Log ind

Vågen under hjerne-operation

  • Vågen under hjerne-operation
    1 / 22
    Claus Aaltonen er på vej ind på operationsstuen. Først skal han kramme konen Alone farvel fra en hospitalsseng på OUH's neurokirurgiske afdeling U. Han skal have fjernet en hjernesvulst. Fyens Stiftstidende fik lov at være med under operationen, hvor Claus Aaltonen skal være ved fuld bevidsthed.
  • Vågen under hjerne-operation
    2 / 22
    Claus bliver lagt til rette på operationsbordet af kirurg Claus Andersen, narkosesygeplejerske Margit Kroner (tv) og sygeplejersker Karina Gøhns.
  • Vågen under hjerne-operation
    3 / 22
    Det er vigtigt, at Claus er helt rolig under operationen, så han kan gennemføre den lange proces, hvor han skal kommunikere med lægerne.
  • Vågen under hjerne-operation
    4 / 22
    Et særligt navigationssystem gør det muligt at se ind i Claus¿ hoved og udpege svulsten, der ligger lige der, hvor neurokirurg Claus Andersen peger med kuglepennen.
  • Vågen under hjerne-operation
    5 / 22
    Instrumenter, man normalt ikke ønsker at vide, hvad skal bruges til.
  • Vågen under hjerne-operation
    6 / 22
    Det kræver måneders træning, før patient og kirurg kan kommunikere optimalt i den ekstremt krævende situation. Claus Aaltonen skal blandt andet tælle til 20 og løfte hånden, imens Claus Andersen påvirker hjernevævet med en stimulationselektrode. På den måde kan han kortlægge dele af hjernens funktion og dermed mere præcist fjerne svulsten uden at beskadige de vitale områder.
  • Vågen under hjerne-operation
    7 / 22
    Det tager lang tid at forberede den komplicerede hjerneoperation. I baggrunden gør narkoselæge George Michagin klar til at bedøve Claus. Samtidig klargør Claus Andersen den dyre navigationsmaskine, som han skal bruge til at finde tumoren.
  • Vågen under hjerne-operation
    8 / 22
    Det seks mand store hold samarbejder og kender hinanden godt. - Det er vigtigt, at vi er et godt team. Den slags operationer kræver rutine, og at folk kender hinanden. Der er mange brikker, der skal falde på plads, for at operationen kører rigtigt, fortæller neurokirurg Claus Andersen, der her forsøger at lokalisere svulsten i hjernen med navigatoren.
  • Vågen under hjerne-operation
    9 / 22
    Halvanden time inde i operationen er det sterile områder på plads. Satellitten er på plads bag Claus Andersen, og to bakkeborde med instrumenter står klar til indgrebet. Plastforhænget opdeler det sterile og usterile område. For at forhænget ikke skal glide frem og tilbage, bliver det syet fast i huden på på Claus' hoved.
  • Vågen under hjerne-operation
    10 / 22
    Svulsten er lokaliseret, og kirurgen tegner op, hvor han skal skære.
  • Vågen under hjerne-operation
    11 / 22
    En parabollignende genstand bliver sat op bag Claus¿ hoved. Den skal sende signaler fra en navigationspind (billedet til højre) til en ¿satellit¿, der sender signalet videre til en skærm, hvor man kan se ind i Claus¿ hoved. Hjernekirurgen bruger "pinden" til at finde frem til svulsten.
  • Vågen under hjerne-operation
    12 / 22
    Claus Andersen har åbnet Claus Aaltonens hoved.
  • Vågen under hjerne-operation
    13 / 22
    Claus er vågnet. Neuropsykolog Jette Kamp Johansen holder ham i hånden og taler beroligende til Claus. - Er du bange, Claus? - Nej, svarer en overraskende frisk og smilende Claus Aantonen.
  • Vågen under hjerne-operation
    14 / 22
    En af de øvelser, Claus Aaltonen skal lave, mens neurokirurgen stimulerer hjernvævet, er trutmund. Først for nylig er narkosemedicinen blevet så avanceret, at man kan vække folk under selve operationen.
  • Vågen under hjerne-operation
    15 / 22
    Claus er vågnet. Neuropsykolog Jette Kamp Johansen holder ham i hånden og taler beroligende til ham. - Er du bange, Claus? - Nej, svarer en overraskende frisk og smilende Claus Aantonen.
  • Vågen under hjerne-operation
    16 / 22
    Hjernehinden er skåret op og neurokirurg Claus Andersen er klar til at stimulere hjernevævet med en stimulationselektrode.
  • Vågen under hjerne-operation
    17 / 22
    Claus Andersen har nu åbnet Claus' hoved. Med navigationssystemet kan han præcist finde frem til svulst ens placering. Først når kirugen er inde i hjerne, bliver Klaus vækket.
  • Vågen under hjerne-operation
    18 / 22
    Kl. 13.30: Claus' hoved er lukket til igen og hudlappen syet på plads. Claus får vasket hår og renset såret i hovedet. Kirurgen er yderst tilfreds. Et kvarter senere bliver en smilende Claus Aantonen med gazeindbundet hoved rullet ud af operationsstuen til intensiv stue.
  • Vågen under hjerne-operation
    19 / 22
    Mandagen efter operationen sidder Claus Aaltonen ved et vindue på OUH med udsigt til det meste af hospitalet. Stingene fra operationen ses tydeligt i venstre side af hovedet. Claus kan ikke bevæge sin højre hånd. Det skyldes sandsynligvis hævelser i hjernen efter operationen. Men lammelsen påvirker ham meget. - Jeg ved ikke, om jeg ville gøre det igen, hvis jeg vidste, hvad det indebærer. Det var svært at være vågen og være aktiv, siger en lavmælt Claus. En fysioterapeut har netop besøgt ham, og der er allerede fremskridt.
  • Vågen under hjerne-operation
    20 / 22
    Claus Aaltonen klemmer sygeplejersken hånd, for at genvinde førligheden.
  • Vågen under hjerne-operation
    21 / 22
    Godt to uger efter operationen er Claus Aaltonen igen hjemme i privaten i Odense. - Det er jo det, det hele drejer om - siger Claus Aaltonen, mens han kigger på datteren Johanne med kærlige øjne. -Det er jo for børnene, man står alt det her igennem.
  • Vågen under hjerne-operation
    22 / 22
    Claus Aaltonen er nået så langt med genoptræningen, at han er begyndt at køre i firmabilen igen.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

En godartet svulst blev for nylig fjernet fra Claus Aaltonens hjerne, mens han talte med kirurgen. Operationen kunne i værste fald koste ham sprog og bevægelse, men svulsten var begyndt at vokse ind i hjernens motoriske område, så Claus var ikke i tvivl: Han ville opereres. Stiftstidende fik lov til at være med under operationen
Annonce
- Claus! Vågn op, Claus, halvråber narkoseoverlæge George Michagin og ryster blidt i Claus Aaltonen.

Normalt bliver patienter ikke vækket midt i en kompliceret operation. Men følgende historie handler heller ikke om en almindelig operation. Claus Aaltonen bliver vækket, fordi han skal hjælpe neurokirurgen, der skal fjerne en svulst i hans hjerne.

Hjernekirurg og overlæge Claus Andersen sidder bag et gennemsigtigt forhæng bøjet over Claus Aaltonens blottede hjerne. Ved at samarbejde med patienten kan han pejle sig frem til området omkring svulsten, så han ikke fjerner vitalt hjernevæv, der styrer patientens sprog, tale og bevægelighed.

Claus Aaltonen bor i Middelfart med sin kone Alone og deres to børn. Han er er modeltogssælger, og på en forretningsrejse i Østrig i august 2001 dejsede han om på et af hotellets toiletter og vågnede først en time senere.

Claus blev straks fløjet hjem til Danmark til undersøgelser og scanninger på OUH. Scanningerne viste, at han havde en godartet svulst i hjernen, og et par måneder efter det første epileptiske anfald blev han opereret første gang.

Claus Aaltonen genoptog sit arbejde, men de epileptiske anfald kom tilbage et par gange om året. De begyndte i fingrene og bredte sig til armen og kroppen.

I december 2005 gjorde overlæge Claus Andersen en bekymrende opdagelse. På en scanning af Claus Aaltonens hjerne kunne han se, at svulsten var vokset, og at den muligvis var på vej ind i det motoriske område i Claus' hjerne, det vil sige det center i hjernen, der styrer bevægelserne i den modsatte side af kroppen.

Overlægen kontaktede Claus for at overlevere det barske budskab, men også for at tilbyde ham en ny form for operation, der både ville kunne kurere Claus for hans hjernesygdom og samtidig sikre, at indgrebet ikke ville koste Claus hans bevægelighed og tale.

Claus Aaltonen var ikke i tvivl.

- Selv om det ikke er en livstruende sygdom på nuværende tidspunkt, er det i min verden en stor angst at have noget inde i hovedet, som ikke skal være der, sagde Claus Aaltonen på Odense Universitetshospitals neurikirurgiske afdeling 18 timer inden operationen.

- Det rykker ved éns liv fra første dag. Jeg ser frem til i morgen, hvor det forhåbentlig endelig er slut.

Det er torsdag morgen den 23. marts. Klokken er 8.45, og Claus sidder forholdsvis upåvirket iklædt hospitalstøj i en hospitalsseng i indsovningsrummet foran operationsstue 3 på neurokirurgisk afdeling U.

Iventerummet er også neurokirurg Claus Andersen, en sygeplejerske, Claus' kone, Alone, og hendes mor.

- Jeg har sovet godt og har det fint. Jeg er parat. Nogen, der vil bytte med mig? joker Claus, inden han krammer sin kone farvel.

Klokken 9.00: Claus lægger sig til rette med puder på operationsbordet - han skal ligge der i mange timer.

Narkoselæge George Michagin kommer ind i operationsstuen.

- Er du sulten? spørger han Claus, der har fastet i seks timer, og alle griner.

Stemningen er god.

Narkoselægen og narkosesygeplejerske Margit Kroner sætter det komplicerede narkosemaskineri op, mens sygeplejerske Karina Gøhns taler beroligende til Claus.

"Biiip, biiip, biiip". Claus er blevet koblet til en pulsmåler, og hans puls ligger på omkring 80 slag i minuttet.

Langs den ene væg står fire metalliske bakkeborde, hvor blå papirsduge dækker over kliniske skalpeller, store metaltænger og pincetter. Instrumenter, man normalt ikke ønsker at vide, hvad skal bruges til. Der er varmt i lokalet. Inde ved siden af bliver der boret og hamret i vægge og gulve på grund af renovering. Men lydende forstærkes af hospitalets kliniske rammer, hvide vægge, kolde brune gulve, metalinstrumenter og bippen.

For Claus Aaltonen var nyheden om den tilbagevendte hjernetumor enormt hård - ikke mindst fordi hans kone er syg af sklerose.

- Vi har været igennem meget. Nu må solen godt skinne lidt ned på os!

- Der er grænser for, hvor langt man skal strække sig for at overleve? Men jeg kan og vil vinde livet, sagde den 45-årige sælger dagen før med overbevisende ro i stemmen, på trods af at han få timer senere skulle igennem en gennemgribende operation, der i værste fald kunne koste ham livet, bevægeligheden eller sproget.

- Jeg er afklaret med min situation. Jeg stoler på lægerne her. De er grundige og efterlader intet til tilfældighederne. Man skal bare tænke på det som en tur til tandlægen.

Næste morgen klokken 9.15: - Sov godt, siger Margit Kroner, mens hun sætter en maske op for Claus' mund.

En ghettoblaster skal gøre vækningen af Claus mere behagelig. Han har selv valgt Leonard Cohen til lejligheden. Personalet afprøver lige den nyindkøbte afspiller og sætter nummeret Suzanne på, mens de gør klar til operationen.

Kokken 9.20: Claus sover. Han får stukket en stor slange ned i luftrøret - den skal trække vejret for ham det næste stykke tid. Den bippende lyd fra pulsmåleren bliver nu understøttet af en hvæsende lyd fra respiratoren, der lyder, som når man trækker vejret i en dykkermaske.

Claus' hoved bliver skruet fast med en kæmpe jernskruestik, der skrues ind på selve kraniet.

Klokken 9.45: Satellitten bliver sat til, og Claus' hjerne kommer til syne på skærmen. Nu kan neurokirurgen foretage en slags "virtuel" operation på skærmen og forberede sig til det rigtige indgreb.

Klokken 9.53:På skærmen kan man se en mindre mørk plamage i Claus' venstre hjernehalvdel - svulsten er fundet. Stedet bliver markeret på Claus' hårbund - næste skridt foregår 39,7 mm inde i hovedet. Med lange bøjede nåle bedøver Claus Andersen Claus' hovedbund flere steder. Virkningen skal holde længe.

- Det er lige, som det skal være, lyder det fra neurokirurgen.

Der er nu gået en time af operationen, og Claus Aaltonen har netop fået barberet håret af, der hvor huden skal åbnes.

Klokken 10. 20:Det sterile område er på plads bag det gennemsigtige forhæng. Ledninger fra forskellige maskiner er med sakselignende klemmer hængt op på stativet, der holder forhænget. Satellitten er på plads bag Claus, og to bakkeborde står klar med instrumenter til første indgreb. Claus har fået et lilla varmetæppe over sig, og kirurgen har fået blåt forklæde på, grøn maske for munden, papirshue og handsker.

Klokken 10.35:Claus Andersen skærer huden over området med svulsten op. Små, blå klemmer holder hudklappen væk fra selve kraniet, og mens Cohen synger om Suzanne, løsner Claus de skruer, der stadig sidder i kraniet fra sidste operation. Sygeplejerskerne kommenterer musikken og snakker om en tidligere operation, hvor de blev "tvangsindlagt" til noget larmende rockmusik.

Torsdag klokken 10. 45:Der er hul igennem til Claus Aaltonens hjerne. Neurokirurgen behøvede ikke at save i kraniet, for det blev gjort ved den forrige operation, og kraniestykket kan nærmest løftes af nu.

George og Margit tager luftslangen op fra Claus' luftrør. Han skal selv trække vejret igen. Men hvis der opstår komplikationer, skal de to narkoseeksperter være klar til at lægge Claus i fuld bedøvelse igen.

Claus' blodtryk er lidt for højt, og det betyder, at hjernen hæver. Claus Andersen sidder bag forhænget og holder på hjernen med blodrøde servietter. Der bliver næsten stille i lokalet. Kun bip-lyden høres. Ved siden af har håndværkerne stoppet deres arbejde.

Klokken 11.15: Claus vågner med et sæt fra en urolig drøm om strand og både. Han vifter med armene og er tydeligvis desorienteret. Omkring ham står seks læger og sygeplejersker, en bippende pulsmåler og en respirator. Leonard Cohen synger blødt.

Den bratte opvågning er ikke optimal. Neuropsykolog Jette Kamp Johansen, der inden operationen har haft samtaler med Claus Aaltonen og har gennemgået de øvelser, han skal lave under operationen, sidder ved hans side og holder ham i hånden.

Der er skruet ned for varmen, og der er koldt i operationsstuen nu. Folk koncentrerer sig. Cohens lune stemme i Famous Blue Raincoat blander sig med bippene fra pulsmaskinen.

- Rolig Claus, slap af. Du er på en operationsstue, siger George, der holder på Claus og forsøger at berolige ham.

Claus falder til ro og fortæller, at han drømte om en strand og både i vandet. Bag forhænget spørger Claus Andersen, om Claus har smerter. Det har han ikke.

Klokken 11.20:Men den pulserende bip-lyd tager til. Jette laver vejrtrækningsøvelser med Claus, hvis puls nu ligger på 100 slag i minuttet. Han rækker ud efter Jettes hånd.

Neurokirurgen er ikke tilfreds. Hjernen er stadig hævet. Så han tør ikke skære hjernehinden op.

George giver Claus noget beroligende.

Klokken 11.40:Claus er stadig urolig. Men han skal falde til ro, før operationen kan fortsætte.

- Prøv at slappe af og sov bare lidt, forsøger neurokirurgen.

Det hjælper. Pulsen er nede på 75. Claus Andersen skærer hjernehinden op og finder hurtigt svulsten. Claus Aaltonen har lukkede øjne. Han klemmer Jettes hånd og fremkalder et lille smil.

Klokken 11.50: Claus Andersen er klar til at stimulere hjernevævet med en stimulationselektrode.

Overlægen beder Claus om at tælle til 20. Patienten lukker øjnene og tæller til 20 tre gange. Bagefter opremser han ugedagene. Hvis neurokirurgen rammer "rigtigt" med stimulatoren, vil Claus simpelthen ikke kunne sige noget, for så er vi i hjernens sprogcenter. Der sker ikke noget, heldigvis.

Så skal Claus bevæge fingrene på højre hånd. Han har lidt svært ved at ramme sin tommelfinger med de andre fingre. Det kan skyldes hævelser af hjernen eller små epileptiske anfald. Men han kan løfte armen, og det er godt nok til neurokirurgen.

Som det næste skal Claus lave trutmund og smile. Der sker ingenting, heldigvis. Kommunikationen mellem neurokirurg og patient er en succes. Svulsten ligger ikke i et vitalt område af hjernen, og klokken 12.00 begynder Claus Andersen at fjerne svulsten med en ultralydspistol, der sender svage ultralydsbølger ned i svulsten og suger det syge væv væk.

Claus Aaltonen er stadig vågen. Men han kan tillade sig at døse lidt hen. Han får en slikkepind med citrussmag - den hjælper på tørsten. Cohen bliver sat på igen. Claus Andersen spørger patienten, om alt er fint. Det er det.

Patienten smiler lidt.

Lidt efter mener Claus Andersen, at han har fjernet svulsten så tæt på det vitale område som overhovedet muligt. Han syr hjernehinden på igen, mens han fortæller patienten, hvad der foregår.

- Alt er meget tilfredsstillende, konstaterer han.

Klokken 12.25: Kraniestykket bliver sat på igen med små skinner af titaniummetal. Sygeplejerskerne begynder at rydde op. Poser fyldt med røde servietter og svampe hænges op på en stang til udsmidning. Margit skriver narkoserapport, og mens Claus Andersen og sygeplejersken skruer kraniet på plads, sidder Jette og patienten og fjoller lidt og griner på den anden side af forhænget.

Klokken 13.02: Bob Dylan afløser Cohen i ghettoblasteren, og Claus ligger og bevæger fødderne i takt til musikken. Efterhånden er hans hoved lukket til igen og hudlappen syet på plads.

- Jeg tror, vi har fået den fjernet, uden at vi har påvirket hans motorik eller sprog, siger en tilfreds Claus Andersen lige efter operationen.

Mere om emnet

Se alle
Patienten er vågen mens kirurgen opererer i hjernen

Patienten er vågen mens kirurgen opererer i hjernen

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere