Log ind

Misforstået sammenhængskraft

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Sammenhængskraft er et fortærsket ord, men godt er det. Det illustrerer, hvad de fleste ønsker sig i deres samfund. At vi hænger sammen, at vi har noget at være sammen om og sammen i. At vi er noget sammen. Et fællesskab, fælles referencerammer, muligheder for at mødes for at dele livet i respekt for hinandens forskellige valg.

Et af tidens helt store problemer er, at sammenhængskraften misforstås. Den opgøres i, hvad vi kan samles om, men samtidig glemmes, at sammenhængskraft mest af alt handler om, at vi giver plads til, at vi kan være forskellige, uden at vi mister interessen og ansvaret for hinanden.

I Danmark hylder vi ligheden, for få år siden kostede det ligefrem en liberal minister jobbet, at hun kom til at sige, at ulighed er godt. Det gik ikke i Anders Fogh Rasmussens socialstat forklædt som liberalt lykkeland. For selv om ulighed i liberal ideologi netop er selve drivkraften for fremgang, så var det ikke, hvad Fogh drev sit lederskab efter. Han skulle helst være en meget socialdemokratisk venstremand, mens den nuværende regering forsøger sig med at være liberale socialdemokrater.

Sammenhængskraft og lighed opleves ofte som to sider af samme sag. Tanken er, at jo mere lige, vi er, jo bedre er vi til at forstå og respektere hinanden. Vi er landet, hvor få har for meget og færre for lidt, som Grundtvig udtrykte det.

Sandheden er dog, at uligheden vokser, alt imens vi ivrigt hævder, at vi kæmper imod den. Mens indvandrere kritiseres for at klynge sig sammen i ghettoer, og bedes om at gøre mere som os, så gør de bare lige præcis, hvad vi gør. Vi klynger os i stigende grad sammen med dem, der er ligesom os, og som vil og mener det samme som os.

Og når en folkeskole så pludselig kun er befolket af to-sprogede børn, foreslår forsker Niels Egelund den lukket med det samme. Det siger han ikke om skoler i overklassens foretrukne kvarterer, hvor folk også har klumpet sig sammen med dem, der er ligesom dem selv.

Det er misforstået lighed, og den praktiseres i en grad, så vores fællesskab degenereres til at handle om, hvad vi dog så kan samles af ufarlige ting. Det være sig fodboldlandsholdet samt X Factor og DR’s dramaserier, som igen og igen forsvares med argumentationen om, at det samler nationen. Værdien er her alene, at det samler os, ingen spekulerer så meget over, hvad det er, at vi samles om, og om det er vigtigt.

I det lys kan man også spekulere over, at en af nationens kulturelle førerhunde – Roskilde Festival – netop har meddelt, at årets hovednavn bliver Rolling Stones. Så er ringen sluttet. Den festival, der er sat i verden for netop at udfordre og skabe udvide fællesskabets råderum, vælger den sikreste slagvare af alle. Når der ikke engang her slås nye toner an, så er det vist på tide at slå alarm om misforstået sammenhængskraft.

  • Mylenberg_Troels_(2015)_014

    Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere