Céline Skovgaard, mor til udviklingshæmmede Pia. Begge aktuelle i filmen "At elske Pia", der får gallapremiere i Bio Langeland. Datoen endnu ikke fastsat.

Da Céline Skovgaard med kælenavnet Guittou i 1955 blev mor til Pia, ændredes hendes liv. Naturligvis blev det også anderledes, da hun tre år forinden blev mor til tvilllingerne Ralf og Alf og snart efter til Flemming. Men Pia er pigen, der aldrig vil blive voksen.

For Pia er udviklingshæmmet, snart 62 år, men mentalt på stadie med et tre-års barn og fuldstændig afhængig af sin mor.

Céline Skovgaard

Céline (Guittou) Genevievre Marcoux  Skovgaard, født på en husbåd i Paris juni 1932, opvokset hos sine bedsteforældre i MidtfrankrigKom til Danmark første gang lige efter skolen, siden som barnepige  i dansk-fransk familie. Mødte sin første mand, programsekretær ved Danmarks Radio og fik sine fire børn fra 1952-55.

Boede forskellige steder på Sjælland, blev skilt, gift igen, flyttede atter til Frankrig, til landsbyen Combret. Var politisk aktiv som miljøforkæmper

Flyttede til Strynø, og for en halv snes år siden til Illebølle, hvor hun bor med sin datter, den udviklingshæmmede Pia og nu også sønnen Ralf. 

Arbejder som oversætter (fransk-dansk) bl.a. for Danmarks Radio

 

 

Mor og datter har altid boet sammen. Først i Danmark da Guittou stadig var gift med børnenes far, som hun havde mødt gennem fælles fransk-danske bekendte. Siden i Guittous fædreland, Frankrig. Fra bjerglandsbyen Combret mellem Lyon og Toulouse gik turen til "et billigt hus" på Strynø og er nu foreløbig endt i Illebølle.

Pia og Guittou medvirkede til dels som sig selv i filmen "At elske Pia", der fik verdenspremiere for en uge siden under Berlinalen 2017. Og som Guittou siger det, betød filmen, at hun fik sagt noget af det højt, som hun ellers blot har tumlet med i hovedet. Nemlig spørgsmålet om, hvordan det skal gå Pia, når Guittou en dag dør.

I filmen prøver hun for eksempel at forklare Pia, at mor ikke altid er en selvfølge. At der kommer en dag, da Pia måske må flytte på institution, hvis ikke Guittou finder et familiemedlem, som vil påtage sig det store ansvar.

Dyrenes beskytter

For det ER et stort ansvar at have et så handicappet barn som Pia. Ikke en byrde, understreger Guittou, men et job, der kun giver lidt alenetid, når Pia er på Værkstedgården, et beskyttet værksted i Rudkøbing.

Pia giver også glæder, for hun er elskelig, åben, tillidsfuld - og kan egentlig kun hidses op, hvis nogen gør dyr ondt.

Guittou har det på samme måde. Dyr er ligesom Pia forsvarsløse og skal beskyttes.

På gården i Illebølle er der to hunde, en kat - og gåsen Lola.

- Jeg har altid været meget glad for gæs, siger Guittou om Lola, der har haft forgængere, som opnåede en høj alder. Lola kan ikke lide hankønsvæsner og ser det egentlig som sin fremmeste opgave at skaffe sig adgang til huset. Endnu er det ikke lykkedes.   

Fra Paris til Illebølle

Guittous egen opvækst var anderledes end de flestes. Med en fransk far, der var billedkunstner og en canadisk mor, som døde, da Guittou bare var fire år gammel, var det uholdbart, at hun skulle bo på husbåden på Seinen, hvor faderen havde atelier og bolig. Hun blev sendt til bedsteforældrene i Midtfrankrig, hvor farfaderen var læge og hvor storesøsteren i forvejen boede.

Efter skolegangen fik den unge Guittou arbejde på en parisisk  penicilin-fabrik og begyndte allerede da at studse over visse misforhold. Penicilinen slog alle forsøgsdyrene ihjel... Siden har hun engageret sig i miljøsagen, blandt andet sammen med den franske politiker og landmand, José Bové, der nu er medlem af EU-parlamentet, men tidligere har været miljøaktivist. Især har Guittou været med til at protestere over svinebrug, der i Frankrig giver endnu større problemer med gyllen end her, fordi gyllen løber ned af bjergsiderne og direkte i vandløbene.

Men Pia er altid kommet i første række. Det var for hende, at Guittou brød op fra tilværelsen i Helsingør, hvor hun og hendes anden ægtemand, den arkitektuddannede Henning, havde ombygget det tidligere Helsingør Dagblad til privatbolig. For Pia havde dårligt hjerte og kunne ikke få behandling i Danmark, mens lægevidenskaben i Frankrig på det punkt var lidt længere fremme. Også boligen i Illebølle er valgt efter Pia, da Værkstedsgården på det tidspunkt lå i Lindelse, ikke langt fra Illebølle.

 

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
Anmeldere i vildrede: Langelandsk film sætter debat i gang

Anmeldere i vildrede: Langelandsk film sætter debat i gang

Fire stjerner til "At elske Pia" : Ensomheden er et vilkår for alle

Fire stjerner til "At elske Pia" : Ensomheden er et vilkår for alle

Billedserie: Kom med Pia og vennerne til gallapremiere på langelandsk filmeksperiment

Billedserie: Kom med Pia og vennerne til gallapremiere på langelandsk filmeksperiment