Log ind

Nostalgiske absurditeter

  • Nostalgiske absurditeter
  • Nostalgiske absurditeter
  • Nostalgiske absurditeter
  • Nostalgiske absurditeter
Boganmeldelse

Både Splint & Co og Lucky Luke er aktuelle med en tur ind i deres skæve, alternative universer.

Det er lidt sjovt, at to af de gamle klassiske europæiske tegneserier her i deres livs efterår har fået ny vind i de kreative sejl ved at lade håret stå og lade nye øjne og penne give deres skæve versioner af deres ellers fastsatte fortælleuniverser.

Både Splint & Co og Lucky Luke har inden for de seneste år givet pokker i de knæsatte koncepter og ladet deres serier knopskyde med hver sin række af "ekstraordinære eventyr"; fortællinger der foregår i en art parallelle versioner af de eksisterende verdener.

Figurerne er de samme, men de gør ting og oplever sager, vi normalt ikke forventer.

Splint & Co er aktuel med sit 10. skud i alternativbøssen - hvis man tæller de tre historier, der kom i bladform i Tempo med - og det er samtidig afslutningen på Olivier Schwartz' og Yanns retro-eventyrstrilogi.

"De Sorte Hostiers Herre" runder Splint og Kviks eventyr med leopardkvinden Aniota af, da de tre tager til Belgisk Congo for at tage kampen op mod de korrupte magthavere i den gamle koloni anno 1947.

Som i de to første album i den lille lukkede serie, "Operation Flagermus" og "Leopardkvinden" rammer Yanns manuskript og ISÆR Schwartz' streg helt plet på den nostalgiske skydeskive.

Historien emmer af senkolonialistisk nostalgi formidlet med et moderne menneskesyn (alt andet havde naturligvis også været kreativt selvmord). Og for den trænede tegneserielæser er der masser af små nik at finde til den nok mest berømte/berygtede belgiske tegneserie om en ung mands eventyr i Congo, der nogensinde er lavet, "Tintin i Congo".

Kærlig disrespekt

Cowboyen, der er hurtigere end sin egen skygge, Lucky Luke, har også netop bevæget sig ud på nok et ekstraordinært eventyr, det andet i hans alternative kanon.

Titlen på dette andet album i serien, der følger efter Mathieu Bonhommes mesterlige "Manden der skød Lucky Luke" fra sidste år, er "Jolly Jumper svarer ikke", skrevet og tegnet af absurd-satirikeren Guillaume Bouzard og det rammer ned et stilmæssigt sted mellem Bonhommes anslag til det ekstraordinære cowboyunivers og den klassiske stamserie.

Lucky Luke plages frygteligt af, at hans trofaste følgesvend, hesten Jolly Jumper, ikke længere gider tale med ham. Han prøver at peppe deres forhold op ved at skifte lidt (MEGET lidt) ud i garderoben under en ledsagemission for Daltonbrødrene, men uden held ... tværtimod.

Intet hjælper, og den usikre, lonesome cowboy må gennemgå en større eksistentiel krise med de fire dysfunktionelle Daltonbrødre på slæb.

"Jolly Jumper svarer ikke" går til opgaven med at vrangpræsentere Lucky Luke med præcis den mængde disrespekt og kærlighed, der skal til for at gøre læseoplevelsen både sjov og overraskende.

Fortællingen har noget Monty Pythonsk over sig i sin episodiske tilgang og seen stort på en fortællende helhed. Det er de enkelte gags og episoder, der spræller, og som giver liv til det samlede album. Og her er især den første halvdel RIGTIG god til at vende sit forelæg på hovedet.Yann og Schwartz: "De Sorte Hostiers Herre".

Oversat af Ole Steen Hansen, 64 sider, 218 kroner, Cobolt (fire stjerner) Guillaume Bouzard: "Jolly Jumper Svarer Ikke"

Oversat af Ole Steen Hansen, 48 sider, 198 kroner, Cobolt (fire stjerner)

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere