Log ind
BREAKING NEWS
- René Müller dømt: Skal tre år i fængsel

En kort og en lang

  • En kort og en lang
  • En kort og en lang
  • En kort og en lang

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den korteste vej mellem mennesker er ikke længere et smil. Det er en sms. Sms'en har forandret vores samtale
"laver?" Så kort var beskeden fra min 15-årige niece til min 7-årige datter.

Jeg blev nødt til at oversætte. Hun mener "Hvad laver du lige nu?". Først nu kunne hun svare tilbage, at hun var på vej i seng. Hvordan var dette blevet så kort? Og hvor kunne jeg egentlig vide fra, hvad det betød? Fordi jeg kender sms-sprog, som er det korteste, vi har. Her dukker nye forkortelser op. "v d m t strandn?" kan vi alle forstå. Det er ikke forkortelser, man kan slå op. Det er et sprog, der er opstået de senere år.

På nettet (f.eks. elkan.dk) er der lavet nogle lister med anvendte ord, som folk har sendt ind. Her kan man se typisk anvendte sms-forkortelser som f.eks. 6 for "sex", dsb, der ikke har noget med togdrift at gøre, men betyder "det skal du bare" og h&n, "her og nu" eller "1li", der betyder "enlig". Det er godt nok kort.

Det er normalt for forkortelser, at man bruger punktum, men selv dette er også skåret væk. Kort skal det være, for det skal gå hurtigt, og i selve henvendelsesformen opdager man også, at fraser som "hej" og "vh." og endda signaturen, afsenderen ofte er skåret væk. For kender man hinanden godt og har man hinanden tastet ind i sin telefon, står det allerede på skærmen, hvem det er, der skriver. Hvorfor skrive sit navn to gange?

Det er et medie, som vi altid har ved hånden, og det nyder derfor også den store gennemslagskraft. Man får fat i folk, og det er samtidig diskret. Man kan læse en sms, mens man sidder i møde. Folk forhandler endda på sms, også store ting som ejendomme, (2 mil. - nej 1,9) . Man byder på sms, og man flirter på sms. Det er en kommunikationsform, der har overtaget mail med sit lille, diskrete bip bip.

Det er derfor også et medie, der kan forstyrre, fordi det kommer ind allevegne, i alle sprækker. Hvor faxen i gamle dage havde sin plads i hjørnet på kontoret, er det som om, at folk i dag har puttet faxmaskinen i lommen, og taget en del af kontoret med sig hjem.

Alle par kender da også den der med: "hvem sms'er du til nu, skat?" "Ikke nogen...". Det kommer ind og forstyrrer freden i ægteskabet og ofte i den intime kontakt, fordi det frister at svare spontant. Det kommer ind og forstyrrer intimiteten og giver os lov til at komme med ureflekterede, spontante udtryk næsten når som helst. Og fordi folk bruger deres telefon som vækkeur, ender den nye faxmaskine altså tit også i soveværelset.

På den måde er det et godt medie for vores følelser. Hør mig lige - se mig lige - svar mig lige. Vi kan give udtryk for, hvordan vi har det lige nu. Det behøver ikke at være reflekteret. Vi har lov til at føle, hvad vi føler, og vi føler endda en glæde ved at være i stand til at udtrykke dette præcist. Det hjælper at sætte ord på. Sms'en giver os lov.

Mediet, der har en lille skærm, tvinger os samtidig til at være kortfattede og gå til sagen. Det er det gode. De få udvalgte ord får en enorm betydning, og bliver ofte slet ikke fulgt op af længere samtaler. Skænderier på sms er forfærdelige, men lette for den, der er sur. Og man er sikker på at blive læst, og modtageren kan gå tilbage og opleve surhed såvel som glæde igen og igen. Det spontante udtryk har fået en renæssance, som beatgenerationen ville have kunnet lide.

Men der er også nogle ting, der går tabt. Tonefald, rytme, kunstpauser. Vi hylder det korte og kontante, men går også glip af dybden, det bagvedliggende, baggrunden for, at vi mener, hvad vi mener, og en kort sms kan ofte ende ud i en meget lang samtale, der skal udrede trådene. Ikke alt kan nemlig koges ned til en maggieterning af betydning. Nogle ytringer fortjener støre spillerum, hvis det skal gå fra at være en meddelelse til en kommentar.

Vi mærker forskellen, når vi i en tilstand af ferie har en meget lang samtale eller skriver et meget langt brev. Der kommer nuancer med, som kendetegner os og taler med. Det personlige sprog er en del af os, og det kommer alt for ofte ikke til udtryk. Referencer og metaforer, alt dette, som kan siges at være en persons stil. I meddelelsessproget bliver den slags opfattet som overflødigt. Hvis man derfor kun kender hinanden gennem meddelelser, er der stor chance for, at man ikke kender hinanden overhovedet.

"Korte historier" var titlen på en novellesamling af Klaus Rifbjerg (1999), en samling af den aldrende forfatters bedste. Hermed mente han sandsynligvis både, at det er noveller, som på engelsk hedder short stories, men også at de simpelthen er korte. Det ville man ikke sige om historierne i dag. Ordet "kort" har forandret sig. Det er sket gradvist. Inden for litteraturkritik kan jeg huske, at noget af det korteste har været Poul Borums anmeldelse af samme Rifbjergs roman "Tak for turen" i Ekstra Bladet i 1975. Den blev anmeldt med "Selvtak". Kort og godt. Endnu kortere end litteratur- og teateranmelderen Hans Brix' anmeldelse af et teaterstykke: "kl. 20 gik tæppet, kl. 20.10 gik jeg".

Det har altid været en kunst at fatte sig i korthed og skære ind til benet, men reaktionen kan også slå over i ren attitude, og man kan blive misforstået. Hvad mener du egentlig? Hvorfor var stykket dårligt? Hvordan var bogen egentlig?

Inden for netjournalistik taler man derfor også om, at nettet skriver, hvad der sker, men det er i aviserne, at man må finde ud af, hvordan og hvorfor. Vi kan som læsere altså aldrig nøjes med den blotte beskrivelse af begivenheder. Vi har et behov for forklaringer og baggrund.

I dagligsproget er det som om, at sms-sproget har sneget sig ind og nogle begyndelsesord bliver strøget. "Hvad?", "Løgn?", "Klart" kender vi. "super" i stedet for "det er super" eller "det lyder super". Reaktioner som disse har altid været forholdsvist korte, men det er nyt, at også spørgsmålene bliver korte: "lyst?" "med?" "på?", hvor man i gamle dage ville sige: "kunne du tænke dig at komme med? eller kunne du have lyst?" Henvendelserne bliver kortere og dermed måske også oplevelsen af, at det er nemt.

Allerede sangeren Leonard Cohen sagde: "jeg tror ny teknologi bilder os ind, at alting er let". Vi kan bare klikke på nogle knapper, ikke? Nej. Måske kan sms virke som om, at der er enormt let at komme i kontakt med folk, der er meget langt væk, men måske kommer man alligevel ikke rigtigt i kontakt. Kontakten kan være meget overfladisk.

På en måde er det derfor også befriende, at man fra USA hører om en præsidentkandidat, John McCain, der ikke kan maile! Han kan højst sandsynligt slet ikke sms og slet ikke sms-sprog! Det betyder vel at mærke ikke, at han ikke har gennemslagskraft. Og det betyder i hvert fald ikke, at han ikke kan tale og komme i kontakt. Paradoksalt nok.

Det er morsomt at få sms'er fra min datter. Hun bruger ikke forkortelser endnu, men skriver pænt og ordentligt ordene ud, sådan som hun lærer det i skolen. Men det skal nok komme om få år, og der vil være indforståede forkortelser, som jeg ikke kan forstå. Endnu kan jeg være den kloge. Og jeg vil lære hende alle henvendelsesformerne, så hun ved, hvordan man gjorde, før verden gik af lave, og sms'en stjal vores bogstaver. Med?

Michael Halskov

Camilla Nielsens Vej 5, Frederiksberg er sproglærer og journalist

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere