Log ind

Et skib med bananer

  • Et skib med bananer
  • Et skib med bananer
    2 / 2
    Paul Zebitz Nielsen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

November 1945: Det første skib med bananer efter besættelsen kommer til landet, men den 10-årige dreng fra Otterup må nøjes med at læse i avisen om den forjættende sydfrugt.
En af de ting, jeg studerer grundigt her i november 1945, er avisens forlystelsesside - for min mor har lovet os børn en bytur i Odense.

I Palads spiller de Pimpernel Smith med Leslie Howard, i Kino hedder filmen Det begyndte med Eva med Charles Laughton og Deanna Durbin, mens Fønix viser Det svage køn, der er Leslie Howards sidste film, før han blev dræbt ved et flystyrt under krigen.

Aksel Schiøtz synger i Fyns Forsamlingshus, klavervirtuosen Richard Ragnwald underholder på Ambassadør, og Odense Teater spiller et stykke af Kaj Munk, men det er heller ikke noget for børn, siger min mor, så den Odense-tur må vente.

Mor har talt.

Jeg bliver 10 år juleaften og bor i Otterup nord for Odense med min far og mor og lillesøster, og vi glæder til denne første jul i fred og frihed med en nærmest ubeskrivelig forventning blandet med den optimisme for fremtiden, der går som en rød tråd gennem hele samfundet, og som vi børn mærker dagligt både i skolen og rundt omkring i vores lille stationsby.

DA vores fragtmand, Rasmus Fragt, kommer med Fyens Stiftstidende tirsdag den 6. november, er der en nyhed, som vi taler meget om den aften.

Under overskriften "Og så kom der et skib med bananer" noterer avisen:

"I nat kom de første bananer til København med DFDS's nyeste motorskib Paraguay."

I alt én million fine bananer, der udelukkende vil gå til børn, og måske kommer der endnu en ladning før jul.

Vi fik ikke bananer i de fem år, Tyskland besatte Danmark, og siden Holger Fællessanger for nogle måneder siden sang schlageren "Men når der kommer en båd med bananer, så har vi glemt alle sorger og savn" i Ib Schønbergs sommerrevy, Cirkus Ib, har ankomsten af den første bananbåd efter befrielsen været symbol på glæde og forventning hos os børn.

Så jeg løber først ind til gartner Hansen og derpå over til købmand Donbæk for at høre, hvornår de bananer kommer her til byen, men det ved ingen af dem.

Hjem igen - og på med den efterhånden lidt slidte grammofonplade med banansangen og op for lyden, indtil min far kommer og dæmper mig.

TO dage efter - den 8. november - får Danmark ny regering efter folketingsvalget for en uge siden, da Venstre og Kommunister gik frem, mens Socialdemokratiet og Konservative tabte - i forhold til sidste valg i 1943.

Venstre danner mindretalsregering med Knud Kristensen som statsminister, men han gør det ikke af lyst, siger han.

Socialdemokratiets formand, Hans Hedtoft, noterer, at når kommunisternes stemmetal øges, så får man altså en Knud Kristensen fra Venstre som statsminister, og Konservatives formand Christmas Møller siger, at regeringen er Folketingets tjener, og at den ved sine handlinger afgør, om den har Folketingets tillid.

"Så er banen kridtet op," siger min far, der spillede fodbold på OB's førstehold i sine unge dage og på ungdomslandsholdet.

Nede i Lüneburg i Tyskland slutter retssagen mod Josef Kramer, der i flere år var kommandant i de tyske koncentrationslejre Dachau, Auschwitz og Belsen.

Han kaldes "Vilddyret fra Belsen" og anklages for at have udryddet mindst fire millioner mennesker i koncentrationslejrenes gaskamre.

Under retssagen fortæller vidner, at "han gang på gang stillede flere hundrede udvalgte ofre op langs en brændende massegrav. Først pudsede han nogle bidske hunde løs på enkelte fanger, der således blev styrtet ned i flammedøden, og dernæst mejede han resten af staklerne ned med et maskingevær."

Josef Kramer og 10 andre bødler dømmes til døden, skriver avisen 18. november, og de henrettes derpå ved hængning.

DET ER som om, krigen ikke vil slippe sit tag i os, for vi ser jo også daglige avisreferater fra de mange retssager herhjemme om tyske håndlangeres mishandlinger, tortur og drab med detaljer, som vi ikke kendte under besættelsen.

Mange af de retssager slutter med dødsstraf, som det sker, da Flemming Helweg-Larsen dømmes for at have myrdet BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen i august 1943 samt for angiveri og deltagelse i tysk krigstjeneste.

Helweg-Larsen henrettes derpå ved skydning som den første efter den lov med tilbagevirkende kraft, som Folketinget vedtog lige efter befrielsen, mens to andre anklagede, Jørgen V. Bitsch og Søren Kam, forsvinder før retssagen.

To millioner amerikanske soldater i Europa er nu rejst hjem til USA, flere europæiske lande ligger nærmest i ruiner, millioner af mennesker er på flugt, tusinder dør af sult, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen skranter, når der tales om grænser, frihed, kapitalisme, kommunisme og i det hele taget Europa i fredstid og fremtid.

Men dagliglivet går jo sin gang herhjemme.

De engelske tanks og tropper forlader Næsby Skole med hyldest og blomster fra mange odenseanere, fortæller min farmor fra sin forretning i Klaregade 16 inde i Odense, og ovre på Beldringe Flyveplads - et par kilometer syd for Otterup - rykker de engelske tropper ud og overlader den til danske soldater.

Taknemmeligheden for vore engelske befriere er ubeskrivelig.

27. November har avisen en forsidehistorie i tråd med tidens ånd.

En af krigens helte, den amerikanske general Georges S. Patton har nemlig været i Odense på vej til en vigtig mission i Sverige.

Hans tog kørte ganske vist gennem Odense uden at standse, men alligevel.

Han har været her - med fuld fart og i et ekstratog, der dog heldigvis stoppede i Nyborg, så det kunne blive bugseret om bord på færgen.

General Patton havde sikkert gode, solide amerikanske sko på, da han sad i sin lune kupé og så Fyn fare forbi udenfor, men sådanne sko har langt fra alle herhjemme i denne tid.

Man får nye såler på skoene, når de gamle er slidt op, så da de odenseanske skomagere klager over for dårligt læder, fordi garverierne garver for hurtigt, får de bred tilslutning fra alle.

JEG læser hver aften i min bedste bog, Flugten til Amerika, og hele huset er begyndt at syde af juleforberedelse både i køkkenregionen, hvor der laves hjemmelavet på livet løs, og i stuerne, hvor væggene så småt er ved at blive indtaget af nisser og engle, der ser ned på os, når vi samles ved radioen i dagligstuen lørdag aften for at høre det populære underholdningsprogram Weekendhytten

Inde på Odense Teater hylder man endnu engang sognepræst Kaj Munk, der blev myrdet af tyskerne i 1944 og opfører han skuespil Niels Ebbesen.

Stiftstidendes anmelder, der skriver under mærket K.S., noterer:

"Aldrig er der skrevet stærkere og stoltere dansk helte-epos - og aldrig er der sagt et fastere og klarere nej til den fjende, der masede sig ind over vor grænse og søgte at kvæle alt det, som gør livet værd at leve for os."

Vi fik ikke bananer hjemme hos os i Otterup med den første båd her i november, selv om jeg var ovre hos købmand Donbæk og spørge morgen, middag og aften i flere dage.

"Vent til jul - så kommer der nok et båd til", siger min mor, der har nordjyske aner og derfor stor tålmodighed.

Jeg sætter grammofonpladen på og lytter:

"Men når der kommer en båd med bananer, så har vi glemt alle sorger og savn."

Jeg længes efter jul.

Paul Zebitz Nielsen, Humlevænget 3, Nykøbing F., er journalist og præst.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere