Jeg har været med til at spille Fyens stiftidene stævne 3 gange, og to af gangene vandt mit hold. Det var noget af det fedeste jeg nogensinde har oplevet.
Jeg spillede i Fif/B1909 da vi vandt første gang, og det var min tvillinge søster, Louise Larsen som scorede sejrs målet, og jeg husker det tydeligt. Det var mod OB, vores værste fjender! Vi kæmpede et brag af en kamp, men i overtiden scorede hun, og vi sprang i armene på hinanden. Det var virkelig et helt fantastisk øjeblik! Man får helt tårer i øjnene, når man tænker tilbage.

Men faktisk vil jeg også fortælle om den første gang, jeg var med til Fyens stiftidende stævne, der spillede jeg i Fjordager. Vi var 6 fodbold glade piger, og vi vidste at det her stævne det var større end alle de andre stævner, som vi havde været til. Men vi skulle jo spille mod mange hold, bare for at komme i finalen. Så det blev svært. Men vi nåede til kampen om finalen, og jeg kan godt fortælle at hjertet det hang helt oppe i halsen, da vi skulle spille kampen om at komme i finalen. Vi måtte bare vinde! Vi havde slet ikke regnet med, at nå så langt, men hvad! Vi kom i finalen, og det hele var så skide lykkeligt hvis jeg lige må bande. Dette øjeblik er et jeg virkelig altid vil mindes. Mødre og fædre stod på hallens tribune med store videokamera og digital kamera, da vi kravlende efter hinanden overtog hallens opmærksomhed efter den vundende semifinale.

Tårerne løb næsten ned af kinderne på forældre og venner der stod på tribunen, mens vi bare jublede højlydt af glæde!

Dagen efter skulle vi i finalen mod Nyborg, som vi havde vundet over til andre stævner før. Men desværre gik titlen til Nyborg,og i avisen kom overskriften "Favoritterne tabte finalen" det var sgu sørgeligt, men det var det hele værd, det er helt sikkert. Fyens Stiftidende stævne har givet minder, som altid vil sidde fast inderst inde i hjertet.

Det har været med til at få os alle til at elske indendørs fodbold. Hver jul har der været noget at glæde sig til. Nemlig Fyens stiftidende stævne.

Følelsen af at vinde Fyens Stiftidende kan ikke forklres, og slet ikke på sin fødselsdag vel? Hvert år har finalerne været d. 29 min fødselsdag, og det var den bedste fødselsdags gave, at vinde stævnet.

Længe leve Fyens! Tak for øjeblikke der aldrig bliver glemt, tak for øjeblikke jeg altid ville ønske jeg kunne opleve igen.....