Log ind

Erhvervsuddannelser. Uklogt at skære på AMU

Erhvervsuddannelser. Uklogt at skære på AMU
Af: Ib Haar, bestyrelsesformand fra Dansk Industri og Søren Hansen, næstformand, 3F Odense Industri

I sit nye finanslovsforslag vil regeringen skære i uddannelsessystemet - herunder også i arbejdsmarkedsuddannelserne. Alle skal spare to procent i 2018 og frem. Regeringen mener, at den besparelse kan findes ved mindre brug af papirklips og øget effektivisering. Virkeligheden er, at det kan den ikke. Tværtimod. En ny sparerunde på budgetterne vil betyde, at vi fremover er nødt til at skære drastisk ned på kerneaktivteten, nemlig udbuddet af uddannelser. For ikke nok med, at vi skal "effektivisere" de to procent: Siden 2012 er arbejdsmarkedsuddannelserne blevet systematisk underfinansieret med samlet over 300 millioner kroner fremgår det af Undervisningsministeriets egen takstanalyse. 

Vi skal selvfølgelig også inden for uddannelsesområdet - ligesom på alle andre områder - hele tiden sørge for, at vi får mest muligt ud af hver krone, vi bruger. Det gælder også på de kurser, som udbydes på erhvervsskolerne og AMU-centre. Men det er nødvendigt at investere flere penge i vores uddannelser - og særligt på uddannelser, som leverer til efterspørgslen hos virksomhederne.

Derfor er det direkte uklogt at skære på AMU. Især i en periode med begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. På det danske arbejdsmarked er vi afhængige af hele tiden at videreudvikle kompetenceniveauet. Alle job udvikler sig, og mange nye job opstår i kølvandet på nedlæggelsen af andre. Især ufaglærte lever på et meget omskifteligt arbejdsmarked, hvor kravene til kompetencer ændres konstant. 

Her er AMU-kurser den rette medicin. AMU-uddannelserne er nyttige til hurtigt at opkvalificere nuværende medarbejdere til at håndtere nye krav og opgaver. Og AMU-uddannelser er nyttige til at flytte ufaglærte ind på vejen til at blive faglært. 

En særlig styrke ved AMU er, at der hurtigt kan udvikles kurser i forhold til behovet, og selvom der er plads til forbedringer, har AMU-kurserne en smidighed og fleksibilitet, som er medvirkende til at fastholde en høj mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for ro om AMU's økonomi, hvis der fortsat skal være et stabilt udbud af kurser og en fornuftig efterspørgsel. Samtidig er det en helt afgørende forudsætning for, at regeringens intentioner med trepartsforhandlinger og Disruptionrådet kan realiseres for gruppen af ufaglærte og faglærte. 

For netop i Trepartskommissoriet og i Disruptionrådet lægger regeringen op til at satse på danskernes kompetencer. Så sent som i "21 Søndag" på DR 3. september udtalte finansminister Kristian Jensen: "Vi har brug for bedre arbejdsmarkedsuddannelser, der gør, at de medarbejdere, der er i beskæftigelse, har de rigtige kompetencer, og de medarbejdere, der er uden for arbejdsmarkedet, kan få nogle kompetencer, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet." 

Den systematiske underfinansiering af AMU har fjernet det økonomiske grundlag for et fleksibelt udbud af AMU, og det medfører, at både arbejdsgivere og jobcentre i kommunerne får færre på AMU-kurser. Vi er simpelthen nødt til at investere flere penge i vores uddannelser - også på efteruddannelse til ufaglærte og faglærte, som leverer til efterspørgslen hos virksomhederne. Hvis virksomhederne ikke har adgang til den faglærte arbejdskraft, som de skal bruge, er konsekvensen, at de må sige nej til ordre, begrænses i deres vækst og taber konkurrencekraft. Det giver et lavere skattegrundlag og velfærdsstab.

 

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere