Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
BREAKING NEWS
- Region Syddanmark overtager ambulancekørslen

De dyre dråber
kan blandes selv

Artiklen er hentet i arkivet

Lav malingen selv - det er billigere, den holder bedre og er mere miljørigtig
I år var det et havebord, som trængte til en opfriskning.

I det lokale byggemarked, blev indkøbt en halv dåse (38 cl) hvid maling til træ og jern. Pris 169 kroner. Ved Jem & Fix kostede det tredobbelte under det halve - nemlig 79 kroner.

Nu har jeg ikke selv undersøgt forskellen på den dyre og den billige maling. Det er noget med rækkeevne og noget med hvor længe malingen kan hage sig fast på væg og gulv og vinduer, hvorfor denne artikel tidligst ville kunne skrives om et par år.

Til gengæld testede JyllandsPosten sidste år vægmaling og konstaterede, at dyr maling topper, mens discountmaling flopper. Dog ikke helt så entydigt udtrykt i artiklen, hvor kun én af de fem indkøbte malingstyper blev diskvalificeret med ordene: Hold jer væk. De øvrige fire var alle brugbare - den billige med mindre dækkeevne end den dyreste - men så var prisforskellen altså også meget markant.

Den billige Bilka-maling kunne ifølge pristesten klare at blive smurt på fire gange og stadig være billigere end Dyrups.

Men der er et alternativ til farvehandlernes tilbud.

Selvgjort er velgjort

Lav malingen selv.

Det er billigt... meget billigt... produktet bliver oftest meget mere miljørigtig maling. Og så er selve fremstillingsprocessen også sjov - sådan lidt hekseagtig med at røre i store dampende gryder på komfuret eller at lege den lille kemiker med ingredienser i spande.

Limfarve røres af tapetklister blandet 1:1 med kridtpasta (kridt slemmet op i vand) og dernæst tilsættes farvepigment, som skal opløses i vand dagen før.

Forbehandlingen af væggene er lidt mere besværlig end ved en gang plastmaling - men ikke tilnærmelsesvis så uhåndterlig, som farvehandleren gerne vil have os til at tro.

Stryg først væggen med tapetklister (som blandes med vand i forholdet 1:25). Stryg næste dag med brun sæbe - det forhindrer skjolder.

Tredje dag er det limfarvens tur. Limfarve er meget holdbar og falmer ikke og giver væggen en meget mættet og fløjlsagtig overflade.

Maling til jern laves ved at rive jernmønje (blodsten) i kogt linolie, linoliefernis, i forholdet 1:1 og siden male med linoliemaling af kogt linolie med pigment.

Hvid vinduesmaling laves ved at tilsætte linolien 85 procent titanhvidt og 15 procent zinkhvidt. Den kogte linolie, linoliefernis, giver en meget hård og blank maling, rå linolie er mere porøs og gennemtrængelig.

Bliver linoliefarven mat, kan den friskes op ved bare at stryge ren olie, kogt som rå, over det malede.

Holdbarheden for denne type maling er 15-20 år... Hvad der dog er for intet at regne med den okseblodsmalede berømte dør i Ærøskøbing, som indtil videre har holdt i over firehundrede år!

Slammalingen

Selv har jeg testresultater, der foreløbig kan fortælle, at vores hjemmekogte slammaling minimum holder i syv år og der er intet, der tyder på, at vi skal i gang med at male over foreløbig.

Huset er af træ, som tidligere havde fået træbeskyttelse for længe, længe siden.

Derfor forsøgte vi allerførst med et anerkendt træbeskyttelsesprodukt på husets østvendte væg. En Gori-type, der dog ikke som lovet fik træet til at holde op med at hviske Gori-gori-gori.

Tværtimod så væggen allerede sommeren efter igen fuldstændig indtørret og slunken ud, mens maler-pigerne undervejs i arbejdet faktisk selv var blevet grundigt gennemfarvet af den tyndtflydende dyppelse, som var sjasket og irriterende at male med - især på tagudhængets underbrædder.

Derfor gik vi året efter i gang med den traditionelle hjemmekogte svenske slammaling, der viste sig at være behagelig at arbejde med. Ikke fuld-stændig drypfri, men næsten.

Den blev kogt efter følgende opskrift:

400 gram jernvitriol opløses i 10 liter vand og piskes sammen med 400 gram hvedemel. Væsken koges i 15 minutter, hvorefter pigment tilsættes.

Vi brugte i alt 1600 gram pigment i to farver - en sort og en brun, men slammaling kan indfarves i alle farver, blot ikke hvid og kun vanskeligt gul.

Malingen koges nu atter 15 min og afkøles og røres med 2,5 dl rå linolie.

Som med al anden maling er det dumt at male i direkte sollys. Til gengæld er malingen - i hvert fald i vores dunkle version - absolut klar på, at der kan irøres spindelvæv og andet forefaldende krimskrams.

I gamle dage var det ikke ualmindeligt at røre med fiskemel og tran og okseblod, så bare fyld på. Malingen er nem at vaske af med vand og sæbe. Vi brugte nu alligevel plast-handsker.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70