Log ind

14 dage på slavernes ø

  • 14 dage på slavernes ø
    1 / 33
    Hår sat op til en festlig dag.
  • 14 dage på slavernes ø
    2 / 33
    Hotel Frederiksted. Værelser direkte ud til strandpromenaden og Det Caribiske Hav.
  • 14 dage på slavernes ø
    3 / 33
    Hotellets gårdhave og morgenmadscafe.
  • 14 dage på slavernes ø
    4 / 33
    Morgenavisen St. Croix Avis, der er udkommet siden 1844, da dansk og engelsk var de officielle sprog.
  • 14 dage på slavernes ø
    5 / 33
    Hill Street, Frederiksted.
  • 14 dage på slavernes ø
    6 / 33
    Hill Street, Frederiksted.
  • 14 dage på slavernes ø
    7 / 33
    Krydset Hill Street-Strandgade. Mange gader i Frederiksted og Christiansted bærer endnu danske navne.
  • 14 dage på slavernes ø
    8 / 33
    Klokketårn og strandpromenade ved Fort Frederik.
  • 14 dage på slavernes ø
    9 / 33
    Mange steder i byerne langs St. Croix' kyster er opsat skilte som dette: Hvis der bliver jordskælv eller flodbølge, søg tilflugt højere oppe.
  • 14 dage på slavernes ø
    10 / 33
    Hill Street set fra toppen. Alle gader i Frederiksted er snorlige.
  • 14 dage på slavernes ø
    11 / 33
    Stranden ved Sandy Point tre kilometer fra Frederiksted - et vildtreservat med ynglende havskildpadder og begrænset adgang.
  • 14 dage på slavernes ø
    12 / 33
    Leguanen på Sandy Point. Leguaner ser man overalt på øen. De er helt ufarlige for mennesker.
  • 14 dage på slavernes ø
    13 / 33
    Christiansværn fort i Christiansted - endnu med dansk skilderhus.
  • 14 dage på slavernes ø
    14 / 33
    Christiansværn ligger med fuld oversigt over Christiansteds store naturhavn, der er beskyttet af et kilometerlangt rev.
  • 14 dage på slavernes ø
    15 / 33
    Klimaet er med sine 27-29 grader så mildt og behageligt, at man sagtens kan lægge sin makeup på en bænk i parken.
  • 14 dage på slavernes ø
    16 / 33
    Hvad skal man med en vasketunnel? Adskille daglejere driver rundt i byen med vand og klude og sælger "car cleaning by the hour."
  • 14 dage på slavernes ø
    17 / 33
    Bilisterne forbereder sig på den 31. marts 2017, 100 års dagen for overgangen fra dansk til amerikansk. Transfer centennial kaldes begivenheden.
  • 14 dage på slavernes ø
    18 / 33
    Familien Lawaetz' bolig gennem flere generationer.
  • 14 dage på slavernes ø
    19 / 33
    Der er rundvisning i den gamle, danske landejendom flere gange om dagen, og museumsgæsterne kommer ganske tæt på hverdagslivet i gamle dage.
  • 14 dage på slavernes ø
    20 / 33
    Dagligstuen, smukt møbleret og med højt til loftet for at fremme den naturlige ventilation.
  • 14 dage på slavernes ø
    21 / 33
    "Godt du kom, alt for længe hang jeg tom," lyder skriften på bøjlen.
  • 14 dage på slavernes ø
    22 / 33
    De lave bjerge på den vestlige del af St. Croix var engang hjemsted for stor sukkerdyrkning, men er nu sprunget i skov. Området kaldes på vejskiltene "Rainforest", og lianerne hænger tæt over kørevejen.
  • 14 dage på slavernes ø
    23 / 33
    Med ugers mellemrum lægger et krydstogtskib til ved Frederiksted Pier. Når det landsætter sine 2000 turister, bliver der vendt op og ned på den dovne, fredsommelige hverdag i den lille by. Handlende myldrer ind til havneområdet, hvor de sætter boder op med alt i souvenirs.
  • 14 dage på slavernes ø
    24 / 33
    Sandra Michael sælger hjemmegjorte Mocko Jumbies, styltegænger-dukker. De farverige styltegængere er en gammel tradition i Vestindien, og de optræder ved mange festlige lejligheder, og især når turisterne dukker op.
  • 14 dage på slavernes ø
    25 / 33
    Whim Museum, en helt autentisk sukkerplantage.
  • 14 dage på slavernes ø
    26 / 33
    Fra danskertiden står der stadig et Hornung og Møller flygel i den store stue.
  • 14 dage på slavernes ø
    27 / 33
    "Gå aldrig ud alene! Gå altid to og to eller i en gruppe," sagde mureren Isidor på Frederiksted Kirkegård advarende. "Hører du efter! Det er for farligt. Du bliver frarøvet dit kamera og dine penge. Byens slyngler gemmer sig tit på kirkegården!"
  • 14 dage på slavernes ø
    28 / 33
    Fort Frederik Museum i Frederiksted, opført i perioden 1752-1760 og opkaldt efter Kong Fr. V, hvis navnetræk også står på fortets kanoner. Fortet blev bygget for at fremme bosættelsen på St. Croix' vestlige del. Det kunne yde beskyttelse i tilfælde af angreb fra søsiden eller oprør blandt slaverne. Fortet blev den 3. juli 1848 omringet af vrede slaver, der forlangte deres frihed. Guvernør Peter von Scholten erklærede uafhængigt af det enevældige styre hjemme i København, at slaverne nu var frie mænd og kvinder.
  • 14 dage på slavernes ø
    29 / 33
    Fort Frederik Museum i Frederiksted, opført i perioden 1752-1760 og opkaldt efter Kong Fr. V, hvis navnetræk også står på fortets kanoner. Fortet blev bygget for at fremme bosættelsen på St. Croix' vestlige del. Det kunne yde beskyttelse i tilfælde af angreb fra søsiden eller oprør blandt slaverne. Fortet blev den 3. juli 1848 omringet af vrede slaver, der forlangte deres frihed. Guvernør Peter von Scholten erklærede uafhængigt af det enevældige styre hjemme i København, at slaverne nu var frie mænd og kvinder.
  • 14 dage på slavernes ø
    30 / 33
    Fort Frederik Museum i Frederiksted, opført i perioden 1752-1760 og opkaldt efter Kong Fr. V, hvis navnetræk også står på fortets kanoner. Fortet blev bygget for at fremme bosættelsen på St. Croix' vestlige del. Det kunne yde beskyttelse i tilfælde af angreb fra søsiden eller oprør blandt slaverne. Fortet blev den 3. juli 1848 omringet af vrede slaver, der forlangte deres frihed. Guvernør Peter von Scholten erklærede uafhængigt af det enevældige styre hjemme i København, at slaverne nu var frie mænd og kvinder.
  • 14 dage på slavernes ø
    31 / 33
    Ann Nissen
  • 14 dage på slavernes ø
    32 / 33
    Preben Heide
  • 14 dage på slavernes ø
    33 / 33
    Hår sat op til en festlig dag.

Den lille ø St. Croix var i et par århundreder en guldgrube for Danmark takket være sukkerproduktionen. I dag er den et paradis for vinterblege danskere, der søger sol og perfekte badestrande, storslået natur og en fælles historie, som vi ikke ka

En mand får sin morgensøvn på en bænk få meter fra havet. En kvinde sidder på en anden bænk og lægger make-up. Lidt derfra er en daglejer i gang med at vaske og polere en hvid bil.

En flok vilde, fritgående høns skraber i jorden og holder sammen på deres kyllinger. Selv sidder vi på hotellets terrasse, deler en omelet og to kopper kaffe, følger nysgerrigt livet på gaden og siger godmorgen til Frederiksted.

Fakta om St. Croix

Læsestof om St. Croix og De Dansk Vestindiske Øer:Turen går til Vestindien (Politikens rejsebøger 2016).

Dansk Vestindien, fra slavekoloni til moderne turistparadis (Bodil og Heino Døygaard 1995).

Slavernes Øer (Thorkild Hansen 1970).Rejse og opholdNorwegian flyver fra Københavns Lufthavn direkte til US Virgin Islands. På udrejsen er der stop i San Juan, Puerto Rico, på grund af sikkerhedstjek.

Flere danske rejseselskaber arrangerer ture til US Virgin Islands med mulighed for at besøge alle tre øer.

Klimaet er året rundt behageligt med temperaturer omkring 27-30 grader.

Øernes hovedindtægt er turisme.

Flertallet af turisterne kommer fra USA.

Vi arrangerede selv rejsen og betalte for to personer:

Flybilletter 11.200 kroner.

Frederiksted: Hotel 14 nætter i værelse med havudsigt 17.000 kroner.

Hertil kommer forplejning, entreudgifter og transport. Vi lejede bil i fem dage for cirka 2500 kroner.

