Log ind

Integration. Ledighed blandt indvandrerkvinder kan tolkes væk

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Integration. Ledighed blandt indvandrerkvinder kan tolkes væk
Af: Araz Khan, Dankvart Dreyers Vej 48, Odense M - byrådskandidat, Venstre

Danmark har modtaget en del flygtninge, og her har der naturligvis været behov for massiv tolkebistand. En tolketime koster mellem 400 og 700 kroner afhængigt af udbyder og fagligt formål.

Odense Kommune har modtaget en del flygtninge de seneste år og herigennem haft udgifter i millionklassen brugt på tolkning. Min vurdering er, at de har fået meget lidt kvalitet for pengene til trods for refusion fra staten.

De seneste 13 år har jeg beskæftiget mig med folk af anden etnisk herkomst, både som lærer og senere som konsulent på beskæftigelsesområdet. Målgruppen har været nyankomne flygtninge og andre, som har været i landet i mange år.

Eksempelvis finder jeg det uhensigtsmæssigt, at folk der har boet i landet i mere end tre år stadig får tolkebistand på kommunens regning. Det virker slet ikke rationelt og belyser blot borgerens manglende ansvar i integrationsprocessen. Jeg anerkender dog, at der iblandt kan være en svært traumatiseret gruppe, der har brug for ekstra hjælp. Jeg selv taler seks fremmedsprog og bruger derfor sjældent tolke i mit virke, men af respekt for øvrige mødedeltagere har jeg brugt tolke, som gennemsnitligt kostede 700 kroner i timen.

Det er min antagelse, baseret på mange års erfaring og kendskab til sprog, at over halvdelen af tolkene, jeg møder, har en yderst kritisabel standard.

I mange henseender havde det været bedre foruden en tolk. Standarden er ikke blot sproglig mangelfuld på dansk og målsproget, men det halter også med borgerens tillid til tolken, hvilket jeg finder bekymrende, og dette er baseret på borgernes beretninger. Desuden er mange tolke dårlige til at overholde rollen som oversætter, da mange opfører sig som partsrepræsentanter.

Oftest er tolkene af så ringe kvalitet, at borgeren i sidste ende hjælper tolken til samtalen, og det siger vel alt om standarden.

Danske fagfolk uden et fremmedsprog har ikke en chance for at vurdere kvaliteten, og her må man sætte sin lid til fagfolk med anden etnisk baggrund, hvis disse vel at mærke kan distancere sig fra det kulturelle bånd og forholde sig objektivt kritisk. Problemet er ikke blot økonomisk belastende, men i den grad skadelig i samarbejdet mellem kommunen, lægehusene og borgeren. Oversættelsen hos lægen eller kommunen kan i mange sager blive så mangelfuld, at det senere resulterer i genbehandlingssager eller klagesager, som belaster vores system og økonomi yderligere.

Hvis tolkekvaliteten alligevel er kritisabel i praksis ift. de stillede krav jvf. tolkelovens bekendtgørelser, og "systemet" ikke stiller større krav til standarden, hvorfor så ikke bruge Odenses ledige indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse som tolke?

Det vil blot kræve et kort introforløb med supervision i forhold til etikken samt borgerens retssikkerhed. Vi sender i forvejen folk i virksomhedspraktik, også i kommunalt regi, og her kunne vi med rette lave en kommunal socialøkonomisk-virksomhed, der er rentabel for kommunen, staten og i sidste ende fru Hansen, som kan få flere varme hænder på plejehjemmet, eller der kan tilføres ekstra pædagog/lærerressourcer på den lokale folkeskole og institution.

Denne løsning vil spare Odense Kommune for store summer årligt, og jeg vil vove den påstand, at kvaliteten slet ikke vil dale.

Odenses ledige indvandrerkvinder bliver med denne tilgang en økonomisk resurse til gavn for byen.

Denne model vil med rette kunne bruges af andre kommuner, da tolkeopgaverne umiddelbart er en blivende praksis de næstkommende år.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere