Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Artiklen er hentet i arkivet

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har siden sin selvstændighed ligget i klammeri med især Grækenland. Det er landets navn, der er problemet.
Makedonien er under pres og har været det fra sin første dag som selvstændig stat. Fra alle fire verdenshjørner. Og indefra.

I øst benægter bulgarerne, at makedonerne overhovedet findes (- i virkeligheden er de bulgarere, der ikke - som de selv tror - taler makedonsk, men bulgarsk), og i nord nægter den Serbiske Ortodokse Kirke at anerkende en makedonsk kollega. Det sidste betyder ingenting i hverdagen - men værre er det, at i syd nægter grækerne at anerkende den makedonske stats navn.

Ifølge forfatningen fra 1991 hedder landet Republikken Makedonien, men dét har Grækenland protesteret over lige siden. Endnu mere utilfreds var man med en artikel i forfatningen, der lovede hjælp til "makedonere uden for landets grænser" og med det nye lands flag. Alt sammen udtrykte det, at makedonerne gjorde krav på græsk område, sagde grækerne.

Flaget bar den såkaldte Vergina-sol. Det er et 16-takket symbol, som Alexander den Stores far, Philip II, brugte, og som er fundet ved byen Vergina i dagens Grækenland. Grækerne opfatter Alexander den Store som del af deres nationale historie og kultur. Så når de slaviske makedonere (som først kom til området det meste af 1000 år efter Alexander) satte Vergina-solen i deres lands flag, var det et forsøg på at stjæle græsk kulturarv og historie - og dermed henad vejen også territorium. Sagde altså grækerne.

Det var i den forbindelse, den danske udenrigsminister på et EU-topmøde sagde, at han "skammede sig over grækerne", der var "urimelige", fordi de var "bange for et land, der er mindre end dem".

Ministeren blev en helt i Makedonien, men ignoreret i Grækenland, hvor en million mennesker demonstrerede mod den nordlige nabo. Det skete i Thessaloniki, som er hovedby i Grækenlands nordlige provins, der hedder - Makedonien. Det var en tiendedel af hele det vidtspredte lands befolkning, og regeringen faldt på ikke at være hård nok over for "Skopje", som grækerne stadig kalder landet. En ny regering indførte økonomisk blokade af Makedonien, og dén ramte hårdt, da landets tidligere handelspartnere i Jugoslavien var i krig med hinanden.

Makedonerne måtte i 1995 gå med til at ændre både deres forfatning og flag, mens grækerne ophævede blokaden. Men ved statens navn sagde makedonerne stop.

Grækerne mener, at også navnet underforstår et krav på græsk territorium, så i FN og af bl.a. EU er Makedonien stadig kun anerkendt under det "midlertidige" navn Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - eller FYROM efter den engelske forkortelse.

Efter 13 års mægling - seneste forslag kom i november - har FN ikke fået parterne nærmere en løsning. Kompromisforslag har været Republika Makedonija-Skopje, Øvre Makedonien, Makedonien-Skopje og mange flere kombinationer, men i Skopje afviser man enstemmigt alt. Og der er ellers ikke meget, man kan blive enige om dér i landet.

I 2001 var der borgerkrigslignende tilstande mellem landets etniske slavere og albanere - der udgør en fjerdedel af befolkningen - og efter seneste valg truede det største albanske parti åbent med igen at gribe til våben, fordi det ikke kom med i regeringen.

Premierministeren mener, præsidenten er valgt legitimt, og forholdet mellem regeringspartiet og den socialdemokratiske opposition skifter mellem isnende og glødende. Det samme gælder mellem forskellige etnisk albanske grupper og partier, hvoraf nogle i september begyndte en slåskamp i parlamentet.

Landet blev for to år siden officiel kandidat til EU, men er ikke siden kommet meget tættere på medlemskab: "Der mangler dialog", lød budskabet i den årlige november-rapport fra EU. Men én ting er alle enige om: Landets navn skal der ikke ændres på.

Så hvorfor er grækerne så "urimelige"?

FN-udsendingen gør opmærksom, at Makedonien er et meget gammelt navn (- som lader til at komme fra den doriske dialekt af oldgræsk, hvor det betyder noget med "høj". Angiveligt var den stamme, der beboede området, høje mennesker). Og at i dag omfatter regionen flere lande:

FYROM udgør knap 40 pct. af antikkens Makedonien. Over halvdelen af den historiske region ligger i dagens Grækenland, mens ca. 10 pct. er en del af Bulgarien. Ingen af landene bør derfor kunne tage patent på at bruge navnet, hedder det i FN-udsendingens oplæg.

Her bedes begge lande undgå nationalisme, og Makedonien opfordres direkte til at genskrive dele af sine historiebøger. Et andet uheldigt træk fra Skopjes side var, da man først på året opkaldte byens lufthavn efter Alexander den Store. Det kaldte grækerne "endnu en provokation" og "historieforfalskning". Makedonske medier beskriver det som en pr-mæssig katastrofe og citerer unavngivne "kilder i Bruxelles" for, at det har vendt både amerikanere og europæere imod dem.

Dét ville være et omslag, for mere end 100 medlemmer af FN - tidligt bl.a. Kina og Rusland - har anerkendt landet som "Makedonien". I november 2004 gjorde USA det samme - som belønning for, at landet har soldater i Irak - og i sidste måned også Canada. Det hedder sig, at spørgsmålet nu endeligt skal afgøres - før NATO-topmødet i april i Bukarest, hvor Makedonien håber at blive inviteret til at blive medlem. Men grækerne lobbyer for tiden stærkt og truer med at blokere for indtræden i NATO, hvis navnestriden ikke bliver løst. Makedonerne svarer, at man hellere giver afkald på NATO end på navnet. Og skriver fra nytår "Macedonia" på bilernes nummerplader. Kun ét andet land i Europa (Andorra) har landets navn stående dér.

Derfor var det måske ikke helt ved siden af, da en makedonsk avis efter FN-udsendingens oplæg i november sammenlignede ham med Sisyfos - altså skikkelsen fra græsk mytologi, der skal trille en klippeblok op på en bjergtop, hvor den straks ruller ned igen, så han må begynde forfra. Men måske skal inspirationen i stedet findes i den historie, alle vil have patent på: find en Alex­ander den Store til at hugge nutidens Gordiske Knude over!

Og dog - for det var vel dét, den danske udenrigsminister forsøgte i 1993, da han bad grækerne ikke være hysteriske. Det svarede en million mennesker i Thessalonikis gader meget klart på. Sagen er - forklarer folk i græsk Makedonien undertegnede - at man dér anser sig selv for at være "makedonere". Og deres problem er nu, at ude i verden er den identitet ved at blive ensbetydende med FYROM. Dét gælder både mennesker, landskaber, vin, oliven, varer, byer, .. altså selve tillægsordet "makedonsk" er den nordlige nabo ved at tage patent på. Derfor reagerer grækerne så voldsomt. Også de føler deres identitet truet.

Fra alle sider stilles der spørgsmålstegn ved Makedonien mht. sprog, religion, historie, geografi og etnisk særegenhed. Kort sagt: Næsten ethvert aspekt af det, man normalt ser som grundlag for identitet. Det er med til at gøre landet ustabilt - så at det ikke kan bevæge sig i nogen bestemt retning (som f.eks. EU), men har nok at gøre med at stå oprejst.

Presset er helt sikkert ikke altid berettiget, men på den anden side kan makedonerne heller ikke bare vælge og vrage blandt brikkerne i historiens puslespil, når de prøver at opbygge en "national identitet". FN lader heldigvis til at have øje for begge dele - men har ingen magt. Så hvis verdens knuder skal løses på retfærdig vis, må det internationale samfund og dets statsmænd også lære at se lidt dybere. Ikke kun i Makedonien.

Det hjælper som regel på forståelsen af andre, hvis man prøver at tænke sig ind i deres situation. Sæt nu f.eks., at Tysklands nordligste delstat af en eller anden grund erklærer sig selvstændig. Den insisterer på at kalde sig "Jylland", og ude i verden begynder folk at tro, alt jysk er tysk. Og Kiels internationale lufthavn kalder de "Gorm den Gamle".

Mon man så ville opføre sig "urimeligt" i Danmark?

UFFE ANDERSEN

Anneksvej 68, Farsø, er journalist

Læs næste artikel

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70