Log ind

Brug og misbrug af citater

  • Brug og misbrug af citater
  • Brug og misbrug af citater

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Hvem var det lige, der sagde hvad? At citere noget andre har sagt er en udbredt og anerkendt sport, men der er mange faldgruber og Storm P. får æren for for mange.
I en artikel i Fyens Stiftstidende tilskrives Kresten Poulsgaard udsagnet: "Hvis det er fakta, så benægter A fakta!". Det var nu folketingsmand Søren Kjær, som var ophavsmanden. Men, de to journalister er i godt selskab. F.eks. sagde vor statsminister, p.t., ved Nordisk Råds 57. session, 25. oktober 2005: " Fru Præsident, Den danske filosof Søren Kirkegaard skriver, at alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring. - -"

Begge disse to citater hører til de apokryfe citater. De tillægges personer, der aldrig har sagt det. Her er så to underafdelinger. Den nævnte person kunne have sagt det - det gælder helt afgjort "Fakta-citatet". Den anden underafdeling er, at den citerede person aldrig kunne have sagt det. Det gælder citatet om forandring. Det var Mark Twain, den amerikanske humorist, som oprindelig sagde sin mening om udvikling og forandring.

Et godt eksempel på den første kategori er udtalelserne i forbindelse med den første Irakkrig:

"Ingen plan overlever kontakten med fjenden". Det blev i beretninger og analyser tillagt både Napoleon, Dwight D. Eisenhower og George Patton - men det var den prøjsiske feltmarskal Helmuth von Moltke, der sagde det i midten af det 19.århundrede - men med mange flere ord.

Og her har vi en af grundene til fejlcitater. Eftertiden tilpasser dem til tidens sprog - og journalisterne tilpasser dem til den plads, de har fået tildelt - og pludselig kunne det lyde, som noget en anden berømthed har sagt.

Det har altid været et ekstra krydderi at anvende citater. Platon og Cicero var storbrugere af citater og Michel de Montaigne, grundlæggeren af essayformen, sagde: "Jeg bruger citater for bedre at kunne udtrykke min egen mening".

En af verdens største oratoriske begavelser Winston S. Churchill var mester i citatanvendelse - og meget omhyggelig med spillereglerne for brugen.

I dag er der en tendens til, at man bruger citater mere polemisk end som begavet underlægningsmusik. Desværre også en udstrakt anvendelse af fejlcitater, som får teksterne og talerne til at virke modsat den ædle hensigt.

Selv ikke nedskrivning af kloge ord og tanker er en sikkerhed for senere at blive citeret korrekt. Murphys lov om, at det, der kan gå galt, vil gå galt, har medført en stribe af "love" om alle mulige aspekter af tilværelsen. Det kan sammenfattes under overskriften Murphologien, og der er opstået en gren af Murphologien, der beskæftiger sig med citater. De vigtigste love er

Grundsætning 1: Ethvert citat, der kan ændres, vil blive ændret.

Følgeslutninger:

1 a: Et spændende ordvalg skaber muligheder for mentale afveje og der af følgende fejlcitater.

1 b: Hvis kendte personligheder ikke får sagt, hvad det er nødvendigt at sige, skal vi andre nok få det sagt for dem.

1. c: Journalister er ikke en helt pålidelig kilde til ordrette og præcise citater.

1. d: Berømte afdøde mennesker er fremragende kommentatorer af nutidige begivenheder.

Pauls tilføjelse til følgeslutning 1 c: Journalister kan udskifte kilder efter eget valg og egne fobier.

Grundsætning 2: Berømte citater skal nødvendigvis have berømte mennesker som ophav.

Følgeslutninger:

2 a: Velkendte meddelere får tilkendt ophavsretten til kloge kommentarer, som de refererer fra andre, mindre kendte personer.

2 b: Nogle personer, som i særdeleshed er kendte for citater, står for et forholdsvis større antal citerbare citater.

2 c: Hvem, man mener, er ophavspersonen til et klassisk citat, afhænger til en vis grad af, hvor man bor.

2 d: Er man i tvivl, kan ethvert citat uden problemer kaldes "et gammelt kinesisk ordsprog".

Pauls bevis for grundsætning 2 med tilhørende logiske følgeslutninger er, at det i Danmark er almindeligt at tillægge Robert Storm Petersen udsagnet om, at det er vanskeligt at spå - især om fremtiden. I bedste overensstemmelse med Murphologiens kringlede stier, er det rent faktisk et gammelt kinesisk ordsprog.

I en af de mange samlinger af citater "Udødelige ord" siges det, at stilles man over for et citat, har man tre gode gæt på ophavet: Biblen, Shakespeare og Oscar Wilde. Sidstnævnte var nu også god til selv at bruge citater. Da en ven var vittig, sagde Wilde: "Bare det var mig, der havde sagt det!", hvortil vennen svarede: "Det gør du, Oscar, det gør du!". En anden temmelig sikker kilde at bruge som ophavsmand til et citat er Søren Kierkegaard. Nævenyttige personer og Google kan, som indledningen viser, dog hurtigt ødelægge den fornøjelse.

Udover de tre nævnte kilder har især personer som netop Mark Twain fået tillagt et stort antal citater. Et kendt eksempel er: "Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det". Det var Mark Twain, der sagde dette. Det var en journalist fra The Hartford Courant, 24. august 1897, som skrev det. Det er senere blevet tillagt andre - og i Danmark har Robert Storm Petersen, i overensstemmelse med logiske følgeslutninger 2 b og 2 c, fået tillagt denne udtalelse.

For yderligere at understrege validiteten af de logiske følgeslutninger, er: "Der er kun to ting, der er sikre her i livet: døden og skatterne", blevet tillagt både Mark Twain og Benjamin Disraeli, men det var Benjamin Franklin, der var ophavsmanden.

Det er interessant, at mange af de forfattere og filosoffer, der citeres hyppigst, samtidig er blandt de mest ulæste overhovedet.

En interessant variant af forkerte og uønskede citater er dementierne. Især når de udtalelser, der forsøges dementeret, reelt er blevet fremsat. I denne underafdeling af Murphologien kan man ofte se en forbindelse til bl.a. politologi og semantik.

Især når politikere, som i deres ungdoms idealisme har skrevet bøger med markante meninger om fx minimalstaten, senere når den attråede mulighed for at ændre samfundet, bliver stillet over for disse markante meninger.

Dr. Laurence J. Peter (Peter-Princippet) har udtalt: Når man ser sig selv citeret på tryk, og man fortryder sin udtalelse, bliver det pludselig et fejlcitat. Vi er vel for øjeblikket vidner til den proces, den franske diplomat Roger Peyrefitte beskriver som "Et dementi er en løbende bekræftelse i rater gennem en fortsat fornægtelse".

Som nævnt er der mange grunde til at citere. Med en omskrivning af René Descartes: "Jeg tænker, derfor er jeg", kan man måske sige: "Jeg citerer derfor er jeg". Journalisten Lasse Ellegaard har sagt: " Citatet er den dannede facon at være uforskammet på - eller vittig - eller bare almindelig elegant".

Lektor Hans Hauge, Aarhus Universitet siger: "Et citat dækker over et hul i ens egen tekst. Man indsætter et stykke fremmed tekst fra en andens tekst, som man dels gør til sin egen tekst og dels lader være en andens tekst i ens egen. Man må helst ikke citere sig selv. Det kan ske, men det er ikke velset. Derimod begærer alle at blive citeret, hvilket er bedre end selv at citere." Ganske vist sagt i en lidt anden sammenhæng - men det kan med behændighed vandre over i denne fremstilling.

Der findes etiske, uskrevne regler for brug af citater. Uanset Anatole France siger, at når en ting er blevet sagt og sagt godt, skal man ikke have skrupler men snuppe den og gentage den.

Den irske poet og forfatter Brendan Francis Behan, overbevist irsk nationalist og medlem af IRA, har sagt: "Et citat i en tale, en artikel eller en bog er som en riffel i hænderne på en infanterist. Det taler med autoritet". Hertil må man så sige, at hvis ikke citatet er rigtigt og dækkende, risikerer man at skyde sig selv i foden.

paul hegedahl

Store Stege 20, Faaborg
      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere