Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Amatører
i sneen
- del 2

Annonce:

Multi Håndværkeren

Tilbyder alt tømrer, murerarbejde og sandblæsning Tilbud gives!

Amatører i sneen - del 2
Man bliver meget træt af al den aktivitet og al den fjeldsol.

Artiklen er hentet i arkivet

En fortsat historie: I sidste uge forlod vi familien, der skulle lære at stå på ski efter to hårde, men lærerige dage. De har to dage tilbage. Kan de nå det?

Dag 3: En tur i systemet

Det er jo på tredjedagen, at man bliver ramt af skader, siger de kloge … så vi burde måske have holdt fri i dag, men nu svigtede vi jo Ingebjørg, vores skilærer, lidt i går ... og vejret er fantastisk. Høj blå himmel og "ufo-skyer" over bjergene. Inge bliver på børnebakken med Laura, mens drengene og jeg siger ja tak til Ingebjørgs tilbud om en rundtur i "systemet".

Så vi kommer op med jeg ved ikke hvor mange lifte, også et par stolelifte, og ned ad røde og blå bakker.

Vi får lært at køre stærkt ad transportløjperne - de smalle langrendsspor, der forbinder løjperne.

Og så får vi lige opklaret, at hun ikke havde sagt hop i forgårs. Og her har jeg ellers som en glad og flittig skielev gledet og HOPpet og svinget og gledet og HOPpet og svinget de seneste to dage. Men hun sagde bare op.

Drengene griner.

30 sekunder i kontrol

Jeg vælter flere gange og bliver ved med ikke at kunne finde ud af de der store halvmånesving. Jeg føler stadig ikke, jeg har kontrol over skiene, men Ingebjørg siger, det ser fint ud. Hun er flink.

Efter fem ture op og ned ad røde bakker lykkes det dog at få godt 30 sekunder, hvor jeg synes, svingene kommer naturligt - med god hjælp fra armene, der bliver brugt til at trække mig rundt i svingene. Men det er stadig, som om jeg mest bruger stavene som bremser.

Vi afslutter en times intensiv undervisning med at køre om kap ned ad en langrendsløjpe. Dét er noget, der kan mærkes i lårene. Men det handler bare om at holde balancen og udnytte tyngdekraften. Og dén er helt klart på min side.

Ved bunden sidder Inge og Laura og er ikke helt enige om, at vi er i Norge for at stå på ski. Så Ingebjørg tager Laura med op til toppen af den allerhøjeste lift med en grøn løjpe på 1400 meter. Søreme om ikke hun kørte ned ad hele løjpen uden stave. Og nu vil hun bare af sted igen. Og igen og igen.

Det første uheld

Efter at have slappet af ned ad de mest umulige løjper får Thomas sin første skade … på kælk.

Om eftermiddagen skal vi nemlig kælke. Fuld fart ned ad bobbanen langs med løjpen. Thomas vælter og kører sin arm over. Det ser slemt ud, men den er ikke brækket. En muskelforstrækning og en ordentlig albuelammer.

Den sidste time, indtil liftene lukker kl. 16, kører han derfor kun rundt med én stav. Og det er forklaringen på, hvorfor han ikke havde skistave med på det gruppebillede, vi bragte sammen med første del af artiklen.

Mit eneste blå mærke indtil nu er fra kælkebakken, fordi jeg kører i banens eneste hul, flyver op af kælken og lander på den igen - hårdt. Vi kælkede tre gange. Pris: 120 kroner i timen pr. person. Skrækkeligt dyrt … men sjovt.

Jeg går i spagat på en rød løjpe. Det gør ondt, men mest da vi går hjem mod hytten. Vi har mange blå mærker, men de fleste er hytterelaterede, fordi vi er skvattet på den glatte trappe eller har slået os på de skarpe kanter på designermøblerne.

Vi skal have de sidste to skitimer i morgen. Ingebjørg insisterer på, at vi skal prøve en sort løjpe. Jeg er ikke sikker, Thomas er heller ikke længere så kry.

Dag 4: Ondt over det hele

Torsdag er første dag, hvor jeg ikke orker at komme ud af sengen før kl. 8. Jeg har ondt i nakken, ondt i lårene, ondt i knæene, ondt i hofterne og ondt i skuldrene. Forbløffende nok har anklerne det fint.

Venstre hofte fik et ordentligt fur af kælken i går, og da jeg rakte ud efter kaffekanden til morgen, fik jeg hold i ryggen. Ned at ligge lidt - strækøvelser og to panodiler.

Jacob er den eneste, der er 100 procent frisk. Thomas har ondt i venstre arm og har ikke lyst til andet end at glide stille ned ad blå og grønne løjper i dag. Laura er helt rød i ansigtet af solen og ligner ikke en, der har lyst til noget som helst. Men hun synger da, mens hun tager skitøj på.

Himlen er høj og blå, og jeg tror, temperaturen er i plus. I dag er sidste dag på ski, og jeg tror roligt, jeg kan anbefale andre nybegynderfamilier, at fire dage er rigeligt. Uh, det knager og knirker, hver gang jeg bevæger mig. Det er, som om alle knogler i ryg og skuldre har flyttet sig lidt og lige skal trækkes på plads.

Inge har ikke mod på at prøve sorte løjper i dag. Knap nok de røde. Hun har ondt i nakken, måske fordi vi begge spændte sådan i går, da vi sluttede af med at mose ned gennem den tykke, tunge sne på en rød løjpe.

Vi vil bede Ingebjørg om at tage den med ro i dag, og så vil vi op på Pepes Pizza og spise og derefter tage en rolig tur ned ad den lange, grønne langrendsløjpe. Måske skulle vi over på børneskicentret? Nå, klokken er 9.15, og vi må hellere få noget skitøj på. Liftene er begyndt at køre.

Nærmest i kontrol

Vi deler os i to hold. Laura og jeg tager seks ture stille og roligt op med den lange lift og ned ad den 1400 meter lange grønne løjpe, som kun har to bratte fald og ellers glider stille og roligt ned til skicentret.

Vi kører begge uden stave, og Laura står flot nedad. Hun vælter ikke en eneste gang og begynder endda at gå lidt ned i knæ, så hun kan få fart på.

Jeg øver mig i at svinge, men kommer hele tiden til at gå bagud på hælen eller gå for meget ned i knæ. Det er svært, det her. Men ned kommer jeg, og jeg oplever momenter af få sekunders varighed med en følelse af kontrol.

Inge og drengene tager med Ingebjørg en tur rundt i systemet. Inge må derfor ned ad nogle røde løjper … og ved et uheld en sort. Men de ser da glade ud, da de kommer tilbage. Undtagen Thomas, som må køre uden stave.

Jacob har ingen skader. Han er nok den, der har forbedret sig mest på turen. Fra aldrig at have stået på slalomski mandag morgen tager han i dag uden betænkeligheder den svære røde løjpe med halfpipe og hop ved skicentret. Og han synes kun, det er sjovt at vælte. Sneen er jo blød, far, siger han.

Pizza på toppen

Børnene har været rigtig glade for Ingebjørg som skitræner, og hvis vi skal herop igen, vil de bede om at få hende. De penge til privat undervisning er nok de bedste, vi overhovedet har givet ud på denne tur. Her må der ikke spares.

Til frokost trækker vi os med T-lift alle fem op til Geilohovda (1080 m.o.h.) og skøjter de sidste par hundrede meter opad til Pepes Pizza til turens billigste måltid. Tre slices og en lille cola for 96 NKR eller lidt over 80 danske kroner. Og hertil en kanonudsigt over hele Hallingdalen.

Pepes Pizza er bygget oven på toppen af en af stoleliftene, og efter måltidet skøjter vi de få hundrede meter mod nord til starten af den lange, grønne langrendsløjpe, så vi kan suse om kap ned til Havsdalcentret. Thomas afleverer sine ski og går op til hytten for ikke at risikere mere. Fornuftigt.

Laura, Inge og jeg tager flere ture på den lange grønne for ikke at få skader den sidste dag, for at træne sving og for bare at slutte af med noget, vi er sikre på. Laura kan nok mærke, at hendes far har behov for at afslutte turen med en succesoplevelse.

Hun tager selv tallerkenliften på begynderbakken og kører op og ned, op og ned, men skal have hjælp til T-liften. Jeg har i dag kørt 10 gange ned ad den grønne, det er 14 kilometer, så knæene er hævet lidt, og lårene er ømme. Jacob slutter lige af med at køre gennem halfpipe og hopbakke, ligesom han tog en slalomtur med self-timeren.

Konklusion

Turens formål var at besvare to spørgsmål:

1. Kan en dansk familie af nybegyndere lære at stå på ski på fire dage?

2. Er Norge virkelig så dyr, som man siger?

Især de to, der aldrig har haft ski på før, havde helt utrolig meget ud af det. Selv overvandt jeg min højdeskræk - sådan da - i stoleliften og havde mod på røde løjper … og jeg sluttede af med at løbe kontrolleret ned ad en grøn løjpe. Det var sådan set mit mål med turen.

Uge 12 viste sig at være et godt tidspunkt for begyndere. I de fire uger før har der været tryk på, fordi først nordmænd og så danskere har vinterferie. Men i ugerne 12, 13 og 14 sker der intet, og man har bakkerne for sig selv. Husk dog at blive hjemme i påsken, for da skal alle nordmænd på fjeldet.

Men prisen … du godeste!

Så svarene på de to spørgsmål må blive: Ja og ja.

Mere om emnet

Se alle
Amatører i sneen

Amatører i sneen

Billigt skitøj til familien

Billigt skitøj til familien

Skitøj fra Bilka til hele familien

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70