Log ind
BREAKING NEWS
- Borgmester-skifte: Anker Boye stopper til nytår

- Jeg skal nok blive læst, når jeg er død

  • - Jeg skal nok blive læst, når jeg er død
    1 / 4
    - Jeg skriver om, hvad der er sket, sker og hvad der vil ske. Mine meninger anstrenger jeg mig meget for ikke at få med i bøgerne, siger Erik Haaest, der understreger, at han er journalist og ikke historiker.
  • - Jeg skal nok blive læst, når jeg er død
    2 / 4
    - Når jeg har fået prædikatet "kontroversiel", er det fordi jeg afslører noget kontroversielt, mener den omdiskuterede forfatter og journalist Erik Haaest.
  • - Jeg skal nok blive læst, når jeg er død
    3 / 4
    Erik Haaest vil gerne forarge. Det skaber interesse for, hvad han laver, og han sælger dermed flere bøger, siger han.
  • - Jeg skal nok blive læst, når jeg er død
    4 / 4
    xxxxxx

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Erik Haaest er ligeglad med, hvad folk mener om ham. Han arbejder for, at der kommer nye boller på suppen, som han siger
Journalist og forfatter Erik Haaest er en mand, der kan sætte sindene i kog. Han er blevet kaldt nazisympatisør og holocaustfornægter, men er også blevet klappet let på ryggen for at bryde tabuer om Anden Verdenskrig og skrive i et sprog, mange læsere kan forstå.

Selv er han ligeglad med, hvad folk mener om ham.

Ligeglad med at det endte i en masseanholdelse af demonstranter foran Svendborg Bibliotek, da han i tirsdags skulle holde foredrag om sin nyeste bog.

- Jeg er journalist. Jeg tager ikke stilling og prøver på at være objektiv, siger han,

- Men det er subjektivt, hvad man vælger at skrive om - selvfølgelig.

Tabu brudt

Haaest er vant til medierne. Det er der ingen tvivl om, da han har budt velkommen i sit hjem i Lundeborg, sat sig til rette i læderstolen og med det samme ridser sine personlige fakta op.

Han har skrevet om emner fra rejser til krig og er ophavsmand til 34 bøger. Dem, han er mest kendt - og omdiskuteret - for, handler om Anden Verdenskrig, og specielt om det han betegner som "tabernes historie".

- Jeg interesserer mig for taberne, for deres historie er aldrig fortalt, siger han og forklarer, hvordan en opgave, han fik i 1975, skaffede ham kontakt med gamle danske Frikorps-veteraner, der var på den tyske side på Østfronten.

Lige fra starten mødte Haaest hård kritik for sine bøger og er blevet anklaget for at forfalske historien og gøre bødlerne til ofre.

- Når jeg kunne skrive om nazister, måtte jeg være nazist. Det var tabu. Men det er jeg helt kold overfor, siger han selv.

I sin seneste bog skriver han om danske Hipo-folk, der var et hjælpekorps på tyskernes side under krigen. Og så har han af to omgange fået 100.000 kroner fra Kunstrådets litteraturudvalg til sine skriverier.

Det fik igen i sommer kritikken til at blusse op.

Efter et interview i Politiken blev han i en kronik i dagbladet Information atter anklaget for blandt andet at fornægte holocaust, og at han ikke var værdig til statsstøtte.

- Det var et tåbeligt angreb, mener Erik Haaest selv.

- Jeg har aldrig benægtet holocaust. Jeg tror, jeg er den, der ved mest om det i Danmark, efter jeg i begyndelsen af halvfjerdserne gravede mig gennem arkiverne i Koblenz i Tyskland. Der er ingen tvivl om, at gaskamre og alt det har eksisteret. Ingen tvivl. Min skepsis går på, hvor meget plat der er slået på det efter krigen. Vi sidder her og ser på det i bagklogskabens lys.

Men mange medier tog sagen op, og fra historikere fløj beskyldninger mod Haaest om, at det, han lavede, lå langt fra virkeligheden, og at han havde en meget lemfældig omgang med sandheden.

Når prædikatet "kontroversiel" er blevet sat på Erik Haaest, er det kun, fordi han afslører noget kontroversielt, mener han selv, og andre - specielt historikerne - er bange for emnerne.

- Det er ikke in for historikerne. De kunne jo få ørerne i maskinen, og risikere, at der står 30 mennesker udenfor og demonstrerer. Folk er konfliktsky ad helvede til. Men jeg holder mig også tilbage, for jeg ønsker ikke at skade nogen, uanset hvilken side de er på.

Ifølge Haaest er det ikke alle, der har interesse i, at hans bøger ser dagens lys.

- Kommunisterne for eksempel. På international socialisme og nationalsocialisme er der kun fem bogstaver til forskel. Hvorfor er det mere rigtigt at være tidligere kommunist end nazist? Der sidder tidligere kommunister i Folketinget, og der vil man aldrig se tidligere nazister, siger han.

Han mener heller ikke selv, at hans bøger gør dem, der var på tyskernes side, til ofre.

- Sympati optager mig ikke. Jeg synes, det var noget værre svineri og lort, de lavede i '45 og sidste del af krigen. Jeg har bare fortalt deres historie, jeg er journalist, og kun redaktøren kan have en mening, siger han.

Forargelse sælger

Haaest mener, at dem, der kritiserer ham, først og fremmest er dem, der ikke har læst, hvad han har skrevet.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at han gerne vil forarge.

- Så kommer folk til at interessere sig for, hvad jeg siger og gør, og så sælger jeg flere bøger.

Det eneste kritik, han ikke er ligeglad med, er, når folk anklager ham for at skrive dårligt, og han siger, at det, at han vil formidle, så folk kan forstå det, gør, at kritikerne ikke kan fordrage ham.

- Jeg har helt droppet kildelister i mine bøger. Jeg bliver heller aldrig nævnt som kilde i andre folks bøger, og jeg har ikke pligt til at opgive mine kilder som journalist.

Verden er kedelig

En af de sætninger, hans bøger skrives efter, fik han af sin redaktør Stobbe på Skjern Dagblad, som Haaest kom til i 1958.

- Han sagde: "Hr. Haaest. De skal ikke skrive, hvad folk siger, men hvad de ville have sagt, hvis de kunne formulere sig bedre". Det retter han sig stadig efter.

Inden længe kommer andet bind i den trilogi om Hipo-folk, Erik Haaest er ved at skrive.

Tredje bind er dog også afhængigt af, om han igen får 100.000 kroner fra Kunstrådet - der blev hårdt kritiseret for at give ham pengene til sidste bog.

- Jeg kan kun godte mig over den problemstilling, bevillingsudvalget sidder i. Der vil komme brok, hvis jeg får pengene, men også hvis jeg ikke gør. Verden er blevet kedelig. Dem der stikker ud - særlingene - bliver færre og færre. De bliver kanøflet. Os enere er der ikke mange af. Jeg er helt sikker på, at jeg nok skal blive læst, når jeg er død.
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere