Log ind

Rolling Bones for ortopædkirurger

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kirsten Thormann, Faaborg, er i en alder af 46 blevet rock-mama i et overlægeband
Selvfølgelig måtte bandet da hedde Rolling Bones...

Når fire ortopædkirurgiske overlæger og en tidligere ortopædkirurgisk sygeplejerske - nu rejsende i skruer og mø-trikker til at stabilisere en slatten rygrad - sammen danner et band, må knoglerne nødvendigvis rulle.

Mest på dansegulvet, for Rolling Bones er glad dan-semusik - lige fra de bedste Beatles-numre og frem til Big Fat Snake og popnumre som Michael Bublés "Everything".

Men knoglerne er også det, der binder de fem sammen, forklarer Kirsten Thormann, Fjordtoften i Faaborg, bredt grinende.

Sit konsulent-job som sælger af rygimplantater hos firmaet Biomet i Horsens har hun haft et par år nu, men i 21 år har hun arbejdet med ortopædkirurgi.

Blandt andet sammen med de fire overlæger fra Odense Universitets Hospital.

De har knoklet sammen under lange anstrengende operationer. De har drøftet faglige problemer og løsninger, men også haft det fri-sprog, som følger med, når dagligdagen er komplicerede benbrud, nye knæ og rygskader.

Men - de havde aldrig, aldrig anet om hinanden, at de hver især dyrkede musik i fritiden.

Musikalsk overlægemøde

Bandet blev til under et overlægemøde i foråret, da Søren Skydt, overlæge med speciale i albue- og skulderkirurgi, stolt pralede med, at han havde fået et trommesæt i 50 års fødselsdagsgave.

Så gik snakken.

Det viste sig, at Morten Schulz Larsen, overlæge med speciale i traumatologi, spillede guitar, og at Carsten Fladmose, afdelingslæge i almen ortopædkirurgi havde en bas, mens Claus Emmeluth, overlæge med speciale i hofte- og knæ-kirurgi, kunne traktere et klaver.

Men sangen var der ingen af de fire, der havde særligt talent for. Og så var det, de ringede til Kirsten.

For Kirsten Thormann kan synge.

Det ved alle. Også på OUH, men især er kirkegængerne i Faaborg Kirke samt de, der lytter, når Fontana-koret fra Svendborg giver koncert, klar over, at Kirsten både synger en dejlig sopran og alt-stemme.

Men Kirsten havde ikke tidligere prøvet hverken pop eller rock-genren, da fyrene fra ortopædkirurgien ringede.

- Jeg havde elleve timers jet-lag, så da de bad på deres grædende knæ, sagde jeg alligevel ja. Ja til i hvert fald at prøve.

Og nu er Kirsten vundet for sangen.

En rock-mama, der kan lide at fyre den af, og som husker tilbage til dengang, hun som barn stod foran spejlet med hårbørsten som mikrofon. Og tilbage til sin ti-års fødselsdag, da hun fik sin første guitar og tilbragte en hel sommer på familiens loft sammen med en kusine, hvor de øvede dansktop-sange.

- Jeg skrev alle de sange ned - og der var mange - som kun indeholdt de akkorder, jeg havde fået lært, akkorderne A, D og E, og så øvede vi dem... Argh, måske var min kusine mit publikum, for det var mest mig, der spillede og sang, indrømmer Kirsten og remser nogle af numrene op fra omkring år 1970, da dansktop-musikken var rig-tige hit: "Så længe jeg lever", "Døllefjellemusse", "Jeg skulle eje millioner".

Sang-udladning

- Som forsanger eksponerer man jo sig selv, så at synge med Rolling Bones er lidt af en øvelse for mig. På den anden side: Jeg er vædder, og væddere har jo altså ikke noget problem med at udstille sig selv, affærdiger hun kontant sine betænkeligheder.

Kirsten Thormann speku-lerer i øvrigt ikke på andet end selve sangen, når hun synger.

Sangen er en udladning, en kraft, som betyder, at alt andet bliver sat på stand-by. Og det gælder, hvadenten hun synger til en bisættelse eller et bryllup, om hun synger i kor eller som forsanger i bandet.

