Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Fynboen der
kørte om kap
med Ayrton
Senna

Annonce:

Afbudsrejser med All Inclusive

Spar op til 50 % lige nu med All Inclusive!

Fynboen der kørte om kap med Ayrton Senna
Carlsen, racerkører Michael Carlsen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som knægt var han ikke til at stoppe på en gokart-bane. Selv kommende Formel 1-stjerner havde svært ved at følge med. Alligevel valgte Michael Carlsen at gå i sin fars fodspor og blive bilforhandler med en sidekørende racerkarriere. Fortryder han, at han ikke satsede alt på en professionel karriere? Nej! Tænker han over, hvad det mon kunne været blevet til? Ja! Man:d har mødt den 52-årige fynbo.

Det er lang tid siden, han sidst har kigget sine fotoalbums igennem. Måske er det derfor, han flere gange går i stå - bare to-tre sekunder - og kniber øjnene sammen for at huske, hvad de falmede farver på billederne forestiller.

- Se her. Det var dengang, jeg blev fynsmester for første gang. Det er over 40 år siden, lyder det fra Michael Carlsen, da han peger på et foto, der forestiller en lidt genert, men også stolt 10-årig knægt i en gokart og med en pokal i hånden.

Fotoet er blot et af mange, hvor han løfter en pokal. Alligevel er der noget særligt over netop det foto.

- Det var der, det gik op for mig, at jeg var god til at køre. Året efter blev jeg nummer tre ved DM, og derfra gik det slag i slag, husker Michael Carlsen, som han står der, bøjet over det runde mødebord på sit kontor i Bilhuset Ronald Carlsen, og bladrer i fotoalbummet.

Talentet til noget stort var til stede. Ingen tvivl om det. Alligevel besluttede han i en tidlig alder at lade motorsporten forblive det, den var: en hobby. I stedet gik han i farens fodspor og blev bilforhandler - alt imens han holdt racerkarrieren kørende ved siden af.

Trods fuldtidsjobbet som bilforhandler er det lykkedes ham at lave imponerende resultater i sine 42 år som racerkører. Vinder af EM for hold i gokart, to DTC-mesterskaber og kåringen som Årets Bilkører i Danmark står som nogle af højdepunkterne, hvis han selv skal sige det.

Læg dertil, at han sidste år blev ringet op og fik tilbudt at køre 24 timers-løb i udlandet. Mere om det senere. Lad os først starte ved begyndelsen.

Levede af Nutella og leverpostej

Det hele begyndte i 1973, da Michael Carlsens far besluttede at købe en gokart. I første omgang en til sig selv, men hans ni-årige søn ville også have lov til at være med. Det fik han, da far og søn kørte til Vojens for at købe Michael Carlsens første gokart: en danskproduceret Chrismo-model til 1800 kroner.

På hjemmebanen i Søndersø stod det hurtigt klart, at talentet var tilfaldet yngstemanden. Han kørte fra alt og alle - også sin far - og fandt en retning i livet.

- Allerede dengang vidste jeg, at jeg gerne ville lave noget med biler, fordi min far gjorde det. Jeg var ikke god i skolen, men det var jeg, når jeg satte mig i en gokart. Det var min måde at få succes på, siger Michael Carlsen.

Succesen førte ham til gokart-baner i det meste af Europa, hvor han i slutningen af 1970'erne kørte både EM og VM for juniorer. Rejserne, der altid foregik i campingvogn eller med et telt, blev en fast del af den unge Carlsens liv, når han da ikke lige skulle passe sin læreplads som mekaniker eller hjælpe til i faderens bilforretning.

Pengene til at holde hobbyen kørende skaffede han selv ved at arbejde på den lokale tank om aftenen og laver biler sort om natten. Alt, hvad han havde, gik til motorsporten.

- Da jeg var med til at vinde EM for hold i gokart i 1982, havde jeg en god kammerat med til at hjælpe mig. Vi levede af Nutella og leverpostej i en uge, så vi havde råd til at købe nye dæk til finalen, husker Michael Carlsen.

Kørte lige op med stjernerne

Talentet svigtede ikke, da han i 1980 rykkede op fra junior- til seniorklassen i gokart. Samme år snuppede han DM-titlen som den yngste nogensinde.

Nogenlunde samtidig stod han over for en svær beslutning: Skulle han pakke tasken, rykke til udlandet og se, hvad talentet kunne føre til? For den udenforstående lyder det måske som en nem beslutning, men der var flere ting, der gjorde, at Michael Carlsen valgte at blive hjemme.

- For det første havde vi ikke pengene til, at jeg kunne pakke tasken og flytte til England. For det andet var alle dem, der tidligere var taget af sted, kommet hjem med tomme lommer, husker den fynske bilforhandler hen over bordet på sit kontor, hvor han har udsigt til den ene Peugeot-model efter den anden, der bare venter på at blive solgt.

- Man skal også huske, at der ikke var nogen danskere, der var slået igennem på den måde før. Jeg er lige nummeret ældre end Tom Kristensen, Jan Magnussen og Jason Watt. Måske var jeg og nogle af de andre kørere på min alder med til at bane vejen for dem.

- Men har du nogensinde tænkt over, hvad det kunne være endt med, hvis du var taget af sted?

- Ja da. Som ung kørte jeg gokart mod Mika Häkkinen, Mika Salo, Johnny Herbert, Michael Schumacher og Ayrton Senna, som alle blev store Formel 1-kørere. Jeg kørte lige op med dem, da vi kørte gokart. Til et VM sluttede jeg faktisk en plads foran Ayrton Senna, som efter min mening var den, der havde det største talent dengang.

- Fortryder du, at du ikke satsede mere på dit talent?

- Nej. Jeg tog tidligt en beslutning om, at jeg ville hjælpe mine forældre med forretningen. Så kunne jeg altid finde ud af, om det var noget, jeg havde lyst til at overtage. Desuden har livet som professionel kører en bagside. Så snart det bliver en levevej, følger der alle mulige forpligtelser med. Det har jeg kunnet sige nej til.

- For mig har kombinationen af at være bilforhandler og racerkører være en perfekt kombination. At køre er min måde at komme væk fra arbejdet og koble af. Når du er på en racerbane, er forskellen på succes og fiasko minimal. Det kræver den totale koncentration.

En uventet opringning

Selv om Michael Carlsen aldrig har prøvet sig selv af på allerhøjeste niveau, har han ved flere lejligheder markeret sig over for de professionelle kørere. Mange motorsports-entusiaster husker ham sikkert for hans to DTC-mesterskaber i 2000 og 2001.

- For mig var DTC en kærkommen lejlighed til at vise, at jeg kunne køre lige op med navne som John Nielsen, Jan Magnussen, Jason Watt og Kris Nissen, selv om jeg ikke var blevet professionel kører. Det var sjovt at drille de store, siger Michael Carlsen, mens han finder billeder frem af den grønne Peugeot 306 GTI, han kørte mesterskaberne hjem i.

Måske kunne det være blevet til mere. Måske ikke. Talent er ifølge fynboen langtfra nok til at slå igennem i motorsporten. Det handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker.

- Det hjælper ikke noget, hvis du er den dygtigste cykelrytter, men ikke har de rigtige hjælperyttere. Så vinder du ikke Tour de France. Motorsport er også en holdsport, hvor du skal have det rigtige team omkring dig. Da jeg vandt DTC, stod der nogle gutter ude bagved og skruede i bilen. De ville vinde lige så meget, som jeg ville, kommer det fra Carlsen.

Endelig er der udfordringen ved at komme fra et lille land som Danmark.

- Tag nu bare Kevin Magnussen. Han har gjort det godt, men det er der også andre, der har. Og så er det altså bare sjovere for sponsorerne at hjælpe en tysker, man kan markedsføre over for 80 millioner mennesker, frem for en dansker, der kommer fra et land med lidt over fem millioner indbyggere.

Den slags udfordringer har Michael Carlsen aldrig kæmpet med. Han har haft og har stadig sponsorer, men dækker selv de fleste udgifter, når han to-fire gange om året stiller op til RCZ Cup i Frankrig. Et løb, han har kørt, lige siden den første sæson i 2012. Og et løb, som gav ham en noget uventet opringning sidste år, efter der var blevet lagt mærke til hans præstationer.

I den anden ende var en fransk teamchef, som ville have ham til at køre et 24-timers løb for Peugeot på Formel 1-banen i Barcelona. Med andre ord et løb, hvor Michael Carlsen som en anden professionel kører bare skulle dukke op med en styrthjelm under armen og en køredragt i tasken. Noget, han aldrig havde prøvet før.

- Jeg sagde selvfølgelig ja. Og så spurgte jeg ham, om han vidste, jeg var 51 år på det tidspunkt. Det var han. Så sagde jeg til ham, at han ringede 30 år for sent. Tænk, hvis jeg havde fået den mulighed som 21-årig.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70