Vi er på St. Croix, en af de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Solen løfter sig over bjergene. Temperaturen er på vej opad fra lun til varm, og det damper endnu efter nattens tropiske regnskyl. Vi er på en vinterrejse fra det gustne Danmark til det solbeskinnede Caribien.

Vi er ikke kommet for at sige undskyld. Det var ellers den stående bemærkning hjemmefra, da vi meddelte vort rejsemål. Det er jo de gamle danske kolonier og slavernes øer, og mange havde lagt mærke til, at statsministeren i sin nytårstale havde følgende bemærkning: "I år er det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge indtjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt."

Den 31. marts 1917 blev Dannebrog taget ned og erstattet med Stars and Stripes. Så det ville måske være på tide at sige undskyld for grusomhederne? Ifølge dagbladet St. Croix Avis er der nogle, der mener at Danmark bør undskylde og tilbyde en kompensation. Men vi har ikke haft noget med slaveriet at gøre, og indbyggerne på U.S. Virgin Islands - De Amerikanske Jomfruøer - har været frie mænd og kvinder siden 1848. Vi har heller ikke en intention om at foreslå et tilbagekøb af de tre vestindiske øer. Der er ingen fortrydelsesret i Danmarks 100-årige aftale med USA. Lidt dansk velfærd ville ellers ikke være af vejen under solen. Frederiksted er en charmerende, men nedslidt by. St. Croix er en smuk, men fattig solskinsø.

13 timers flyrejse

Rejsen begynder i Kastrup. Vi rejser på egen hånd og har købt flybilletter hos Norwegian, som beflyver US Virgin Islands hver fredag. Vi har bestilt hotel gennem www.hotels.com. Flyveturen i Norwegians nye Dreamliner varer 13 timer inklusive mellemlanding på Puerto Rico.

Puerto Rico er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA, og i lufthavnen har man de faciliteter, der skal til, for at vi kan tjekke ind i USA. Vi skal ud af flyet, gennem fuld sikkerhedskontrol inklusive fotografering, afgivelse af fingeraftryk, kropsscanning og visitation.

Lige så snart de mange procedurer er overstået, dirigeres vi i fuld fart til gaten og op i Dreamlineren på ny. Nu er der kun en halv time til St. Croix.

Henry E. Rohlsen Airport på St. Croix er hyggelig og overskuelig. Vores Dreamliner er eneste fly på pladsen. Vi ser ingen barske sikkerhedsfolk med stramme miner, men smilende og imødekommende ansatte, der byder os velkommen til deres ø. Selvfølgelig er der nogle formaliteter, men personalet er levende eksempler på, at alting går bedre med smil. "Good evening, Ma'am. How are you?" lyder det på bredt amerikansk med udpræget caribisk accent.

Ved udgangen til den aftenmørke parkeringsplads serveres et lille glas Cruzan-rom som en smagsprøve på de lokale produkter. Der er ingen lufthavnsbus, men en række 16-personers taxaer venter. Der er faste priser, som man kan se på et opslag i lufthavnen. Vi finder sammen med en flok, der ligesom os skal til Frederiksted, og af sted går det ad dårlige, hullede veje til akkompagnement af høj reggae-musik. Chaufføren snakker løs, fuld af godt humør, og vi forstår ikke den mindste smule. Det er nemlig på caribisk-amerikansk.

St. Croix er den største af de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Hovedbyen er Christiansted. Den er et pulserende mekka for charterturister og langturssejlere, der kommer til øen på egen køl. Vi har valgt den mindre af øens to byer, Frederiksted, der er lige så meget udkant som Bogense og lige så stilfærdig og hyggelig som Assens.

Christiansted og Frederiksted

Christiansted er opkaldt efter kong Christian VI. Der er gode busforbindelser mellem Frederiksted og Christiansted. Afstanden er 25-30 kilometer, men føles længere på grund af vejenes dårlige tilstand. Busturen er i sig selv en oplevelse. Vi møder snakkesalige mennesker og oplever, at unge rejser sig for ældre. Vil man hurtigt mellem de to byer, tager man en af de store 16-personers taxaer, der også fungerer som en slags busser med faste priser. Både bus og taxa har endestation ved havne, præcis dér hvor man gerne vil hen. Fortet Christiansværn var tyngdepunktet for det danske herredømme fra 1672 til 1917, og grupperet rundt om den fine naturhavn ligger kirkerne, lagerbygningerne, vejerboden, regeringsbygningen, hvor den danske guvernør residerede, og sidst men ikke mindst hovedsædet for Vestindisk-guineisk Kompagni, hvortil friske slaver fra Afrika blev bragt, før de solgtes på auktion. Hele området er velplejet og let tilgængeligt, og på fortet udleveres en fin folder med alle nødvendige oplysninger om historie og arkitektur. Christiansted har ca. 3000 indbyggere.

Nogle vil kalde Christiansted en turistfælde. Den er i hvert fald mere hektisk end vores by Frederiksted med kun få hundrede indbyggere. Frederiksted er også beskyttet med et imponerende fæstningsanlæg med navnet Fort Frederik. Det er opført i perioden 1752-1760 og opkaldt efter kong Frederik V. Byen har tilnavnet Freedom City, for det var her, guvernør Peter von Scholten i 1848 proklamerede slaveriets ophævelse foran en vældig menneskemængde - hovedsageligt slaver, der truede med at gøre oprør.

"Now you are free. You are hereby emancipated",lød von Scholtens historiske proklamation i al sin korthed. De 3000 bevæbnede slaver blev anført af Moses "Buddhoe" Gottlieb, og han formåede at holde gemytterne i ro samt medvirke til overgangen til det nye retssystem på Jomfruøerne. På pladsen foran er opstillet en bronzebuste af Buddhoe, og pladsen bærer hans navn. Er det tropevinden eller historiens vingesus, som vi mærker?

Sukker var konge

Sukker var konge på St. Croix i mere end 200 år, og i sukkerplantagernes storhedstid fra 1760 til 1820 blev der tjent umådelige formuer på handlen med sukker. Det hårde arbejde i markerne og på sukkerfabrikkerne var lagt på slavernes skuldre. Vil man vide, hvordan livet på landet foldede sig ud, er Whim Plantage Museum stedet. Whim er er en autentisk ejendom. Alle de gamle bygninger er mere eller mindre intakte lige fra plantageejerens smukke, møblerede bolig til arbejdernes beskedne kvarterer. Farmen var på 52 hektar og dyrkning, høst, knusning og sukkerkogeri krævede et mandskab på 105 slaver.

En næsten tilsvarende oplevelse får man på Lawaetz House, en smuk ramme om en dansk families liv og død på St. Croix. Der er ugentlige rundvisninger på denne kombination af en privat bolig og et museum, og man får et indblik i livet på en dansk kvægfarm. Familien Lawaetz bor stadig på St. Croix.

Gården ligger i udkanten af et stort, bjergrigt område kaldet The Rain Forest - regnskoven. Specielt på en regnvejrsdag, når skyerne slipper deres indhold af livgivende vand, folder regnskoven sig ud. Frodigheden er overvældende. Lianerne hænger som tove over vejen. Den uigennemtrængelige underskov damper. Man kan høre planterne gro og fornemme, hvorfor stadig større arealer springer i skov. Den vilde natur lader sig ikke tæmme. Vi ser mange slags palmer, mahognitræer og mango. Fugleskrig fylder luften, og den lille kolibri svirrer med fra blomst til blomst, selv en metalskinnende, mangefarvet flyvende blomst.

Man kan gå i skoven. Vil man trænge dybt ind, er en terrængående bil nødvendig.

Christoffer Columbus 1493

I 1493 ankrede Christoffer Columbus med en flåde på 17 skibe op ved St. Croix' nordlige kyst, længe før danskerne og Norwegian opdagede tropeparadiset. Stedet hedder Salt River Bay, ligger en halv snes kilometer vest for Christiansted og er med et stort besøgscenter et fint udflugtsmål. Frivillige bemander centret og øser hellere end gerne ud af deres omfattende viden om både dette naturreservat og St. Croix i almindelighed.

Vores vært hedder James og levendegør, hvordan Columbus blev modtaget i 1493. De oprindelige indbyggere, cariberne, brød sig ikke meget om de spanske erobrere, og der stod et regulært slag ud for Cape of the Arrows. Cariberne tabte og gik deres undergang i møde, men talrige, arkæologiske fund bærer vidnesbyrd om en højt udviklet kultur. 15 kilometer øst for Christiansted finder vi Point Udall, som er et øde og barskt klippefremspring. Det er USA's østligste punkt. Endnu et interessant besøgssted med et storslået solur hugget i marmor og opsat i forbindelse med årtusindskiftet.

De brede strande med flødefarvet sand, palmernes skygge, bruset fra det varme, caribiske hav, den dybblå himmel med drivende skyer og temperaturen, der ligger på behagelige 28-29 grader gør St. Croix til et ferieparadis. Øen er omgivet af et stort antal fine rev, der indbyder til både snorkling og dykning. Vandet er krystalklart, fiskene smutter omkring fødderne på de badende, og i ny og næ ser vi en stor skildpadde glide dovent af sted.

Butikspriser

"Good morning, Sir! Good morning, Ma'am. How are you today?"

Jo tak, vi kan ikke have det bedre. Vore rejsefæller banker på døren. På programmet står dagens første dukkert. Herefter morgenmad og planlægning af dagens aktiviteter inklusive madlavning.

Hjemmefra har vi ikke gjort os dybsindige forestillinger om forplejning. Vi har nok tænkt, at det løser sig. Hotelværelset er udstyret med køleskab, mikroovn, kaffemaskine samt det mest nødtørftige køkkenudstyr. Frederiksted Hotel har en lille morgenmadscafé i den lukkede gårdhave. Her er hver morgen en charmerende snak fra lokale, som kommer forbi til en kop kaffe, blandet med hotelgæsternes typisk amerikanske og danske sprog. Stedet er danskejet og kendt for at få besøg af mange af vore landsmænd. Dette gjaldt også de to uger, vi opholdt os her. Morgenmad for eksempel bestående af spinatomelet med toast og kaffe/te koster 9 dollars, cirka 65 kroner. Her i familien kan vi ikke undvære yoghurt med frugt, hvilket vi selv bringer med til morgenbordet. En handling, der kun bliver mødt med nysgerrige spørgsmål og et smil. Stilen er afslappet. Det samme gælder påklædningen.

Aftensmad spiser vi på den store terrasse, som er veludstyret med møbler, parasoller og grill samt et fantastisk kig ud over Det Caribiske Hav og den nedgående sol. Hos den lokale købmand investerer vi i stanniol, olivenolie, salt og peber. Hermed er grundingredienserne klar til måltider i den lune aften. Bagte kartofler, grillede fisk fra havnen, rød dybhavsfisk og tun.

Grøntsagerne veksler mellem stegt hvidkål, løg, gulerødder og en enkelt rød peber. Udvalget af urter til vore måltider er meget beskedent. Ganske enkelt på grund af prisniveauet. Vi havde forestillet os, at klimaet indbød til frilandsgartneri og et tilsvarende stort udbud af frugt og grønt. Sådan er det ikke. Stort set alle grøntsager og øvrige madvarer bliver importeret med tilsvarende høje priser til følge. I Frederiksted betaler vi gladeligt en dollar (cirka syv kroner) for et æble, en banan eller en bagekartoffel. En stor flaske mælk koster fem dollar.

Andre daglige fornødenheder som ost, kaffe, drikkevand er ligeledes dobbelt op i forhold til hjemlige priser. Det hjælper på prisniveauet at foretage indkøb i de store supermarkeder, som har samlet sig midt på øen. Her fylder vi lagrene op så godt, som det nu kan lade sig gøre under beskedne køkkenforhold. Vil man spise ude, er Turtle's Deli et godt valg. I dagtimerne en fin sandwich- og burgerbar, om aftenen en udmærket restaurant under viftende palmer 25 meter fra havstokken, men tager dog ikke imod Visa eller andre kort.

Alternativt kan man vælge Blue Moon på strandpromenaden, en bar, restaurant og jazz-spillested. Byens bedste café hedder Polly's at the Pier, også direkte ned til strandpromenaden. Her som næsten overalt tager de imod Visakortet.

Advarsel mod kriminalitet

Kommer vi igen? Måske.

Flyveturen er lang, men det glemmer man som regel efter et stykke tid. Hvad vi ikke glemmer, er de mange advarsler om kriminalitet. Fattigdommen har sat sine spor. Til sidst nåede vi et punkt, hvor vi næsten ikke turde gå alene på stranden eller rundt i byens gader med de danske navne Kongens Gade, Dronningens Tværgade, Strandgade. Lokale indbyggere stoppede os og fortalte, at det var farligt at færdes alene. Vi var seniorer og lette ofre for at blive slået omkuld. Især skulle vi holde os fra byens kirkegårde og fra den lange, hvide strand. Det var bedst at færdes i en større gruppe, blev vi fortalt.

Heldigvis skete der ikke os noget, men det sætter sine spor i minderne om en vinterrejse ud over det sædvanlige. En rejse, hvor vi efterfølgende kan konstatere, at Frederiksted for os var et godt valg.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere