Log ind

De jødiske kirkegårde

  • De jødiske kirkegårde
  • De jødiske kirkegårde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ensomt ligger de jødiske gravsteder tilbage i Assens, Faaborg og Odense. Til minde om en tid, hvor danske myndigheder med glæde inviterede dygtige udlændinge til landet
Man kan gå på kirkegården for at se til et familiegravsted, men man kan også gøre det, fordi man er nysgerrig. Hvordan ser der ud?

Interesse og nysgerrighed har foranlediget mine besøg på de tre gamle jødiske kirkegårde, der findes på Fyn, i Faaborg, Assens og Odense. De er vidnesbyrd om en periode i byernes liv, hvor der fandtes en gruppe mennesker, som ved deres religion, sprog og også ofte påklædning og adfærd skilte sig ud fra flertallet.

Nu er jøderne borte. Efterhånden flyttede de til København, hvor der stadig er en stor menighed. Gravstederne ligger ensomt tilbage, og det vil de gøre til evig tid. En jødisk grav må aldrig sløjfes. Kirkegården kaldes "bet olam" - "evighedens hus" eller "bet hachajim" - "livets plads".

Det begyndte i 1622, hvor Chr.4. inviterede jøder til Danmark, specielt via Altona, som var den danske grænseby mod syd.

Indbydelsen gjaldt de såkaldte sefardiske, eller portugisiske jøder fra Amsterdam og Hamborg, jøder, der var kendt for at være dygtige og initiativrige handelsfolk.

De første jøder etablerede sig i København, men senere også forskellige steder i provinsen, alt efter hvor det var muligt at finde arbejde. I 1673 slog Simon Hartvig sig ned i Ribe og året efter Jacob Sostman i Nakskov. Begge ernærede sig som tobaksspindere, og det gjorde også de jøder, der fandt arbejde i Fredericia fra 1675 og i Nyborg fra 1687.

Fredericia indtog som bekendt en særstilling som en slags fristad med særlige privilegier, bl.a. skattefrihed i en vis periode og asylrettigheder for katolikker, reformerte og jøder. Fredericia var en fæstningsby med mange professionelle soldater, som også havde brug for tobak i store mængder, hvad jøderne var dygtige til at skaffe dem.

Af disse forskellige grunde fik Fredericia efterhånden den næststørste menighed i Danmark. København var den største. Med tiden opstod der jødiske menigheder i følgende byer uden for København og Fredericia: Aalborg, Horsens, Randers, Hillerød, Helsingør, Slagelse, Nakskov, Odense, Faaborg og Assens. Her vil vi koncentrere os om menighederne på Fyn.

Den ældste er menigheden i Faaborg. I 1793 ankom 17-årige Lucas Abraham til byen fra Slesvig. Han fik tre år senere borgerskab som købmand og overtalte sine to brødre, Joseph og Levin Abraham, til at blive hans medhjælpere. Også hans fire søstre flyttede til byen, og da de efterhånden giftede sig, blev man så mange jøder, at man fik lov til at holde synagoge i 1804.

Jord til begravelser havde man også købt, og det blev der brug for allerede i 1806. I 1834 bestod menigheden Faaborg af 77 personer. Kirkegården ligger i Østerbrogade med smuk udsigt over vandet. Der er godt 70 synlige gravsten i rækker på en stor græsplæne, og navne som Wulff, Cohen og Wagner går igen flere gange.

Julius Margolinsky, der for Mosaisk Troessamfund i København har lavet fortegnelse over de jødiske gravsteder, fortæller bl.a., at en dr. Wagner var læge på Langeland og boede i Rudkøbing. Desuden at Abraham Heine, efter nogle år at have været købmand i Rudkøbing, døde i 1852 som bager i Snøde.

Da der hverken var jødisk menighed i Rudkøbing eller Snøde, må det have været lidt svært at leve som aktiv jøde disse to steder. Eller var de knap så ivrige i troen? Men i hvert fald ville de begraves sammen med trosfæller. De jødiske provinsmenigheder uddøde i slutningen af 1800-tallet, så det er lidt overraskende i Faaborg at finde en begravelse fra 1974 og en fra 1983. Man har følt, at man hørte til i kirkegårdens fællesskab.

På en af folkekirkens kirkegårde i Faaborg ligger flere medlemmer af familien Levin, et godt jødisk navn. Man kan gætte på, at de har ladet sig døbe og dermed har forladt den jødiske menighed. Ofte via ægteskab med en kristen kvinde.

Omkring år 1700 boede Meyer Levin i Odense, og han ernærede sig som vekselerer samt kaffe- og thehandler, men ved folketællingen i 1787 nævnes ingen jøder, hvorimod der i Nyborg var to familier med i alt ni medlemmer. Der må efterhånden være kommet flere jøder til Odense, for i 1805 får man tilladelse af Chr.7. til at holde synagoge. 1825 købte man jord til en kirkegård, og den fik man også brug for, da der i 1834 boede 21 jødiske familier i byen med i alt 82 personer, sådan at det var blevet den største jødiske menighed på Fyn.

Kirkegården ligger på hjørnet af Vandværksvej og Kirkegårds Alle, lige foran Assistenskirkegården. Der har været ca. 90 begravelser. I dag er der godt 30 gravsten, hvoraf den sidste er over et ægtepar, som er begravet henholdsvis 1961 og 1968.

I 1789 kom Nathan Epstein til Assens, og i årene derefter fik han følgeskab af andre jøder. 1801 fik Isaac Moses Warburg borgerskab som købmand, og i 1824 indrettede man en lille synagoge i Jonas Wulff Seligmanns hus. Året efter fik man lov til at anlægge en kirkegård. Ved folketællingen i 1834 var der i Assens 12 jødiske familier med 69 personer. Kirkegården ligger på Kildebakken, tidligere kaldet "Jødebakken", og rummer 47 grave, men der er ikke længere sten på alle gravene. Lidt overraskende at finde en grav fra 1981.

Isaac Moses Warbarg, der var købmand i Assens, engagerede sig på forskellige måder i livet i byen, bl.a. var han i 40 år medlem af skolekommissionen. I øvrigt fik han 11 børn med Betty Jacobsen fra Rendsborg.

Nogle af børnene bosatte sig i Vejle og Kolding. Ruben Lorentsen var købmand i Bogense og Levin Isaac slagter samme sted. Begge blev begravet i Assens.

Julius Hargolinskys arbejde har primært været at registrere gravstederne. Det kunne have været interessant høre noget om livet i menighederne. Tillod deres arbejde dem at holde sabbat? Havde de en "schächter", d.v.s. en jødisk slagter, der kunne sikre, at dyrene blev slagtet i overensstemmelse med moseloven, så kødet og andre fødevarer var "kosher", rent?

Og havde man en rabbiner, der kunne gennemføre en korrekt gudstjeneste, hvor det er et krav, at to mænd er tistede, og kunne rabbineren eller en anden omskære de nyfødte drengebørn? Og hvordan kunne man gennemføre at leve som jøde på de steder, hvor der ikke var en menighed? I Bogense, Svendborg og Rudkøbing f. eks?

Når jøderne døde, skulle de hurtigt begraves, uden blomster og kranse. I de første år var teksten på gravstenene på hebraisk, senere på både hebraisk og dansk, og i nyere tid kun på dansk. Foruden de saglige oplysninger om navn samt fødsels-og dødsdatoer, havde man i Faaborg for vane også at give en mere følelsesbetonet beskrivelse af den afdøde, som også blev begravet "under store æresbevisninger".

Ifølge Hargolinsky var Faaborgenserne alene om at tale om "store æresbevisninger". Det kunne f.eks. lyde som følger i gravskriften over købmand Lucas Abraham, der døde 1853: "Her hviler en godgørende Mand, som vandrede i Fromhed. Til Toraens Røst og til Bønnerne lånte han Øren, gudsfrygtig var han indtil sin Dødsdag. Let som Ørnen var han til at udføre sin Skabers Vilje. Til Overflod uddelte han af sine midler, han var en Støtte og Tilflugt for sit Folk Trængende. Det er den ærede Herr Eljakim, Søn af Avrohom, som grundlagde dette "Livets Hus". Han døde i høj Alder på den hellige Sabbatsdag 13. Ijar og blev begravet under store Æresbevisninger Mandag 15. i samme Måned i Aaret 5613. Og hans Dages Tal vare 77, der han døde." (5613 er udtryk for ortodoks jødisk tidsregning).

I Faaborg faldt antallet af jøder fra 77 i 1834 til 22 i 1890. I Odense var tallet på de samme tidspunkter 82 og 39, og i Assens var det 69 og 3. Ville man fastholde sin jødiske tro, flyttede man til menigheden i København.

Mosaisk Troessamfund i København sørger for, at de jødiske gravsteder passes og får lov til at ligge der til evig tid. Til evig tid.

Erik Brygmann

Fynsvej 4, 5466 Asperup
      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere