Log ind

Migration: Ugæstfrit Spanien

Af: Anders Iversen - byrådskandidat, Nye Borgerlige

Min kone og jeg har af og til tænkt på at migrere til Spanien, men det lykkedes aldrig for os. Spanien er et mærkeligt land. En dag da det regnede her i Danmark og vores konto var på et minimum, rystede vi sparebøssen og tog til Malaga med et billigt fly. Da vi landede skinnede solen og vi tog straks en taxi op til det lokale oficina municipal - altså kommunekontoret. Efter lidt ventetid kom vi til at tale med en herre, som så ud som om han havde en vis status på kontoret.

Da ingen af os kunne spansk, forklarede vi ham først på dansk vores formål, men da han så uforstående på os, slog vi over i engelsk, da de ingen tolk havde. Det gik bedre. Jeg fortalte ham vores historie, som den var, at vi gerne ville bo her i varmen, da min kone har nogle problemer med ryggen, som bliver meget værre, når det koldt, som det jo er i Danmark, hvor vi kommer fra. Vi forklarede, at vi var migranter, som gerne ville have hjælp, da vi ingen penge havde. Vi måtte også indrømme, at vi ikke havde noget sted at bo. Det ville vi også gerne have hjælp til.

Kontormanden så måbende på os, slog ud med armene og sagde, at det kunne han desværre ikke hjælpe os med. Hvis vi manglede penge, måtte vi først have arbejdstilladelse og dernæst forsøge at få et arbejde og på den måde tjene penge til livets ophold. Bolig kunne han heller ikke hjælpe os med. Vi blev lidt forundret, Spanien er da et EU-land ligesom Danmark, og i Danmark behandler vi da ikke fremmede mennesker på den måde. Vi er da positive og gæstfrie og hjælper da gerne.

Vi forlod slukøret kontoret. Vi havde drømt om at få et godt liv i Spanien og havde været sikker på, at Spanien ville sørge godt for os og hjælpe os med at integrere os i Spanien, ligesom vi gør i Danmark.

Jeg glemte helt at spørge kontormanden om, hvor den nærmeste ørelæge lå. For jeg trænger vist også til høreapparater. Men nå, sådan nogle havde jeg vel heller ikke fået. Nu stod vi der på gaden og vidste ikke vores levende råd. Vi var taget af sted uden ret mange penge. Vi havde kun vores kuffert og vores Iphone.

Jeg tænkte på, om jeg skulle gå tilbage til kontormanden for at høre, om han mon ville betale vores rejse hjem til Danmark igen - men jeg opgav. Han havde været for negativ. Det er vi heldigvis ikke i Danmark.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere