Log ind
BREAKING NEWS
- Niels Thorborg overvejer at sælge L'Easy

Mit sted i verden

  • Mit sted i verden
    1 / 5
    Kun få hvide når ud til landsbyen La Revuelta. Birger kommer her hvert år.
  • Mit sted i verden
    2 / 5
    Carlos Guerra bor i landsbyen El Villar og er en god ven af Birger.
  • Mit sted i verden
    3 / 5
    Skolebørnene i den lille, afsidesliggende landsby Rodeito får danske fodbolde af Birger Larsen.
  • Mit sted i verden
    4 / 5
    Birger Larsen med sin gode ven José og en indianerkvinde på besøg hos et af ulandsprojekterne i et område kaldet Poroma. Fotos: Lise Josefsen Hermann
  • Mit sted i verden
    5 / 5
    Birger Larsen møder en flok køer på vejen i Bolivias gamle hovedstad, Sucre, som altid står på programmet.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Til daglig er Birger Larsen højskolelærer på Andebølle Ungdomshøjskole, men en måned om året skifter han leverpostej, kaffe og indkøb i brugsen ud med en eventyrlig rejse til Bolivia. 11 besøg har gjort ham til en kendt mand i Sydamerikas fattigste land.
Bøgen er sprunget ud på Fyn. Det er i starten af april, og de første madkurve til skovture bliver pakket.

Birger Larsen fra Vissenbjerg pakker sin kuffert. På denne tid af året springer han altid lidt mere forvirret rundt end sædvanligt. Og det er hverken forårskuller eller stress fra arbejdet, der er skyld i forvirringen.

Det er, fordi det er ved at være tid til årets tur til Bolivia.

Allerede da vi stiger ud af flyveren i Bolivia, mærker man, at Birger Larsen er en kendt mand i det fjerntliggende land.

Vi lander i Bolivias største by, Santa Cruz, hvor vi bliver hentet i to firehjulstrækkere af Samuel Lopez og andre medlemmer af Lopez-familien. Der bliver uddelt utallige kindkys og knus.

Firehjulstrækkerne kører os ud til et fattigt kvarter i byen. Uden for huset venter et hav af børn og familiemedlemmer, der skal hilse på de længe ventede danske gæster og ikke mindst - professor Birger Larsen.

Birgers rejse til Bolivia begynder altid med et besøg hos familien Lopez i Santa Cruz. Familien tæller far, mor og fem børn, hushjælp, nogle fjerne fætre eller onkler - og så er der altid besøg af venner og venners onkler, fætre og så videre.

"Mit sted i verden"

Der går ikke mange timer, før huset, hvis størrelse ikke helt svarer til de mange familiemedlemmer, begynder at føles som et hjem, eller rettere - ens eget hjem.

Hver morgen er der morgenmad i gården med lækker frugt fra familiens frugtplantage uden for byen.

- Det her, lige her, det er mit sted i verden. Bare at sidde her, lytte til alle lydene, kigge på familien, der ordner deres daglige gøremål, drikke kaffe og ryge smøger. Det er livet, siger Birger Larsen.

Hans kontakt til familien Lopez kom i stand gennem en bolivianer, der tidligere arbejdede som spansklærer på et Bolivia-kursus på højskolen i Andebølle. Læreren havde en fætter i Santa Cruz, Samuel Lopez, som Birger besøgte på en af sine første rejser til Bolivia. Og så var kontakten til Lopez-familien etableret.

Siden har dørene i familiens hjem altid stået åbne for Birger Larsen og hans elever fra Andebølle.

Siden Birger begyndte med Bolivia-kurserne, har han vist flere end hundrede højskolelever fra Andebølle rundt i Sydamerikas fattigste land. For ham er det en drøm at få lov til at arbejde i felten som højskolelærer.

Verdens bedste højskole

- Det her er verdens bedste højskole. Den fås ikke bedre, siger Birger Larsen.

- Her er natur, kulturmøde, sprog, historie og politik. Her har vi hele verden som undervisningslokale. Det må da være meget bedre end et lokale hjemme på skolen i Andebølle, siger han.

For eksempel besøger eleverne Spaniens tidligere nationalbank, Casa de Monedas, i den højtliggende by Potosi. I de tidlige år med Spanien som koloni-herre i Bolivia var Potosi en af de vigtigste byer i verden.

I dag tilhører den region, som byen ligger i, en af de fattigste i landet.

Bolivia er efter sigende det land i Sydamerika, der er rigest på mineraler i undergrunden, men samtidig kontinentets fattigste land. Fakta, der giver godt udgangspunkt for at reflektere over historiske forhold - og over, hvor Vestens rigdom kommer fra. Og det er på en helt anden nærværende måde end at lære om det hjemme i Danmark. Især fordi rejsen til Bolivia også rummer besøg hos landets allerfattigste indianere langt ude på landet.

Men at rejse i Bolivia med danske højskoleelever i teenagealderen er ikke altid nogen let cocktail.

I den alder fylder det andet køn, alkohol eller shopping oftest mere i hovedet end ulandsbistand, kulturmøde og forståelse for den fattige del af verden. Og når landet har en ganske særlig plads i ens hjerte, som det er tilfældet for Birger med Bolivia, kan det være en følsom affære at vise ens hjertebarn frem:

- Bolivia er det næstvigtigste i mit liv - det vigtigste er min familie, siger Birger.

Så på de mange rejser i Bolivia hænder det også, at der går en meget frustreret højskolelærer rundt i Andesbjergene og prøver at vise sine elever, hvor fantastisk et land Bolivia er - imens eleverne for eksempel snakker om de lækre indianerpiger på den anden side af vejen.

- Men det hører også med til det at være lærer, erkender Birger Larsen og sukker.

- Til gengæld er det en kæmpe succes, når det lykkes at fange elevernes opmærksomhed ved besøg hos de fattige bolivianere. Så betaler det alt tilbage, mener Birger.

Og elevernes alder har faktisk også sine fordele, tilføjer han:

- På det tidspunkt i livet er der mange vigtige valg at foretage. Hvad vil jeg med mit liv? Der formes en vigtig del af din personlighed. Og der er ingen, der kan komme uforandrede gennem sådan en rejse til Bolivia. Det sætter spor for altid. Og det sætter jeg stor pris på at få lov til at give de unge mennesker, fortæller højskolelæreren fra Vissenbjerg.

De hvide gæster

Birger Larsen ankommer til landsbyen La Revuelta i firehjulstrækker sammen med eleverne fra Andebølle. La Revuelta ligger 5-10 timers kørsel fra den nærmeste større by, Sucre, alt afhængig af vejens tilstand og af vejret. Der er ikke elektricitet i byen, kun en generator til nødstilfælde.

"Hej Birger", lyder det på spansk fra et af lerhusene. En yngre indianer kommer ud for at hilse på læreren fra Vissenbjerg, der kommer på besøg i landsbyen hvert år. Det er der ikke mange andre hvide mennesker, der gør.

Gruppen skal spise hos Doña Flores, som kører byens lokale restaurant. Ud fra lerhuset, der udgør restauranten, kommer en smuk, lav indianerkvinde, med to lange fletninger og den karakteristiske sorte hat.

Hendes ansigt flækker i et stort smil, da hun ser Birger Larsen, og de udveksler kindkys til hilsen.

Verdens smukkeste sted

"Det smukkeste sted i verden".

Sådan beskriver Birger Larsen landet, han hvert år river en måned ud af kalenderen for at besøge sammen med en gruppe elever fra Andebølle Ungdomshøjskole.

Ideen til Bolivia-kurset kom, fordi en lærer på ungdomshøjskolen på en tur med færgen til Ærø mødte lægen Erik Jørs fra Ulandsforeningen Dialogos.

De to fortalte begge om deres arbejde - Erik Jørs om sit arbejde med ulandsforeningen og læreren om sit arbejde på Andebølle Ungdomshøjskole. Inden færgen var nået i havn, var idéen om et Bolivia-kursus født.

- Jeg kender manden, der kan skabe og udføre dette kursus, sagde højskolelæreren og tænkte på Birger Larsen, der på det tidspunkt var i Australien for at studere etnisk kultur.

Tre måneder senere rejste Birger med selvsamme læge Erik Jørs og en journalist fra Danmarks Radio til Bolivia. På denne tur præsenterede han de lokale medicinmænd, læger og landsbyråd for idéen om at rejse derover og besøge projekterne med en gruppe unge.

Efter megen diskussion og kikken i tegn, stjerner og måner blev idéen accepteret. Birger Larsen udfærdigede det pædagogiske undervisningskoncept: Viden, oplevelse og formidling.

Et halvt år senere tog de første 15 elever fra Andebølle Ungdomshøjskole til Bolivia.

Gruppen fra Andebølle besøger ulandsforeningens hjælpeprojekter i Bolivia, og til gengæld skriver eleverne artikler til skolens hjemmeside om deres oplevelser og om foreningens arbejde. Siden har de mange besøg i Bolivia og hos projekterne givet Birger gejst til selv at være aktivt medlem i ulandsforeningen, og han har været medlem af dens bestyrelse siden 2002.

Drømmer om at bo i Bolivia

Når Birger taler med sine bolivianske venner om, hvor forelsket han er i deres land, gæstfriheden, langsomheden, mulighederne, spørger mange: "Hvornår kommer du herover og bor, professor Birger?"

Familien Lopez i Santa Cruz har for eksempel foreslået, at han skal købe nabohuset, "for det er vigtigt med gode naboer," siger de.

Når spørgsmålet falder, ser Birger altid splittet ud.

- Jeg har jo min familie hjemme i Danmark. Jeg må i hvert fald vente, til børnene er flyttet hjemmefra. Og så skal jeg have min kone med, siger han, men med et drømmende blik.

Og det er ikke kun hos Birger, at de mange besøg har sat sine spor. Også de bolivianske venner er glade for deres danske professor Birger, der så trofast kommer på besøg helt fra Danmark hvert eneste år.

Da dagen er kommet for vores hjemrejse, er der et meget voldsomt regnvejr. Biler og busser kører fast i mudderet på vejene, og udendørs arbejde bliver indstillet. Måske er det himlens tårer, der smitter? I hvert fald er der ikke et øje tørt, da moren i familien, Marivel Lopez, skal tage afsked med Birger.

- Du kommer tilbage næste år, ikke?

Birger nikker. Også han er rørt ved afskeden.

Artiklens forfatter

Lise Josefsen Hermann var i år med Birger Larsen og Andebølle-eleverne i Bolivia. Hendes rejse var finansieret af Ulandsforeningen Dialogos. Hun var desuden elev på Birger Larsens allerførste Bolivia-kursus for otte år siden. I tirsdags, den 27. maj, holdt Birger Larsen foredrag om turen på Andebølle Ungdomshøjskole, og han tager i øvrigt gerne ud og fortæller om landet.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere