Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Ingrid
Maries
minde

Annonce:

Bedemanden Peter Klemmensen

Hos os er de efterladte i centrum!

Ingrid Maries minde
Ingrid Maris far lærer Madsen havde ret, da han mente, at modertræet til den nye æblesort var et coxorange-træ, som stod i landsbyskolens have. Svenske forskere har i 2003 kortlagt, at forældresorterne er coxorange og guldborg.

Artiklen er hentet i arkivet

Der gemmer sig en tragisk historie bag navnet Ingrid Marie, som ikke blot er navnet på en af vores mest kendte æblesorter. Det populære æbletræ er også et levende minde om en lille pige fra Fyn, som led en alt for tidlig død for 100 år siden
Lige nu bugner de danske plantager og haver af flotte, rødkindede æbler. Og hvis der står et ingridmarie-træ derude i baghaven, ligger der en sørgelig historie ved dets livskraftige rod.

Historien begynder i vinteren 1908, som var usædvanlig hård. Iskolde vinde føg hen over det åbne land, og de gamle, gulnede aviser fra dengang fortæller om, hvordan især småkårsfolk på landet sultede og frøs. Samtidig hærgede influenzaen, og dødsannoncerne fra den vinter taler deres eget tydelige sprog .... uhyggeligt mange børn blev revet bort.

Et af ofrene var Ingrid Marie, datter af Christine og Carl Madsen, som var en højt respekteret lærer i Høed Skole ved Glamsbjerg det år. Da dagen gryede mandag den 9. marts var der dyb sorg i landsbyskolens lærerbolig, og allerede samme dag kunne egnens beboere læse en kortfattet, men gribende annonce i Fyns Tidende:

"Vor lille Mie døde i Nat. Høed Skole den 8. Marts 1908. Begravelsen foregår på Lørdag den 14. Marts fra Hjemmet. Christine og Carl Madsen ..."

Ingrid Marie blev kun seks år. Ifølge dødsattesten havde hun i to døgn haft influenza med blodige opkastninger, og da der stødte en lungebetændelse til, opgav hun kampen ... en ulige kamp, som havde været lang, da den lille pige tillige havde haft en leversygdom i to år.

Hun blev begravet på Flemløse kirkegård, hvor familiegravstedet stadig er bevaret, og efter begravelsen indrykkede de sørgende forældre endnu en annonce.

"Vor bedste Tak bringes til alle, som har vist os Deltagelse ved lille Mies Sygdom, Død og Jordefærd. Tak for hver en Krans til hendes Kiste".

Et lille træ spirer frem

Hendes liv blev så kort, og hun efterlod sig så få minder. Det er kun lykkedes at finde et enkelt billede af Ingrid Marie Harriet Madsen .... en lille pige blandt de andre børn på et utydeligt skolefoto fra landsbyskolen i Høed. Men da et lille æbletræ kort efter hendes død spirede frem af sig selv midt i en række hindbærbuske i landsbyskolens baghave, skulle der ikke gå mange år, før hendes navn blev kendt over hele Danmark.

I bogen Danmarks Frugtsorter, som professor Anton Pedersen fra Landbohøjskolen udgav flere årtier efter, har hendes far i 1940 selv beskrevet, hvordan han i sin tid opdagede det lille træ, som skulle blive modertræ til en af vores mest populære æblesorter.

"For ca. 30 Aar siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik lov at blive staaende - det kunne jo altid podes - og efter 4-5 Aars forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter, Ingrid Marie", skrev han.

Det var dog ikke uden sværdslag, æblet i de følgende år blev udbredt under dette navn. Da træet første gang bar frugt, kontaktede lærer Madsen den lokale frugtavler M.H. Mose i Glamsbjerg, som sendte nogle af de velsmagende æbler til en af den tids største kapaciteter inden for dansk frugtavl, pomolog C. Matthiesen.

Han anerkendte, at det var en ny sort, men som fagmand mente han, at den skulle have et andet navn. En frugsort bør kunne spores tilbage til det sted, den stammer fra, skrev han og foreslog, at den skulle hedde Glamsbjerg Reinet.

Det ville de sørgende forældre ikke være med til. De fastholdt, at æblet skulle opkaldes efter deres afdøde datter. Lille Ingrid Marie nåede knap nok selv at smage på livet. Hun fik aldrig nogen efterkommere, men hendes navn skulle leve videre i det nye træ, som på denne sørgmodige måde blev hendes livstræ.

Og sådan blev det.

Gartner Mose begyndte at tage podekviste af modertræet og udbrede den nye sort på Fyn, og snart var de velsmagende æbler kendt over hele landet, hvorfra sorten senere bredte sig ud over store dele af Europa.

Modertræet lever - endnu

Som ved et mirakel lever modertræet stadig. Det står den dag i dag i haven bag den tidligere landsbyskole, skønt det er meget medtaget af mangel på pasning. En stor gren knækkede under en storm for flere år siden og er kun forbundet med stammen ved en tynd trævl. Grenen ligger nu hen ad jorden, men selv den kæmper for sit liv og bar lyserøde blomster så sent som i dette forår.

En lille metalplade på stammen fortæller, at træet blev fredet i 1959. Men selv om det har haft uvurderlig betydning for dansk frugtavl, er der tilsyneladende ingen, der vil tage ansvar for at passe det - til stor fortrydelse for folk på egnen.

På Lokalhistorisk Arkiv i Glamsbjerg ligger der et brev fra 1985, hvor en vred borger måtte have luft for sin forargelse:

"De begyndte at tage podekviste af det i begyndelsen af 1920'erne! Træet står der endnu, men det har det ikke så godt. Dansk Frugtavlerforening, som ved fredningen lovede at tilse og passe det, har svigtet. Der blev efter fredningen påny taget podekviste, og så døde interessen ud!!", skriver den indignerede borger.

Om Dansk Frugtavlerforening stadig skal holdes fast på dette uverificerede gamle løfte, skal ikke afgøres her. Da det er et levende, nationalt kulturminde, er det måske rettere en opgave for det offentlige - og hvis ingen tager sig af det, dør det. Snart!

Mere om emnet

Se alle
Det sarteste æble

Det sarteste æble

Æblerne er her brug dem

Du skal ære dine æbler

Du skal ære dine æbler

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70