Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Pikante
postkort

Annonce:

Diner Transportable-Buffet-Smørebrød-Selskaber- fra 10 til 160 pers. Klik her!

Diner Transportable-Buffet-Smørebrød-Selskaber- fra 10 til 160 pers. Bedste mad på Nordfyn!

Pikante postkort

Artiklen er hentet i arkivet

»Næst efter Kjønsdriften er af de menneskelige Drifter Jernbanedriften den, der sætter de fleste Lidenskaber i Bevægelse«.

De berømte ord, udtalt af den farverige Venstre-politiker J. K. Lauridsen i 1889, illustrerer meget rammende, hvad det er for en kraft, vi har med at gøre, når emnet er de pikante postkort.

Det emne har museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, Skårup tidligere taget sig af i bogen »Blot til lyst«, der udelukkede handlede om postkort, der har været beslaglagt af politiet, men nu kommer en rigtig tyksak i Fogtdals serie om danskernes liv, med brevkortets historie og med masser af illustrationer - både fra den frække og fra den romantiske del.

Michaelsen trækker i den indledende artikel en linje fra oldtidens kommunika- tionsformer over postkortret til vore dages email og sms. Helt konkret blev postkortet »opfundet« i Østrig, da en økonomiprofessor, Dr. Emanuel Herman, i 1869 i en artikel luftede ideen om, at man burde lancere en ny brevform.

Ideen gik ud på, at man som supplement til det traditionelle brev fremstillede et kort med påtrykt frimærke, hvor man på den ene side kunne skrive adressen og på den anden en kort besked.

Lidt for meget forlangt for kort

Det østrigske postvæsen var ikke sen til at tage Hermanns ide op, og 1. oktober 1869 blev verdens første brevkort, som det hed dengang, sendt. Successen var til at få øje på.

Tal fra 1871 viser, at der i juli det år blev solgt 1,4 millioner brevkort til kommunikationshungrende borgere i Østrig-Ungarn.

I Danmark blev det nye brevkort indført i 1871, og da året var omme, havde danskerne sendt 83.000 kort til hinanden.

Et lille halvt århundrede senere - i 1915 - stak postbudene 35 millioner postkort ind gennem danskernes brevsprækker.

Og da havde man fundet ud af at sætte et motiv på den ene side - et landskab eller en romantisk episode, et bybillede eller måske en »skjult« reklame eller et farvelagt fotografi. Det var hurtig og billig kommunikation.

I begyndelsen var taksten den samme som for breve, men som datidens vits løs: »Det er lidt for meget forlangt for kort«, og i 1888 blev prisen sænket fra otte til fem øre, og lokale postkort kunne sendes for tre øre. Og sådan var det de næste tre årtier.

Halløj på badeanstalten

De pikante og erotisk ladede postkort opstod ikke af ingenting. Der findes talrige eksempler på, at dette univers blev udforsket, længe før nogen havde fantasi til at forestille sig, at et papstrykke med billede af en nøgen dame på forsiden og et postkort-layout på bag- siden kunne blive til en international millionforretning, skriver Karsten Kjer Michaelsen.

De, der blev kendt som franske postkort, var ulovlige, og der skulle hele tiden tages stilling til, hvad der var tugtigt og hvilke kort, der var utugtige.

Den mest interessante postkort-serie er den af sædelighedssagen forfulgte Mary Willumsen (1884-1961), som eftertiden har vurderet højt, både kunstnerisk og prismæssigt på auktioner.

Hun havde sin gang på kvindeafdelingen på badeanstalten Helgoland nord for Købenmhavn og fotograferede oftest sine »ofre« med bortvendt eller tildækket ansigt, der giver billederne et skær af mystik.

Billeder beslaglagt

Mange af billederne viste nok nøgenhed, men rummede ikke desto mindre tydeligt kunstneriske kvaliteter.

Men for nogen overskyggede faren ved nøgenhed alt andet. Hun fremstillede cirka 1000 billeder om måneden. Men hun blev anmeldt og hendes billeder beslaglagt.

Trods halvandet års efterforskning endte Mary Willumsen aldrig i retten og langt de fleste billeder fik hun retur.

Men hun havde fået et knæk, for efter 1920 kom hun aldrig rigtig i gang igen med fotografiet. I stedet tjente hun til dagen og vejen ved at handle med antikviteter. Og i og med at hun stoppede, stoppede glansperioden herhjemme for det pikante postkort.

Farve til mandekinder

I bogen får romantikken lov at blomstre i afsnit med titler som »Amor på spil«, »Drømmebilleder«, »Flirt og kærestebreve« og »Månens milde magt«.

Til den mere kontante ende hører postkortene, der blev stoppet af lovens lange arm - i dag billeder, som synes ret uskyldige.

Museumsinspektøren er i sin gennemgang af kortene selv blevet meget romantisk og digter et lille vers til hvert kapitel:

Qualité francaise -Paris,

postkort viet kvindens pris.

Ej bedre kort er siden set

for dét var nemlig kvalitet.

Eller i fristelsernes univers:

Bare damer, der kan gå på vandet,

- cykle, suge støv og meget andet.

Friske, »franske« fristerinder,

- de gi?r farve til mandekinder!

Karsten Kjer Michaelsen:

Pikante og romantiske postkort 1880-1920.

400 sider. 169 kr. Forlaget Palle Fogtdal

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70