Lørdag den 15. april var dagen, hvor ærøber samledes overalt på øen for at koge æg i havvand og for nogles vedkommende for at feste igennem med noget stærkere, våde varer. For mange af de unge er påsken det tidspunkt, hvor øboerne har tid til

Ærøskøbing: Det ene øjeblik bryder solen igennem et mørkegråt skydække og lader ærøboerne nyde deres påskelørdag på øens strande uden vand fra oven, og det næste øjeblik står regnen ned næsten som på en efterårsdag.

Sådan var situationen lørdag, hvor øboerne traditionen kogte æg på strandende, men der skal meget mere end regn og kølig vind til for at få ægte ærøboer til at holde sig indendørs påskelørdag.

Social og livsbekræftende tradition

- Ægget er et frugtbarhedssymbol og også et symbol på skabelse og opstandelse.- Det er almindeligt at fejre påske med æg i vores del af verden.

- Fra gammel tid har ægget været noget dyrbart, folk har tjent penge på, ligesom man også kunne give sine tjenestefolk æg inden påske.

- Ifølge Mette Havesteen er der en kristen forbindelse, idet man som kristen fastede indtil påske. I den periode fik man hverken kød, hvidt brød eller æg. Så når påsken kom, har ægget været savnet.

- Æggekogning har fundet sted på Ærø, så længe ærøboerne kan huske, men skikken har ændret sig i løbet af 1900-tallet.

- Før sang børn til gengæld for æg ved dørene og gik til stranden for at koge dem.

- Efterhånden er det blevet en tradition, at "afvandrede" teenagere og voksne børn at komme hjem til Ærø til påske.

- Især Vester Strand og Eriks Hale og Vittens Længe ved Tranderup er yndede æggekogningsdestinationer, men der koges æg på strandene over hele øen påskelørdag.

- Ifølge Mette Havesteen er æggekogning en social og livsbekræftende forårshandling, der er noget helt specielt for Ærø.

Det beviste især de unge på Bjerget i Ærøskøbing, hvor der klokken 10 var mennesketomt, og hvor der blot to timer senere var noget nær festivalstemning.

En af de hjemvendte er Peter Boye Larsen, der i sin læretid som bygningssnedker høstede priser, og som i dag læser til ingeniør i Aarhus.

Det er dog ikke lige lektier eller studiekalendere, der fylder mest, da avisen møder ham på bjerget.

- Vil du ikke tage et billede, så vi kan vise, at vi bruger skraldespandene, udbryder han spontant og letter låget på en af de opstillede skraldestativer uden i øvrigt at have den store lyst til at lade sig interviewe.

En konstabel vender hjem

Det har derimod kammeraten, 21-årige Christoffer Olsen, der bekræfter, at netop påsken trækker afvandrede ærøboer hjem i hobetal i påsken.

Han flyttede fra øen for at gå på efterskole for seks år siden, og i dag kan Christoffer Olsen næsten ikke komme længere væk fra Ærø inden for Danmarks grænser.

Han er nemlig konstabel i Aalborg og har som mange andre udenøs øboere et helt særligt forhold til påsken.

- Mine søskende og jeg har alle sammen travlt. Men i påsken har vi alle tid. Det er rart at komme hjem, fortæller han til synet af sine andre venner, der har samlet sig om et af de mange bål.

- Vores bål bliver populært

Nogle af dem går på gymnasiet i Svendborg og Odense. Som så mange andre er de vendt hjemme denne weekend, men ikke alle lader til at kere sig synderligt om traditionen med at koge æg, selvom der rundt omkring er gang i gryderne.

Mængden af rammer med øl og andre typer af våde varer overgår ligesom det samlede billede i forhold til æggekogning, men det er også en del af traditionen. Også pinde med snobrød og skumfiduser er populære indslag over flammerne.

En noget ældre (sammenlignet med de unge på 21) deltagere på stranden denne lørdag er lokale Bjørg Kiær, der i selskab med sin mand Peter og deres søn Johan er ved at fyre op på et medbragt bålstativ.

Og som hun konstaterer med et grin, så forventer hun, at hendes og familiens bålsted bliver et populært samlingssted senere på dagen.

- Fordelingen er nok sådan, at der for hvert æg er en ramme øl. Vi er mere avancerede og laver snobrød med pølser, og vi bliver populære, når de unge bliver sultne griner hun og bliver bekræftet af nabobålet.

Ustadigt vejr ingen hindring

Her er 15-årige Sissel Rasmussen fra Søby ved at koge æggevand med veninderne.

- Når de er kogt, spiser vi dem med ske, og så vi laver også æggebægre af æggebakker, fortæller hun og kigger helt bevidst ned i sandet for med sin bøllehat at reklamere for sin arbejdsplads.

Og sådan fortsætter det resten af dagen i et tempo, der mest af alt minder om en rigtig god dag på en festivalplads dog uden larmende musik.

En dag, hvor der skal meget mere end en vist nok sydvestlig og kølig vind tilsat pletvise regnbyger til at afholde ærøboerne fra at samles på Bjerget for at feste og gense gamle kammerater og mere til.

  • Af:

    Journalist på Fyns Amts Avis på Langeland og Ærø. jeg er født og opvokset i Svendborg og har som tidligere dekoratør og fængselsbetjent boet rundt om i landet gennem de sidste 20 år. Jeg er uddannet journalist fra Center for Journalistik, SDU, i 2014. Og jeg skriver bredt om lokale forhold på de to øer.

Mere om emnet

Se alle
Fokus på sikkerhed: Natteravne og SSP er med ved påskeløjerne

Fokus på sikkerhed: Natteravne og SSP er med ved påskeløjerne

Påsketrafik: MF Skjoldnæs sejler ekstrature i påsken

Påsketrafik: MF Skjoldnæs sejler ekstrature i påsken

Socialdemokrater: Lod sig grille af æggekogere

Socialdemokrater: Lod sig grille af æggekogere