Log ind

Dronning uden krone

  • Dronning uden krone
  • Dronning uden krone
    2 / 2
    Pia Tafdrup

Artiklen er mere end 30 dage gammel

I går åbnede på Brandts en stor udstilling af maleren Sys Hindsbos værker. Den fynske kunstner spænder vidt - fra marmorrelieffer, grafik og sort-hvide malerier til frimærker og mønter
Skønt Sys Hindsbo forekommer sky, findes et centrifugalt kraftfelt, hvor hun end bevæger sig: På Fyn i havehuset på Fjellebro, hvor hun har boet siden 1979 og haft enestående arbejdsvilkår, i København, i Italien eller ved ophængningen af en udstilling.

Sys Hindsbo er tegner, grafiker, maler og billedhugger. Jeg har kendt hende i snart 30 år, fra jeg flyttede til Fyn uafvidende om, at jeg en årrække kom til at indgå i et kunstnermiljø, der dengang var under opbygning. Rudme-Herringe-Fjellebrokollektivet bestod af billedkunstnere, digtere, kunsthåndværkere, filosoffer og litteraturforskere. Det havde sit eget liv og sin egen jargon. Nyheder blev cyklet fra dør til dør, kunst og filosofi blev diskuteret til langt ud på natten - og her var Sys Hindsbo en nøgleperson. Jeg stod over for en kvinde, der satte sit liv ind på kunsten.

Sys Hindsbo er en forsigtigt flagrende Emily Dickinson, dronning uden krone, der med undren betragter andres liv folde sig ud, mens hun holder sig selv i stramme tøjler. "Jeg er egentlig et tilbageholdende gemyt", har hun engang - meget bestemt - karakteriseret sig selv.

Adskillige kvinder blev kunstnere i Sys Hindsbos generation, men få levede alene for deres kunst og af deres kunst. Den alvor, kampvilje og koncentration om det egentlige, jeg så udfoldet hos hende, greb radikalt ind mit liv og gav mig mod til at insistere på det nødvendige.

Det lyder indlysende, men det kræver en bevidstgørelse at forstå, at dét, man arbejder med, ganske enkelt er ens måde at tænke over verden på. Det er fra dette sted, man rejser et nyt univers. Man kan ikke det hele, man må ville ét.

Sys Hindsbo ved, at det forholder sig sådan, derfor interagerer hun via sin kunst med verden, der til stadighed skiftevis anfægter og fryder hende.

Da Sys Hindsbo underviste på Kunstakademiet i Odense, fik hun en række elever, der ikke alene lod sig inspirere af hendes evner som kunstner, men også af hendes væsen, hendes respekt for andres kunst, hendes livsindsigt og klogskab på verden. I hendes nærvær vokser man. Sys Hindsbo er stadig dronning. Dronning uden krone, som kunstnere er.

ER DER nogen, der har sat en personlig signatur i dansk billedkunst lige fra sin debut, er det Sys Hindsbo. Nu findes hendes aftryk bl.a. i form af relieffer i hvid Carraremarmor, som tegninger, grafiske blade, store lærreder - som regel sort-hvide malerier med et lille lynende strøg af gult eller rødt, forsider til tidsskrifter (f. eks. Hvedekorn nr. 4 1974, som udgør Laus Strandby Nielsens digtsamling Illustrationer), forsider til bøger (f. eks. til Når der går hul på en engel), skulpturer, konvolutter til Vollsmose Apotek, 5.50 kroners-frimærket fra august 2003 - og senest bagsiden af 20 kroners-mønten, som Nationalbanken i februar 2006 udsendte i serien af tårnmønter.

Sys Hindsbos motiv er klokketårnet på Gråsten Slot. Det er ikke hvilken som helst kunstner, der får mulighed for at udkomme i et oplag på 1.200.000.

Jeg skal ikke her forsøge at tolke Sys Hindsbos billedverden. Fra de første værker blev til, har et drama udspillet sig. Et legende åndfuldt, plastisk kantet og blidt Hindsbo-greb gør værkerne genkendelige. Som beskuer kan man glemme at trække vejret. Hendes kunst kræver både et engagement, en indlevelse og en vis distance. Et endeligt svar gives ikke ...

SYS Hindsbo var ikke blot veluddannet, da hun udstillede sine første værker. Hun har uophørligt skaffet sig indblik i ny og gammel kunst. Hun er tilmed en litterær billedkunstner og har et gigantisk forbrug af romaner, essaysamlinger og poesi.

Den megen læsning har også sat sig som poetiske titler: "Ulykkelig biperson", "Liggende mand med indsat ko", "Nadver med hyæne", ja selv arbejdsprocesser bliver undertiden navngivet, som i 1983, da Sys Hindsbo arbejdede i Rom:

"Men selve hovedtilstanden i de tegninger, jeg forestiller mig, jeg får lavet, hedder, hvis I ikke siger det til nogen, "Indsamling til vogterne fra det førende værn".

Der skal med andre ord samles ind til vogterne, til undertrykkerne, men at samle ind til dem er en medlidenhedshandling. De, der er i det "førende værn", behøver hjælp. Undertrykkerne er også mennesker. Et perspektiv, der foldes videre ud i værker fra de seneste år.

I Statens Kunstfond fik Sys Hindsbo også én og anden til at spidse ører: "Tænk hvis vor opbygning, kunstfondens, blev underbundet, som, kunne man fristes til at sige, en lille gris' testikler, der så til sidst i et ubemærket øjeblik faldt af som to små rosiner."

"Undskyld denne landlige metafor", tilføjede hun, men den havde sin virkning, det kan jeg bevidne, eftersom jeg måtte læse indlægget op, mens hun selv lå syg på en afgørende mødedag.

Sys Hindsbo har læst, set og rejst. For at nyorientere sig har hun vendt blikket mod det forgangne. Det betyder ikke, at hun slipper nuet eller flygter fra det.

Hun holder ikke fast i en nostalgi, men kalder kræfter frem, der ligger indlejret i det tilsyneladende glemte, forladte eller hensvundne. Frihed og frigørelse giver ikke mening isoleret, der eksisterer en bundethed. I enhver bevægelse frem, findes et tab, en sorg og en længsel. Ambivalens og evig tvivl er en egenskab ved moderniteten. Denne dobbeltbevidsthed er afgørende.

Glemslen er umenneskelig, men et faktum. Store skatte finder Sys Hindsbo ved at vende blikket tilbage. Det giver hende energi til at se mangfoldigheden i nuet. Fra den bevidsthedsmæssige køkkenmødding hentes inspirerende skæbner og hændelser, der får fortsat liv i hendes billeder. De senere år tilmed mytiske og bibelske motiver. Sys Hindsbos billeder er aktuelle, fordi de bærer på historien og værdier, som mennesker ikke har kunnet levet uden - hverken i dag, i den italienske renæssance eller i antikken.

DET ER sjældent forsonende billeder, denne dronning frembringer, de rummer et sprængfarligt kritisk potentiale ved at tale om undertrykkelse, fremmedhed, bortvendthed, svigt, kamp, prøvelser etc.

Magt - afmagt og glemthed er nok de mest genkommende temaer. Man trækkes ind i fortællinger, hvor flere modsatrettede bevægelser og kræfter mødes. Noget er set udefra, andet oplevet indefra, deraf opstår magien.

"Jeg skal have udfordring", forklarede Sys Hindsbo engang, "omgivelserne må være mig imod". Ofte ses en række figurer i interaktion. Én figur indleder en bevægelse, der afføder modbevægelser. Udgangspunktet er som regel fjernet, bevægelsen er i fuld gang.

En logisk forbindelse opstår mellem figurerne, en kæde af kausalitet, skønt den ikke sjældent kalder noget grotesk frem. Hårfine situationer aflæses. Ubrugelige apparater, sært værktøj og aparte objekter indgår i den undtagelsestilstand, som mange af figurerne lever i. Registeret spænder fra opgivelse til stor styrke. Kun ved fælles formåen går det lige akkurat at undgå den altid truende tilintetgørelse.

Forandrer man synsmåde af at betragte Sys Hindsbos billeder, hvorfra den smertelige energi stråler, der ofte bruges for at komme til indsigt i en kompleks verden?

Ja, man får et særegent blik på denne verden. Man tænker måske ikke selv på samme måde, men forstår, at sådan kan verden også betragtes - og det gør en forskel, det sætter noget i gang, som når man vågner lettet op om morgenen og mærker, at man er til stede.

Kronikken er en bearbejdet version af den tale, Pia Tafdrup holdt ved åbningen af udstillingen på Brandts.

Pia Tafdrup, Rosenvængets Sideallé 3, København Ø, er forfatter.
      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere