Log ind

Et spørgsmål om tillid

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Så fik Lars Løkke Rasmussen klaret sig fri af skærene i den nye bilagssag. Sådan lød i hvert fald en den umiddelbare konklusion efter mødet i Venstres forretningsudvalg tirsdag aften, hvor de nye sager om tøjkøb og partibetalte familierejser var på dagsordenen.

Efter det fire timer lange møde erklærede et enigt forretningsudvalg, at man var blevet betrygget i tilliden til Løkke og partiledelsen. Erklæringer der kom i kølvandet på folketingsgruppens opbakning, der blev Løkke til del tidligere tirsdag. Her udtalte Løkke, at han var rørt over opbakningen.
Og således burde alt jo være fryd og gammen i landets største parti, hvis formand - Løkke – i nu mere en to et halvt år har været stensikker på at kunne genindtage Statsministeriet efter næste valg. Sådan har meningsmålingerne talt igen og igen.

Når det så alligevel er grund til at vende sagen endnu engang, er det dog blot fordi, intet som helst tyder på, at den er slut. Ja, man kan med god grund hævde, at sagerne om en partibetalt garderobe og lidt partifinansieret familieferie er banale og ikke står mål med noget som helst i en verden, hvor der er brug for en politisk samtale, der omfavner et noget større perspektiv. Men når de politiske ledere så havner i utålelige sager, hvor troværdigheden og ægtheden i det politiske engagement betvivles, så skyldes det altså hverken småtskårne medier, blodberusede kommentatorer, udspekulerede politiske fjender eller en generelt apolitiseret befolkning. Nej, det skyldes politikerne og partierne selv. Det skyldes forretningsgange og vaner i – i dette tilfælde i Venstres top – som får det til at hvine i tandhalsene hos dem, der tror og håber på, at vores politiske ledere opererer med i hvert fald bare intentionen om at være forbilleder. Også i moralsk forstand.

Ingen kræver, at politikere er overmennesker, eller at de generelt bør udvise en adfærd, der skiller sig voldsomt positivt ud i forhold til normalen. Men partier og politikere har dog som lovgivere og førerhunde i vores demokrati i udgangspunktet den opgave at anvise, hvad ordentlighed og redelighed er set gennem deres politiske idealer. Og det er en både vigtig og smuk opgave.

Derfor – og kun derfor – er det uforståeligt, at Lars Løkke og hans nu meget opbakkende partiledelse ikke insisterer på at lægge oplysninger frem, der kan feje enhver tvivl af bordet i forhold til eksempelvis Løkkes indberetning til Skat for de personalegoder, han har modtaget.

Der er ikke tale om et urimeligt krav om omvendt bevisbyrde. Men blot om et helt naturlig skepsis, som en stor gruppe vælgere og en bred offentlighed, som Løkke aspirerer til at være statsminister for, har oparbejdet gennem en række sagsforløb. Må vi bare minde om, at tillid og troværdighed ikke er noget, man får. Det er noget, man gør sig fortjent til.

  • Mylenberg_Troels_(2015)_014

    Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere