Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Det usynlige svigt

Det
usynlige
svigt

Annonce:

Tag på Nolde Safari – Emil Nolde, marskens maler

Mange svigtede børn er "kun" psykisk omsorgssvigtede. Men det er rigeligt til, at de bliver alvorligt fejludviklede.
Foto: Hans Strand/Polfoto

Artiklen er hentet i arkivet

Følelsesmæssig mishandling af børn forekommer hver dag i Danmark. Det giver ikke fysiske ar, men følgerne er endnu alvorligere - og der er faresignaler, man kan holde øje med
Blå mærker på en barnekrop var tidligere det indlysende bevis på omsorgssvigt. Det samme var et stort sygefravær og en i det hele taget dårlig almentilstand.

I dag er billedet mere nuanceret, og psykologer og andre fagfolk spejder efter andet end fysiske ar, når et omsorgssvigt bliver kendt.

Vrede, tristhed og ringe koncentrationsevne hos små børn kan i dag få specialisterne frem på stolene, og det er der en god grund til. Den nyeste forskning tyder nemlig på, at følelsesmæssig mishandling af børn er et endnu alvorligere problem end fysiske overgreb.

Per Schultz Jørgensen, der er cand.psych., dr.phil. og tidligere formand for Børnerådet, har sammen med seniorforsker ved SFI Else Christensen forsket i omsorgssvigt som begreb. Og konklusionen er, at psykisk omsorgssvigt forekommer i stigende omfang.

- Vi lever i en fortravlet verden, og hvis der både er fortravlethed, stress og ofte i de svageste familier også fravær i form af misbrug, er børnene udsat for noget, der hedder et psykisk svigt. Og det forekommer langt hyppigere, end at forældre slår deres børn, siger Per Schultz Jørgensen.

Barnet græder jo ikke

I Danmark antages det, at cirka 15 procent af alle børn i alderen 0-16 år har risiko for at blive omsorgssvigtet. Hvor mange af dem, der risikerer at blive udsat for emotionel mishandling, er svært at sige, da både forældre og børn ofte slører tingenes sande natur.

Det psykiske - eller følelsesmæssige - omsorgssvigt er ofte kendetegnet ved, at barnet bliver understimuleret, fordi forældrene ikke evner at drage følelsesmæssig omsorg for barnet.

Psykolog og specialist i børnepsykologi Lars Rasborg, der har mange års erfaring med omsorgssvigtede børn og unge, forklarer, at forældrene ofte sørger for barnet rent fysisk: Det får mad, tøj på kroppen, lægehjælp og så videre. Men det normale ønske om at komme i kontakt med sit spædbarn ved at se det i øjnene, holde om det, tale til det og reagere på barnets lyde og handlinger eksisterer ikke.

- Når de tager sig af barnet, er det fordi, det græder. Men når barnet ikke gør opmærksom på sig selv, får det lov at ligge alt for meget alene. Det betyder, at barnet bliver passivt og begynder at kræve mindre. Barnet tilpasser sig vilkårene, kan man sige, og bidrager derved til sin egen manglende stimulation, forklarer Lars Rasborg.

Det er netop denne vedvarende isolation, der på længere sigt kan få fatale følger.

- Barnet kommer til at opleve den voksne som modstander, siger psykolog Lars Rasborg.

Skråt op

- Når forældrene ikke imødekommer barnets kontaktbehov, men derimod afviser det, kan barnet reagere på to måder: Enten ved at kæmpe for kontakten - og så får vi det adfærdsvanskelige barn. Et barn, der lyver, stjæler og er ligeglad med reglerne og siger skråt op til de voksne. Og som i ungdomsårene begynder med alkohol, stoffer og kriminalitet. Det er dem, vi hører om i medierne hver eneste dag, siger han.

Den anden reaktion er, at barnet overtilpasser sig:

- Det lever op til den voksnes forventninger, det lader være med at kræve noget og gør sig derved nemmere, end det egentlig er. Barnet udvikler sig til at blive den voksnes forlængede arm i stedet for at blive sig selv. Det gør sig til en assistent for den voksne i stedet for at udvikle sine egne ønsker, behov og meninger.

Begge strategier hindrer ifølge Lars Rasborg den almindelige, normale udvikling.

Vi lukker øjnene

Hos Børns Vilkår, der arbejder for at sikre børn og unge gode levestandarder, kender man udmærket til de oversete børn. Flere og flere børn, som har været udsat for omsorgssvigt, henvender sig. På BørneChatten, Børns Vilkårs anonyme forum for børn og unge, drejer omkring hver femte henvendelse sig om omsorgssvigt.

Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår, fortæller, at de taler med børn fra alle sociale grupper.

- Men et af problemerne ved psykisk omsorgssvigt er, at det er lettere at skjule for omverdenen end fysisk omsorgssvigt er. Beskidt tøj og blå mærker er lette at opdage for lærere og pædagoger, mens det psykiske omsorgssvigt er sværere at få øje på, siger hun.

På Roskilde Amtssygehus' børneafdeling tager chefpsykolog og formand for Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt, Kirsten L. Moesgaard, dagligt imod børn, der er blevet svigtet af deres forældre. Hun er enig i, at tegnene på omsorgssvigt ikke altid springer i øjnene. Men hun fastslår samtidig, at vi også helst kigger den anden vej:

- Mange gange har kommuner kendskab til, at der eksisterer omsorgssvigt i familier, men det bliver først kendt af behandlerne alt for sent. Man ved godt, at der er alkohol- og stofmisbrug i familien, og man ved godt, at børnene er udsat for omsorgssvigt. Men det er jo kommunerne, der skal tage sig af børn og unge, så det er selvfølgelig et spørgsmål om ressourcer, siger hun.

Men ansvaret stopper ifølge Kisten L. Moesgaard ikke dér:

- Naboen ved jo, hvad der foregår, men gør ikke noget. Skolelæreren ser det ikke, sfo'en ser det ikke. Vi er så bange for at sladre om hinanden, at det i sidste ende går ud over børnene.

Mere om emnet

Se alle

Omsorgssvigtede børn mangler hjælp

Omsorgssvigt

Faresignaler - sådan opdager du psykisk omsorgssvigt

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70