Log ind

Desperate forældre: Søn har været 70 uger i virksomhedspraktik

  • Desperate forældre: Søn har været 70 uger i virksomhedspraktik
    Jette Ejlbo er dybt frustret over, at hendes søn nu i over 70 uger har været i virksomhedspraktik. Det er billig arbejdskraft, og det har ikke bragt sønnen nærmere en afklaring, føler hun. Arkivfoto: Mads Hansen
  • Desperate forældre: Søn har været 70 uger i virksomhedspraktik
    Jette Ejlbo er dybt frustret over, at hendes søn nu i over 70 uger har været i virksomhedspraktik. Det er billig arbejdskraft, og det har ikke bragt sønnen nærmere en afklaring, føler hun. Arkivfoto: Mads Hansen
udredning

  • 22-årige Patrick Ejlbo har siden januar 2016 været i arbejdsprøvning for at fastslå hans arbejdsevner - det er helt utilstedeligt, mener hans forældre.
  • Vækstdirektør forklarer: Afklaring kan tage tid.

Siden januar 2016 har 22-årige Patrick Ejlbo fra Fredericia været 70 uger i virksomhedspraktik.

Det er langt over et år, og det er urimeligt længe, mener hans forældre. De har nu bedt ombudsmanden vurdere, om sagsbehandlingen har været i orden.

- Hvorfor sørger man ikke for, at han kommer videre? Han burde efter vores mening kunne tildeles et fleksjob, hvor han kan tjene sine egne penge og bidrage så meget, han kan. Det burde være i alles interesse, siger Jette og Rene Ejlbo.

Epilepse og PNES

Patrick Ejlbo lider af epilpsi-lignende anfakd, som giver sig udtryk i besvimmelse og kramper.Han er gennem to ophold på Epilepsihospitalet Filadelfia blevet udredt, og konklusionen er, at han lider af PNES.

Der er tale om en funktionel anfaldslidelse, som ikke har nogen egentlig fysiologisk årsag.

Et PNES-anfald kan ligne alle typer epileptiske anfald og bestå af krampelignende ryk i arme og ben og kast med hovedet. Et anfald kan vare fra sekunder til timer.

PNES er en reel lidelse, og anfaldet er uden for viljens kontrol.

Anfaldslidelsen har store konsekvenser for patienten både helbredsmæssigt, personligt, socialt, erhvervsmæssigt og økonomisk.

Patienter oplever smuldrende selvværd og isolation af angst for nye anfald.

Der findes ingen opgørelser over antallet af patienter, som lider af PNES, men ca. hver femte patient, som henvises til Epilepsihospitalet Filadelfia pga. svært behandlelig epilepsi, viser sig at have PNES.

Kilde: Sygeplejersken

Vækstdirektør Mogens Bak Hansen fastslår, at en praktik ikke altid er noget, der skal overstås i en fart.

- Udover at være med til at afklare en arbejdsevne kan praktikken være indgangen til et ordinært job i kombination med at den enkeltes arbejdsevne udvikles - ofte kan flere praktikker være nødvendige, førend der er et succesfuldt match. For nogen kan det tage tid.

- Det afgørende er, at rammerne er gode, at der er et formål, og at der følges op - det er selvfølgelig vores opgave at sikre dette, og at borgerne oplever det sådan, skriver vækstdirektøren i et svar til avisen, hvor han også oplyser, at der løbende er masser af dialog med familien om den konkrete sag.

Ikke epilepsi

Patrick har været igennem et langt forløb efter han blev syg med hyppige alvorlige besvimmelsesanfald. Efter hårdt pres fra sin mor fik han mulighed for at blive udredt for epilepsi på Epilepsihospitalet Filadelfia. Et forløb på to gange fire uger blev overstået før sommerferien, og resultatet var, at den unge mand ikke lider af epilepsi.

- Han lider af lidelsen PSDN, som betyder, at han ikke i øjeblikket vil kunne passe et fuldtidsjob. Tilstanden forværres, hvis han er under pres, men måske kan det blive bedre med årene, siger Jette Ejlbo.

Stille i gang

Af redegørelsen fremgår blandt andet, at lægerne anbefaler, at Patrick starter på et minimum af timer, og at det er usikkert, hvor mange timer han nogensinde vil kunne arbejde. Medicin hjælper ikke på sygdommen, så behandlingsmulighederne er et nyt terapiforløb.

Redegørelsen landede på jobcentrets bord før sommerferien, men sagen nåede aldrig at komme videre før ferien.

- Da vi ikke hørte noget, kontaktede vi sagsbehandleren, og der blev aftalt et møde i uge 29. Men det blev aflyst, og så gik hun på ferie, og sagen gik i stå. Det er simpelthen urimeligt. Man kan ikke bare lade borgerne stå og flagre i flere uger, fordi man har ferie. Det kunne aldrig ske i det private erhvervsliv, men her hvor det handler om mennesker, så sker det. Jeg forstår det ikke, siger Jette Ejlbos mand Rene, der er papfar til Patrick.

Først seks uger senere blev Patrick og hans forældre kaldt til møde. Men stadig uden udsigt til en løsning.

- Nu har vi fået nok. Vi har bedt ombudsmanden se på sagen, for det kan ikke være en rimelig behandling. Nu skal der ske noget, siger Rene Ejlbo.

Borgmester lyttede

Patrick Ejlbo er på grund af sin sygdom ikke i stand til selv at føre sin sag over for Jobcentret. Jette Ejlbo har derfor været bisidder for sin søn, og kæmpet for, at han blev udredt.

- Det kræver, at man er inde over alle paragraffer og nærmest kan hele socialloven uden ad. Men det værste er, at jeg ikke føler, at der er nogen form for empati i sagsbehandlingen. Vi kommer ingen vegne og han og vi ved ikke, hvad der skal ske. Det er hårdt for os alle, siger Jette Ejlbo.

Familien har været i dialog med Fredericia Kommunes borgervejleder, men indtil videre har det ikke hjulpet familien nærmere en langsigtet løsning.

Jette Ejlbo har også deltaget i møder med borgmesteren sammen med andre borgere, der har haft deres sager længe undervejs.

- Han lyttede, men vi er ikke kommet længere. Jeg ønsker bare for min søn, at der kommer en løsning nu, så han kan få ro på sit liv, siger Jette Ejlbo.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Kritik af borgmester for møder med syge borgere

Kritik af borgmester for møder med syge borgere

Kritik af borgmester for møder med syge borgere

Kritik af borgmester for møder med syge borgere

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere