STIGE/VERDEN: Mellemblonde Marie på 20 og hendes lillesøster, Sofie på 18 år, springer ud af et gammelt mørkeblåt folkevognsrugbrød og krydser en firesporet vej i Istanbul. Øjeblikligt er de omringet af tyrkiske mænd, som snakker og gestikulerer til dem, men de bevæger sig hurtigt ind på det fiskemarked, som er målet for deres springtur.

Deres far, Jørgen Svenstrup, forsøger at finde en parkeringsplads til bilen. Sammen med ham er pigernes mor, Mette Svenstrup, og familiens yngste, 12-årige Astrid. Uroen breder sig i bilen. De store piger er ikke til at se i menneskevrimlen.

Mor Mette mærker uroen blive til panik.

- Vi havde ikke aftalt, hvor vi skulle hente dem igen, fortæller Mette Svenstrup.

Der går en hel time, inden familien atter er samlet. For Mette Svenstrup var det den længste af alle timerne på en 366 dage lang jordomrejserejse med hendes mand og tre døtre.

Der har været andre strabadser på turen. Indbrud, tyveri, sygdom og punktering, men ingen så ubehagelige som den, hvor Mette ikke kunne finde sine børn.

Gæstfriheden

- Tag bare tørklæderne af, siger den iranske kvinde, der åbner døren til sit hjem i Teheran. Mette, Marie, Sofie og Astrid har ellers været tildækket, mens de har været i Iran. Bare en lille synlig pandelok kan føre til anholdelse.

Det tager deres nye venner sig dog ikke af. De har også forbuden vin.

Det har taget en uge for Jørgen og Mette at samle mod til at køre ind i landet, som er kendt for dets strenge religiøse, muslimsk styre.

- Man kan rejse på to måder, siger ældste datter Marie.

- Enten kan man være bange og kun se våben alle vegne, eller også kan man glæde sig over alle de mennesker, man møder. Det handler bare om, hvad man kigger efter, siger hun. Og netop i Iran oplevede hun og familien næsten udelukkende venlige mennesker.

Mens Jørgen Svenstrup fortæller om den uforlignelige muslimske gæstfrihed, er han dog hele tiden opmærksom på ikke at sige iranernes navne af frygt for repressalier mod dem.

- Det berører mig altså dybt, siger han.

En måned i Indien

Efter Iran sejler familien uden om Pakistan til Indien. Sejlturen får stor betydning for de fem svenstruppers rejse. I den indiske havneby Mombai, vil myndighederne ikke frigive deres bil. De kan ikke komme videre.

Samtidig får Sofie konstateret tyfus (en art salmonellainfektion spredt via mad) og Mette får dengue feber (en virus spredt med myg). I en hel måned opholder de sig derfor i Verdens Pigespejder Centret, Sangam ved byen Puna og samler kræfter, mens de venter.

VW'en sendes med skib

Da de endelig bliver genforenet med folkevognsrugbrøddet, vælger de at sende bilen videre med skib til Seattle i Nordamerika.

Selv rejser de med bus, tog og en lejet Toyota Landcruiser gennem Nepal, Tibet og Kina, inden de følger efter deres bil i fly.

Læs mere og se billeder

www.jordenrundtmedfamilien.dk