendt, og mange vil genkalde enkeltheder om multimennesket, som i morgen bliver 80 år.

Denne signatur befandt sig eksempelvis i hovedstaden, da en af de mest besynderlige og omtalte episoder i dansk tennis fandt sted.

Datoen er 31. juli 1966. Dagen, hvor der er semifinaler i kampen om de danske tennismesterskaber. Og dagen, hvor der på Wembley i London spilles VM-finale i fodbold mellem værtsnationen og Tyskland. På tennisbanen står den ene semifinale mellem den forsvarende mester, Torben Ulrich, og den noget yngre Carl Edvard Hedelund. Kampen er fastsat til kl. 13.00, men vejrguderne er ikke med, så opgøret kommer først i gang kl. 14.20.

Torben Ulrich, verdens måske smukkest spillende udøver at ketsjersporten gennem tiderne, udklasserer Hedelund. Torben Ulrich gør, hvad det passer ham. Det eneste, han ikke formår, er at få boldene til at tale. Ulrich vinder første sæt 6-2 og bringer sig foran 1-0 i andet. Da kigger han på sit ur. Klokken nærmer sig 15. Et tidspunkt, Torben Ulrich adskillige dage før har indprentet sig. Resolut går han til nettet og siger: "Tak for kampen." Torben Ulrich forlader hastigt banen.

Hedelund og dommer henholdsvis står og sidder måbende tilbage og stiller spørgsmålet: "Hvad skete der?" Svaret var ganske simpelt. Torben Ulrich havde trukket sig. Han skulle se VM-finalen i fodbold. Det var langt vigtigere end en slutkamp om det danske tennismesterskab. Ulrich satte sig iført sit spilletøj i klublokalerne. Kommentarer kom han ikke med. Ikke andre end de, han lod tilflyde de nærmest siddende, der bestod af vennekredsen.

Et par dage senere fortalte Ulrich, at han allerede først på DM-ugen skriftligt havde gjort turneringslederen opmærksom på, at blev det til en plads i semifinalen, skulle en sådan enten være færdig før klokken 15 eller spilles, når VM-finalen i fodbold var forbi. Ellers ville Torben Ulrich ikke stille op. Turneringsledelsen troede, det var en af hans utallige jokes, men det var ramme alvor.

Ugen efter sagde Ulrich til BT, at han ikke syntes, handlingen var usportslig. "En aftale er en aftale, og når turneringsledelsen ikke vil udsætte kampen, var der ikke andet at gøre end at trække mig ud af turneringen."

Episoden fik hurtigt et efterspil i Dansk Lawn-Tennis Forbund. Formanden Einar Ulrich, Torbens far, sagde direkte, at der ville blive skredet hårdt ind. Det blev der også. Det klarede Torben Ulrich på sin helt egen måde.

Han indkaldte til pressemøde, fremlagde et stykke papir hvorpå han satte sin signatur og bekendtgjorde: "Nu er jeg blevet professionel. For en krone." Det blev Torben Ulrichs officielle afsked med dansk tennis. Han nåede at vinde 19 danske mesterskaber og repræsenterede nationen i ikke færre end 102 Davis Cup-kampe.

Torben Ulrich blev betragtet som en af spillets ypperste. Han fortsatte karrieren, blev verdens bedste veteran og blev specielt indbudt til at deltage i en turnering ved Wimbledons 100-års jubilæum i 1977. Torben Ulrich vandt sammen med svenske Sven Davidson.

Det er imidlertid ikke kun tennis, der har gjort Torben Ulrich kendt i vide kredse.

Allerede som teenager fik han smag for jazz-musik, og han var fra 17-års alderen udøvende på såvel klarinet som saxofon. Han spillede sammen med navne som Arnvid Meyer og Henrik Johansen (sidstnævnte også en særdeles habil tennisspiller), og det blev og bliver fortsat til mange optrædener på intime scener verden over for den nu 80-årige. Han skrev artikler om jazz i flere dagblade og magasiner og havde ligeledes egne radioprogrammer i DR.

For mange år siden emigrerede han til Seattle i USA, hvor han fortsat har base med sin hustru Molly Martin. Han nedsatte sig som billedkunstner, og snart blev han kendt for sine værker, hvor han spillede tennisbolde indsmurt i farve op på et lærred, eller brugte et sjippetov, ligeledes smurt ind i hele palettens indhold.

Også film kastede Torben Ulrich sig over, og så sent som i 2003 var han gæst ved Odense Film Festival, hvor han havde urpremiere på sit værk "Before the Wall: Body and Being."

Torben Ulrich overværede fremvisningen. Derefter satte han kursen mod et nærliggende spillested, hvor han sammen med gruppen Clinch diskede op med jazz på højeste plan med sig selv på klarinetten. Da sættet var slut, bevægede han sig fra Magasinet til Brandts Klædefabrik, hvor han åbnede en udstilling af egne værker.

Uanset hvor i verden, Torben Ulrich kommer, er han kendt som den store boheme, multimennesket og -kunstneren; Manden, der fortsat tør tale Mekka midt imod, og manden der i årevis har hengivet sig til meditation, yoga og beslægtede ting. Torben Ulrich er jazzelsker om en hals. Han er kunstelsker, han er fortsat tenniselsker, og han er livselsker og -kunstner. Og så har han gennem årene også fået ørene op for heavy-metal.

Det skyldes, at hans nu 44-årige søn Lars, der i øvrigt besad et næsten lige stort tennistalent som faderen, er trommeslager og leder at bandet Metallica. Verdens største og mest sælgende inden for sin genre og netop nu nummer et på hitlisterne mange steder i verden, bl.a. i Danmark.

Torben Ulrich har allerede planlagt en koncert i Californien i april næste år, hvor Lars skal gæsteoptræde bag "gryderne."