- Jeg synger efter noder. Det har ofte hjulpet mig igennem, hvis jeg er kommet lidt sent til en bisættelse og lige kaster et blik på salmenumrene og så ser, at hold da op, den kender jeg jo slet ikke. Så er det praktisk at kunne synge fra bladet.

I bandet hjælper det hende, at hun nok er den, der gennem længst tid har været involveret i noget musikalsk.

- Jeg lærte at spille guitar som barn. Da jeg kom i 8. klasse, ville jeg gerne gå til klaver, men det holdt kun nogle måneder. Det var ellers gået rigtig godt for mig, men så en dag var der en legato-bue, jeg ikke kunne klare. Jeg prøvede igen og igen, men til sidst skreg min klaverlærerinde "nej-nej-nej" ind i mit øre og hamrede sine knytnæver i tangenterne, inden hun knaldede låget i. Jeg nåede kun lige at få fingrene reddet ud.

- Så stoppede jeg. Mit klaverspil er derfor helt autodidakt. Men jeg købte mig en guitar igen efter det halve år med klaver.

I dag spiller Kirsten Thormann også ukulele. En særlig fin ukulele af koa-træ har hun for eksempel købt på Hawaii, hvor den lille guitar-type er national-instrument.

Men derudover bliver flyglet også bliver flittig brugt af datteren Kirstine på atten år, der efter gymnasiet vil videre med musikken, mens ægtefællen Klaus er musiklærer og aktiv musiker på fløjte.

Grease-fest på OUH

Kirsten har også allerede optrådt flere gange med Rolling Bones - som naturligvis er et vildt tilløbsstykke, når de har spillet til fester på OUH. Bandet har desuden jobs, der venter - blandt andet en Grease-fest på sygehuset, hvor der kommer omkring 150 gæster.

- Vi har indstuderet nogle Grease-numre, og vi skal da også ud og leje tøj, så jeg kommer i pink jakke og sorte bukser. Men de lange lyse Olivia Newton-John-krøller må de altså undvære, siger Kirsten, der er myndigt kortklippet og understreger sin hybrid-opvækst med sin personlighed, der er en del gæv jysk slagfærdighed, men samtidig har københavnsk nysgerrighed og en kæk portion frækhed mikset med fynsk overbærende lune.

Opvokset i København, men med ungdomsårene og gymnasietiden i Thy og nu på 21. år i Faaborg og med hele landet og udlandet som sin arbejdsplads, kan hun naturligvis hverken kalde sig det ene eller det andet, men er også tilfreds med bare at være Kirsten.

En kvinde med sine meninger, der blandt andet højrøstet kan handle om den nye fynske regions håbløse spareplaner, som først har lukket det netop ombyggede Faaborg Sygehus og nu også er ved at afskaffe akut-afdelingen på Svendborg Sygehus.

Sang er godt for musklerne

- Millioner af af skatteborgeres kroner smidt ud til ingen verdens nytte, afgør hun og har under ingen omstændigheder selv planer om at skulle benytte det fynske sygehusvæsen. For udover at det er kanonskægt at være for-sanger i et rock-orkester, har sangen også et andet formål: Den styrker både bugmuskler og rygmuskler.

For hvis der er noget, Kirsten Thormann IKKE vil, så er det at underlægge sig de produkter, hun selv tager rundt til ortopædkirurgiske sygehuse for at sælge.

- Ingen skal skære i mig, afgør kvinden, der selv har haft diskusprolaps et par gange, men heldigivs har nået at redde sin rygsøjle fra yderligere forfald uden at skulle have udskiftet mekaniske løsdele.

I Kirstens sortiment er for eksempel et skruesæt be-stående af fire skruer, fiere møtrikker og to små metal-stænger. Sammen kan sættet redde et enkelt led i rygsøjlen, men det er ikke byggemarkeds-priser, vi snakker om. Sættet koster over 12.000 kroner, leveret, men ikke isat. Men så er de også af grundstoffet titanium!
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere