Log ind

Tvillinge- sjæle

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Annonce
Paulus? begreb »tro, håb og kærlighed« blev leveret grydeklart fra barndommen. Troen, håbet og kærligheden var selve fundamentet for hjemmet i Risskov, hvor de tre søskende Jan, Jacob og Agnes voksede op i det, de kalder det ideelle match mellem en mand og en kvinde, der var forelskede i hinanden hele livet og som turde lade hinanden få frirum. Far var blid og romantisk og fabulerende - konservativ venstremand af den gammeldags slags med kristen hang til et kirkebesøg hver søndag. Mor, Hansigna Kathrina, var et drøn af en kvinde - socialdemokrat og ateist, fodboldentusiast, modig, smuk og færøsk. En fortæller og en taler og en forkæmper med sit ravnsorte hår og øjenbryn. En kvinde, der stik mod normen uforfærdet tog ordet i selv store forsamlinger på sit Goethe-dansk, som Agnes og Jacob kalder moderens danske med rullende r?er.

Her i barndomshjemmet var der plads til det hele.

Skæverter, bommerter, kærlighed og en ekstra plads ved bordet, for de, der var sultne - og en whisky til de tørstige.

Her blev råbt og grinet, diskuteret politik og fortalt historier eller gengivet de utallige familie-anekdoter - som efter et »Kan du huske?« stadig kan få skraldlatteren til at runge.

Og moderen, nu kaldet Omma, det færøske ord for bedstemor, var prompte parat til at vende alle små nederlag til en lagkage-fest og længe før »laissez-faire«-opdragelsen blev kendt i 70?erne, dyrkede hun den overfor sine to yngste, der fik lov til stort set alt og derfor nu kan beklage, at de ikke ejer evnen til stædigt at fortsætte med noget, de ikke rigtig gider. »Aj Jesus« udbrød Omma, når klokken forlængst havde passeret midnat, og rollingerne ikke var lagt i seng!

Storebror Jan var til gengæld forpligtet til at bære familiens ambitioner videre. Noget han stadig gør som familiens absolut klogeste, dygtigste, mest intelligente og mest storebror-agtige, er Jacob og Agnes fuldstændig enige om: Jan er der ingen, der kan hamle op med.

Sådan voksede de op.

Jacob, Agnes og Kurt

Men den mest betegnende fremtidsprofeti fra dengang kom fra veninden Lone Morgenstjerne, der forudsagde om legekammeraterne og barndomsvennerne:

Jakob bliver berømt, Agnes nonne og Kurt bliver rig!

Tættere på sandheden kan man næsten ikke komme:

Jacob Haugaard er kendt af det ganske land, berømt/berygtet/beundret som entertainer, provokatør, kunstner, eks-politiker, spradebasse (og den eneste, som vedholdende har ernæret sig som ufaglært arbejder).

Hans lillesøster Agnes Haugaard uddannede sig først som sygeplejerske, rejste jorden rundt og gik derefter i gang med at studere teologi med en iver og en moral, der for Jacob kan sammenlignes med en ærgerrig 1800-tals studerende. På 12. år fungerer hun nu som præst i Bregninge Sogn på Ærø.

Og Kurt Thorsen, ja, han har i hvert tilfælde været rig.

Men trods en aldersforskel på et år og tre dage er Agnes og Jacob at regne for tvillinger.

Skæbnefællesskabet viser sig i den samme humor, samme grin, samme livsindstilling, selvom de er gået hver sin omvej for denne dag at mødes i præstegårdshaven i Bregninge på det Ærø, de begge elsker for ærøboernes stil og udsyn - for kosmopolit-holdningen, der gør en sviptur til Singapore eller New York til noget helt dagligdags.

- Og så er Ærø er et godt sted at blive gammel, indskyder Jacob, som selv bor i Silkeborg, men kan berette om sin iagttagelse af en gammel dame i et fodgængerfelt på H.C. Andersens Boulevard i København:

- Hun stod som en isbjørn på en isflage, der var ved at blive overskyllet. På Ærø, derimod, har man tiden, der indretter sig med færgen i en tidevandsrytme - en opfattelse, der deles af den 87-årige Omma, som snart i mange år har boet sammen med datter, svigersøn og barnebarn i præstegården.

- Omma har det bedst, når hun ikke er landfast med Jerusalem, som Jacob siger. Præcis som boede hun på Færøerne.

De færøske gener vedkender begge de to søskende sig.

Biblen eller flasken

På øerne i Nordatlanten siges det, at man enten har biblen eller en flaske i lommen. Agnes tog biblen. Jacob flasken, som han dog satte fra sig for sytten år siden og ikke har rørt siden.

- På det tidspunkt havde jeg kørt mit alkoholmisbrug så langt ud, at der kun var selvmordet tilbage, erkender han. Men så bad han om hjælp.

- Det var meget vederkvægende at opdage Næsten. Men jeg skulle blive 40 år gammel, før jeg kunne sluge min stolthed og bede andre om at hjælpe mig. Og forbløffet opdagede jeg, at så fik jeg den også, siger Jacob, der sidenhen aldrig har været bange for at erkende opgaver, han ikke kan klare alene. F.eks. sin politikertjans, som kun gik så godt som den gjorde, fordi han frejdigt spurgte de gamle politikere, hvad han egentlig skulle gøre.

Og hverken Jacob eller Agnes hænger sig i partifarve - for med til barndomshjemmets ballast hører, at en Haugaard ikke har problemer med at diskutere med mennesker fra yderste højrefløj til yderste venstre. De kan være uenige. Men ikke uvenner.

- Demokrati betyder i virkeligheden retten til forskellighed, påpeger Jacob og fortæller om sin far, at han på sit dødsleje forlangte at blive meldt ind i Socialdemokratiet, for så er der da én mindre af dem, når jeg dør, som han galgenhumoristisk pointerede.

- Far var venstremand. Mor socialdemokrat. Og fars lillebror Aksel var glødende kommunist, så vi ved godt, at heftige politiske diskussioner kan ende i næsten enighed efter en flaske whisky, siger Agnes, der ligesom sin bror mener, at hele det politiske spektrum er interessant.

Men netop flasken og 70?ernes øvrige rusmidler var årsagen til, at Agnes som helt ung bestemte sig for at bryde op og tage ud i verden.

- Mor sagde til mig, at en sygeplejerske kan arbejde hvorsomhelst.

Omma er selv uddannet sygeplejerske og kom til Jylland fra Færøerne for at arbejde, men så blev hun gravid, gift og hjemmegående husmor. Sådan var det dengang.

For Agnes blev det til et år i Grønland, seks et halvt år i Grækenland samt et år i Chile, inden hun på sin sædvanlige runde efter en udlandstur tog ud for at lede efter Jacob på værtshusene i Århus midtby, og mødte sin kommende mand, marstalleren og lægen Erik Jørs og fik lyst til igen at læse på universitetet.

- Agnes egner sig til at studere. Hun skriver alt ned som dagbogsnotater og er enormt flittig, kommer det med beundring fra Jacob, der mener, at det er fars gener, der rumsterer i hendes hoved, for også han var konstant i gang med at tilegne sig viden.

Og netop teologi er sådan et godt klassisk fag at fordybe sig i.

- Du ER bare præsten, indskyder Jacob.

- Du er PÅ fra det øjeblik, du stiger ombord på Ærø-færgen, og hvis du var den mindste smule selvhøjtidelig, så kunne du slet ikke være her.

Gud banker på

I øvrigt ved man som færing, at Gud står lige udenfor vinduet og banker på, som Jacob noterer sig om øernes udsatte og stormomsuste beliggenhed og tilføjer:

- I Danmark er det farligste vel trafikken og hvid fluesvamp og noget kviksand ved Grenen?

Men også for Jacob giver tanken om Gud mening, selvom hans gudsopfattelse mere handler om at se det guddommelige i naturen og ikke en mandsskikkelse i stil med Michelangelos berømte Moses-figur.

- Da min handicappede søn døde for et år siden, havde jeg det sådan:

- Haallooo, hvor er du henne Vorherre? Så måtte jeg minde mig selv om Jesus på korset: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Men mange føler jo nærmest, vi køber sådan en samlet pakke: En portion tro, Arne Jacobsens Ægget og et B&O-anlæg - og så får man selvfølgelig alle klagesagerne: Nu har vi betalt kirkeskat i så mange år - men det virker overhovedet ikke!

- Vi har nok en tendens til at blive for perfektionistiske, og det gør os uegnede til at leve i kaos. Og det er virkelig kaos at miste et barn, siger Agnes til sin bror, der nikker med det kinesiske ordsprog: Lykken er at dø i den rigtige rækkefølge.

I Jacobs familie gik rækkefølgen i kludder.

- For livet er ikke perfektionistisk, konkluderer han og forstår ikke, hvorfor mennesker bruger tusindvis af kroner på en terapeut, når man bare kan folde hænderne.

- Jeg spørger tit folk, om de beder aftenbøn med deres børn - ja, om ikke andet er det da den letteste måde at få dem til at falde i søvn på!

Agnes tilføjer, at de fleste her i landet nok går rundt med et udækket åndeligt behov. For det moderne menneske kan det være problematisk, hvis man ikke lykkes. Så oplever man et tomrum, og det tomrum betyder, at mange bliver søgende.

Men kirken er en god måde at motionere sit indre på, som hun siger. Man skal bare øve sig.

- Der er 2600 kirker her i landet, og du behøver ikke engang at tro på Gud - Gud tror nemlig på dig. Men det er altså meget nemmere at tro, når man er i kirken, supplerer Jacob, der synes kristendommens store fordel er, at man ikke engang behøver komme i kirken hver søndag.

- Nej - og du behøver ikke vise medlemskort. Alle er velkomne, siger præsten Agnes, mens Jacob med vanlig sans for at hive himlen ned på jorden, hvor vi kan genkende den, får tilføjet:

- Og så er kirken den eneste forstærker, der ikke brummer, når den ikke er i brug!

Miljøet som religion

Men noget åndsliv er for tiden blevet flyttet over på miljøet. Miljø-forkæmperne har nærmest startet en ny religiøs retning, mener Jacob.

- Men det har ret beset ikke noget med Vorherre at gøre. Det er hverken Allah eller Vorherre, som har bygget Storebæltsbroen - nej, det er Højgaard & Schultz, siger han og prøver nok en provokation af:

- Det eneste land, som virkelig har gjort noget for forureningen er Kina!

Øøøh?

- Ja, med et-barns-politikken. Det er da det eneste, som virkelig virker! Jeg gider ikke snakke sundhed og forurening med én, der jogger rundt om søerne i København. De fiser rundt og rundt, og det er kun badevægten, de slås med.

- Jeg tror, man er i gang med at undervurdere naturen, fortsætter han.

- Jeg har aldrig set kloden så grøn som nu, og når jeg for eksempel oplever et rigtigt stormvejr ud for Færøernes kyst, så ved jeg godt, hvem der er stærkest. Det er naturen. Derfor er der også mange dommedags-profetier, som er noget nonsens. Jeg kan huske, at i vores barndom i Risskov var der mange folk, som byggede sommerhus på Feddet. Hvorfor vil de derud, spurgte min far. Dér kan man jo ikke bygge - der bliver oversvømmelse.

Den vurdering holder stik.

- Jeg har lært meget af Jacobs måde at udtrykke sig på. Han forklarer ofte det meget komplicerede på en måde, som gør det nemt at forstå, indrømmer Agnes, og Jacob siger, at det er tricks lært efter mange år i underholdningsbranchen, hvor der er kontant afregning.

- Når man er ude og optræde, så opdager man straks, om det, man siger, bliver opfattet eller ej. Så retter man det ind. Så taler jeg i billeder, som alle kan forstå.

Forstået blev han for eksempel som politiker, selvom han ikke fik indfriet valgløftet: Medvind på de danske cykelstier.

- Mange brokker sig over, at de altid har modvind her i livet. Jamen, måske går du bare i den forkerte retning. Vend dig da om!
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere