Log ind

Frihed og forsoning i småstaten

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Der er mange udlægninger af betydningen af det krigsnederlag, som vi i morgen fejrer 150 årsdagen for. Historikerne strides, og det vil de formentlig blive ved med, for lige netop en begivenhed som nederlaget ved Dybbøl (og de øvrige i 1864) står som en nationsformende af slagsen. Det synes de fleste da også enige om; at der er god grund til at mindes og god grund til vedblivende at få sat netop 1864 fast i vores fælles bevidsthed, som et afgørende moment i forståelsen af det Danmark, som vi lever i i dag.

At tabet af hertugdømmerne Slesvig, Lauenborg og Holsten satte en effektiv prop i drømmen om Danmark som stormagt, er de færreste uenige om. Danmark blev efter krigsnederlaget til Prøjsen og Østrig en nation med et sprog med søgen efter neutralitet og en fornemmelse af at være lille, være svag og være nem at rende over ende.

Netop det nederlagstraume, som nogen har kaldt det, dækker i vid udstrækning over selve den danske folkesjæl, og selv om sådan noget jo ikke kan fakta-checkes, så er der nok noget om snakken. Noget om, at vi her i Danmark ser vores egen storhed i, at vi er små. Hellere lille og vågen, end stor og doven…

Talrige er de folkesjælsdefinerende sange, digte, kunstværker og meget mere, som tager udgangspunkt i forestillingen om og selvbilledet af lille Danmark. Os der såmænd bare er små og ubetydelige, men alligevel i egen optik indtager centrale positioner i verdenshistorien. Fra vores gigantiske stolthedsfølelse over, når danskere anerkendes i verden til bevidstheden om, at vi da vist har gjort det meget godt her i vores lille smørhul – for nu at sige det på jysk.

1864-nederlaget er værd at vende tilbage til, og ikke mindst værd at søge at forstå. Dels om en vigtig historisk begivenhed og dels som bidrag til forståelsen af, hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvad vi sammen kan.
Det brygges der lystigt videre på fra historikere, forfattere, filmmagere og mange andre. Og det er alt sammen godt. I det lys er det desværre en mindre skandale, at de landsdækkende public service medier helt har fravalgt at transmittere direkte fra markeringen af dagen. Det er fint, at man til efteråret på DR sender en større dramatisering over krigen. Sådan noget er god historiefortælling, men dramatiseringer kan nu engang ikke stå alene, ikke mindst fordi de jo netop er dramatiseringer.

Historiske begivenheder skal vi lære af, og den vigtigste lære af 3000 danske soldaters død i 1864 er hverken, at Danmark blev en småstat, at vi har et nederlagstraume, eller at vi glæder os til DR’s dramatisering af begivenheden.

Nej den vigtigste lære af 1864 og tiden frem til i dag er den om forsoning og fredelig sameksistens, som er etableret i grænseområdet mod syd. Det er en præstation, som er mere end en småstat værdig.

  • Mylenberg_Troels_(2015)_014

    Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere