Log ind

Tre generationer, én ferie, 300 ønsker

  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    1 / 7
    Verden ser ny og anderledes ud fra ryggen af en kamel, når man er fire år. En god aktivitet for familiemedlemmer i alle aldre.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    2 / 7
    På Lanzarote er naturen barsk, gold og ugæstfri, men samtidig meget smuk.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    3 / 7
    Hver aften spillede vi en omgang Mexican Train på terrassen. Krydret med lidt chokolade, cola og gin og tonic er det den perfekte afslutning på en feriedag.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    4 / 7
    Papegøjestranden er kendt for det fine sand og klare vand, men strømmen gjorde det svært for os at bade. Med mindre vind og strøm er det sikkert en fantastisk strand.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    5 / 7
    Det tager kun fem minutter at gå fra Hotel Floresta til den nærmeste strand.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    6 / 7
    En svømmepøl er et absolut must, når vi tager på familieferie. En pøl er win-win, har vi erfaret; børnene får brugt noget energi og hygger sig, forældrene kan skiftes til at sove lidt eller læse i en bog, og bedsteforældrene kan løse krydsogtværs, mår de ikke bliver kaldt til pølen af børnebørnene.
  • Tre generationer, én ferie, 300 ønsker
    7 / 7
    Det kan blæse en del på Lanzarote, hvorfor det nogle gange er bedst at sole sig ved hotellets svømmepøl. Vi var på stranden en håndfuld gange, men pølen besøgte vi flere gange dagligt.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rasmus' øjne er store. Rigtig store. Kamelen, han sidder på, vugger ham blidt op og ned, mens sand og grove, sorte sten knaser under dens klove.

Rasmus' bedstemor holder ham i hånden. Sikrer sig, at den fireårige drengs humør ikke tipper fra forbløffelse og undren over i: "Hvorfor sidder jeg her? Hvad laver I? Tag mig ned! Nu!"

Bag Rasmus og hans bedstemor sidder hans far og bedstefar.

Hotel Floresta

Mercurio 2, Puerto del Carmen, Lanzarote,

www.florestahotel.com.

Foran sidder jeg, hans mor, med storebror Emil på den anden side af puklen, og foran os skiftevis stiger og falder min bror, hans kone og to børn i takt med deres kamelers gang.

Det er fjerde gang, at Olesen-dynastiet rejser sammen. Tre generationer - 300 forskellige ønsker, håb og forventninger til en vellykket familieferie.

En million måder, vi kan fejle på.

Vores erfaring har dog lært os et og andet.

Lanzarote

Lanzarote er den østligste af De Kanariske Øer og en vulkanø. Det seneste vulkanudbrud fandt sted i 1824, men det mest dramatiske fandt sted 1730-1736. Omkring 20.000 hektar land blev dækket af lava­masser, og øen voksede adskillige kvadratkilometer under udbruddet. I 1974 fik vulkanområdet navnet Timanfaya og fik status som nationalpark.

Landskabet på Lanzarote er så unikt på verdensplan, at Unesco har udnævnt øen som biosfærereservat.

Lanzarote dækker 805 kvadrat­kilometer. Bornholm dækker til sammenligning 588 kvadratkilometer.

Hovedstaden hedder Arrecife. Den har 56.000 indbyggere.

På hele øen bor der 140.000 mennesker.

For det første sørger vi altid for, at hver familieenhed har hver sin lejlighed.

Vi kan jo alligevel ikke holde ud at være sammen hele tiden, som min mor formulerer det.

Anden regel er, at der ingen regler er.

Alle må gøre, som de vil, og der er ingen, som bliver sure, hvis det ikke er alle, der for eksempel har lyst til at studere gamle vaser i støvede montre eller klemme på søpølser i bølgen blå.

Tre pools på hotellet

Med de to ting på plads er vi halvt i mål.

Tilbage er at vælge en destination, som imødekommer så bredt et felt af alle vores ønsker til omgivelser og aktiviteter som muligt.

Over 25 grader, en pool, en strand, en strandpromenade og et par restauranter er nogle af ønskerne, som stod højt på listen i år, og vi valgte vulkanøen Lanzarote som destination.

Et godt valg, skulle det vise sig, for Lanzarote byder på mange aktiviteter, som er sjove både for små og store, og vores hotel, Hotel Floresta i Puerto del Carmen, bød ind med hele tre pools.

Cirka 300 meter fra hotellet lå stranden med tilhørende promenade, så det kunne vi også krydse af listen.

De første dage gik da også med solbadning, vandbomber og gin og tonic på terrassen.

Timanfaya National Park

Da vi havde klemt nyhedens interesse ud af hotellet og strandrestauranten El Molino, der serverede en formidabel "gambas al ajillo" (rejer i hvidløg), besluttede vi os for at besøge Timanfaya National Park, der bedst beskrives som et goldt månelandskab i røde, brune, sorte og orange nuancer på vestsiden af Lanzarote.

Umiddelbart en aktivitet, som mest tiltalte de voksne på turen, men en uventet bonus i form af kamelture dukkede op på vejen.

Da min bror og jeg var børn, ville mine forældre have styret os sikkert uden om den slags "turistfælder", men børnebørn ændrer spillets regler, så vi fik stablet os op på fem kameler og sejlede til stor fornøjelse for alle tre generationer gennem vulkanlandskabet i et kvarter.

Prisen husker jeg ikke. Det er måske også meget godt.

Herefter gik turen til nationalparken. Og så alligevel ikke, for det er ikke muligt at betale med kort ved indgangen, så mens resten af familien forsvandt på den støvede grusvej med kurs mod Islote de Hilario, der er et af de steder, hvor de sovende vulkaner på Lanzarote får jordoverfladen til at simre af varme, måtte min lille familie vende om.

Vi besluttede i stedet at søge mod syd til Lanzarotes bedste strande, kendt som Papagayo-strandene.

Ved ankomsten blev vi mødt af azurblåt vand og finkornet sand, men meget leg i strandkanten, boldspil og tumlen rundt i havet blev det ikke til.

I stedet stod vi i et veritabelt forhindringsløb, når vi vågede os ud i bølgerne, for strømmen var stærk, hvilket betød, at vulkansten på størrelse med kokosnødder suste rundt om benene på os.

Forhindringsløbet gjorde også indtryk på vores børn. Så meget, at Rasmus for nogle uger siden, da der var en artikel i Rejser om Lanzarote, proklamerede, at vi aldrig skulle til "den der papegøje-strand igen".

På sofacykel i Puerto del Carmen

Efter en hjemtur, der varede betydeligt længere end forventet og på et tidspunkt fik min ældste søn til at spekulere på, om vi nogensinde kom hjem igen, søgte vi trøst i hotellets største pool, som hver dag blev forsynet med badedyr i forskellige former og størrelser.

Næste udflugt gik til Puerto del Carmens bymidte på sofacykler. Igen en aktivitet, som alle kunne deltage mere eller mindre aktivt i afhængig af, hvor man sad på cyklen. Vores børn morede sig med at pace os forældre frem, mens vi tilbagelagde cirka tre kilometer på Av. de las Playas og forsøgte at nyde udsigten ud over stranden og havet.

Bymidten var, som bymidter i turistområder er mest - fyldt med billige restauranter, barer, souvenirbutikker og enkelte mærkevarebutikker. Altså ikke noget at skrive hjem om. Det er stranden, som ligger ud for Puerto del Carmen til gengæld- i hvert fald set ud fra en børnefamilies synspunkt.

Bevares. Sandet er ikke kridhvidt, der er ingen palmer, og man kan heller ikke gå i strandbaren - der er nemlig ingen. Men stranden er bred, der er ingen revler eller andre overraskelser, og med lidt held kan man se fisk, hvis man tager en dykkermaske på ude i vandet.

Havde vi haft lyst til at proppe flere aktiviteter ind i de syv dage, vi var af sted, kunne vi have taget i vandland, dykket ved Punta Amanay Centro de Buceo, besøgt det beskyttede landskab La Geria, hvor der bliver dyrket vin i en kegleformet fordybning, som går flere meter ned i dybe, naturlige lag af vulkansk grus, taget ud at sejle eller gået en tur i kunstneren César Manriques kaktushave med cirka 1400 forskellige kaktusarter fra hele verden. Eller noget helt andet.

Men vi trivedes med de valg, vi tog, og havde vi fyldt alle dagene med aktiviteter, havde vi heller ikke haft tid til det, vi tager af sted for - nemlig at være sammen. Ikke for meget sammen, for så irriterer vi hinanden, men nok til at vi igen får en fornemmelse af, hvem vi er som familie, og hvordan alle har det. Og den slags "sammen" foregår bedst ved poolens kant, hvor vi kan småsludre, eller over et brætspil, når solen er gået ned.

  • Olesen_Line

    Af:

    Arbejder på Assens-redaktionen, hvor jeg beskæftiger mig med børne- og socialstof.

Mere om emnet

Se alle
Et godt familiehotel

Et godt familiehotel

Hotel Floresta

Lanzarote

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere