Log ind

Den loyale taber

  • Den loyale taber
    POLFOTO 18.04.2005 Formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt undnævnte på sit første gruppemøde partiets nye ordførere. I forgrunden politisk ordfører Lotte Bundsgaard.
  • Den loyale taber
    POLFOTO 18.04.2005 Formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt undnævnte på sit første gruppemøde partiets nye ordførere. I forgrunden politisk ordfører Lotte Bundsgaard.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den loyale taber Lotte Bundsgaard oplevede i denne uge den mørke side af politik - der hvor loyalitet og engagement ikke betyder noget længere, fordi det handler om partiets overlevelse. Lotte Bundsgaard har næsten altid været på vinderholdet - nu står hun for første gang helt alene.
Hun har tænkt det her igennem mange gange i løbet af de seneste tre uger.

- Hvordan skal jeg reagere, når det kommer ud, at jeg skal afsættes?

Nu skal hun huske, hvad hun har aftalt med sig selv og lægge bag sig, at hun har siddet rasende hjemme i køkkenet og bandet og svovlet sammen med Søren over, hvor uretfærdigt det er.

Hun nægter at krakelere for åben skærm.

Udenfor står et kobbel af journalister og venter på, at gruppemødet skal slutte, så de kan få de officielle kommentarer til den rokade, kilder allerede om mandagen har lækket til Ekstra Bladet. Lotte kommer ud fra gruppeværelset som den første og giver et par hurtige kommentarer, inden hun tager paternoster-elevatoren op til sit kontor på anden sal - lige ved siden af Helle Thorning-Schmidts. Hun skal rydde op og rykke ind i et mindre, men først må hun overstå pressen.

Sekretæren har stillet vand og kaffe frem, og Lotte tager luft ind til at gennemføre de interview, der kan blive afgørende for hendes fremtid på Christiansborg.

Hvis hun havde været yngre, ville hun have råbt nogen ind i hovedet. Og grædt, når hun kom hjem. Det gør hun ikke mere. Hun har ikke grædt over Christiansborg-taktik, siden dengang Nyrup måtte gå af som formand.

At Helle ofrer hende, efter hun har slidt og slæbt for den nye formand i et år, gør hende rasende, men ikke ked af det.

Så hærdet er hun da blevet, siden hun som helt ung kastede sig ind i det poli- tiske arbejde med hud og hår.

Hun var 14 år, da hun meldte sig ind i DSU Odense. Bag sig havde hun allerede en lang politisk karriere: Hun havde i 5. klasse været med til at demonstrere mod Bertel Haarder, hun var elevrådsformand på Bellinge Skole, og hun var vant til at argumentere for sine synspunkter fra familiemøderne, hvor hun og storebroderen var med til at stemme om, hvor familien skulle hen på ferie, og om de skulle have en lillebror/-søster.

Da Lotte havde en kæreste med hjem, blev han næsten skræmt, da han første gang oplevede familiens diskussioner - så meget knald var der på.

Drengene i DSU var begejstrede. Her kom en pige, der ville noget (altså ikke det, drenge helst ville. Hun erklærede straks, at hun aldrig ville komme sammen med en DSU'er, fordi hun ville have en kæreste, hun ikke skulle tale politik med) - men hun ville noget, de aldrig havde set hos andre.

- Hun havde en særlig bestemthed over sig. Hun var fast i blikket, husker den jævnaldrende Johannes Lundsfryd fra sit første møde med Lotte.

Lotte skilte sig ud.

- I modsætning til mange andre medlemmer af de ungdomspolitiske organisationer, var hun der ikke, fordi hun ikke kunne få venner andre steder. Hun var der på grund af sit brændende politiske engagement, siger Rasmus Bing, der var næstformand i DSU før Lotte.

En ung DSU'er fra Århus var især betaget. Når han diskuterede politik med Lotte fra Odense i Uddannelsesudvalget, kunne han ikke undgå at lægge mærke til hendes blik, der glødede af iver. Nogle gange slog det ham, at hendes krøller nærmest dannede en glorie om hendes hoved.

- Der var noget næsten overjordisk over hendes engagement, og hun trængte i den grad igennem, fortæller Søren Thorsager.

Men hun havde jo det der kæresteprincip, så han gjorde ikke rigtigt noget ved sagen.

Når Lotte talte, lyttede drengene, og da hun var 17 år, valgte de hende til formand for DSU i Odense.

De fleste var benovede over at se hende i aktion på gaden: Hun kunne forklare folk de mest komplicere problemstillinger på en måde, så de kunne forstå det. Hun så folk lige ind i øjnene og lyttede til det, de fortalte hende om deres liv.

I de to år Lotte var formand, voksede DSU Odense til at blive den største afdeling i landet, og i 1992 stillede hun op som næstformand i DSU - uden modkandidater.

Men der var også dem, der ikke ville lade den ivrige krøltop buse sig frem ugeneret.

Engang skulle hun fremlægge det nye forsvarsforlig for hovedbestyrelsen, og aftenen inden holdt hun møde med forretningsudvalget. Drengene kunne ikke sætte en finger på hendes politiske indsigt, men så begyndte de at teste hende. Vidste hun noget om leopardkampvogne og våbentyper?

Hun faldt igennem med et brag, og drengene glædede sig til at kunne ydmyge hende over for hovedbestyrelsen næste dag.

Lotte var irriteret og rasende, så hun satte sig hjem sammen med sin nye kæreste - Søren fra Århus - og terpede hele natten. Da spørgsmålene regnede ned over hende næste dag, kunne hun svare på alt.

Stilen med at forberede sig så godt som muligt holder stadig ved.

- Lotte, du må hellere se at komme i omdrejninger. Nyrup har udskrevet valg.

Lotte Bundsgaard havde netop været i banken, og nu kom bankrådgiveren løbende efter hende for at være den første med den store nyhed.

Den februardag i 1998 fik de travlt på DSU'ernes hovedkvarter på Mageløs. Nu skulle 25-årige Lotte bevise, at hun var værdig som Ritt Bjerregaards efterfølger i Otterup-kredsen.

Søren Thorsager, som hun i mellemtiden var blevet gift og havde fået et barn med, stod i spidsen for hendes valgkamp. Han var selv lige blevet valgt ind i Odense Byråd.

Oskar - opkaldt efter arbejderdigteren Oskar Hansen - på syv måneder var med på kontoret, men parret havde besluttet, at han ikke skulle fotograferes, og at ingen journalister ville få lov at komme hjem til dem.

Hjemmet skulle være et tiltrængt refugium i den svære tid, der ventede.

De næste tre uger var én lang eksponering af det unge fynske håb, den nye Ritt. Sammenligningen lå lige for: Ritts unge protegé var ligesom hun selv nyuddannet folkeskolelærer fra Odense.

Tv-kameraerne elskede Lotte, og snart kunne hun ikke gå på gaden uden at blive genkendt.

På forhånd håbede formanden for Otterup-kredsen på, at hun kunne hive 6000 personlige stemmer hjem. Ritt Bjerregaard havde i sin tid fået 5000.

Lotte fik 17.598 personlige stemmer.

Allerede på valgaftenen stod triumfen klar, og de nordfynske socialdemokrater bar hende som en dronning i guldstol ind i SiD-bygningen.

På Christiansborg tiltrak hun sig også hurtigt opmærksomhed som medstifter af kaffeklubben Café au lait. Et debatoplæg, der krævede længere barselsorlov, mere fleksibel børneorlov og garanti for børnepasning, var et opgør med den magtfulde 68-generation, men stødte på grund. I stedet solede de fem medlemmer sig i mediernes interesse, alt imens de fik tæsk.

Den socialdemokratiske ledelse viste straks Lotte Bundsgaard stor tillid og gav hende ikke mindre end fem udvalgsposter - forsvarsudvalget, udenrigsudvalget, fødevareudvalget, retsudvalget og udvalget for indfødsret.

Så hun havde nok at se til, da hun blev gravid igen. Lotte havde altid vidst, at hun ville have flere børn og var besluttet på at bevise, at det sagtens kunne kombineres med en politisk karriere.

Oskar var to år, da han i juli 1999 blev storebror til lille Klara. En uge senere døde han af meningitis.

Offentligheden hørte aldrig om familiens tab. Den lukkede sig om sin sorg, for Lotte Bundsgaard og Søren Thorsager var enige om kun at dele smerten med deres nærmeste, og det er fortsat ikke noget, de snakker om.

Lotte vendte tilbage til Christiansborg efter endt barsel i december. Lige efter jul forfremmede gruppeledelsen hende til forsvarsordfører. Hun var tilbage på drengenes banehalvdel. Nu skulle hun vise dem, at piger også kunne tale med om flytyper.

"Nyrups julepynt", stod der hen over B.T.'s forside 22. december 2000 under et billede af Poul Nyrup Rasmussen og hans to nye kvindelige ministre, Lotte Bundsgaard og Anita Bay Bundegaard.

En overskrift, der dels antydede, at de var valgt mere på grund af deres udseende og køn, end på grund af deres kvalifikationer, dels at de skulle camouflere, at selve juletræet var visnet.

Den 27-årige Lotte Bundsgaard havde kun harme tilovers for den forside.

Allerede i løbet af hendes første dage i By- og Boligministeriet mærkede de garvede embedsmænd en hidtil ukendt hvirvelvind fyge gennem departementet.

- Vi skal have 10 nye idéer, lød opgaven fra Lotte til sine nærmeste medarbejdere i ministersekretariatet.

- Fint nok, men det bliver ikke på ministeriets brevpapir, så kunne det jo komme frem, lød den ufremkommelige kommentar.

Her havde boligministre gennem tiderne forstået, at de var havnet i et driftsministerium. Hvorfor kunne hende her så ikke bare sørge for, at tingene fungerede som altid?

Lotte Bundsgaard vidste, at der snart ville komme et valg, så hun skulle både markere sig i en fart og alligevel tænke langsigtet.

Boligmanglen var på sit højeste, problemerne i indvandrerghettoerne trængte sig på, og hun kastede sig ud i en ambitiøs boligpakke.

Hendes arbejdsiver smittede af på selv de mest trætte embedsmænd.

- Hun var en udpræget team-builder. Hendes glæde ved at lave noget, hendes idéer og hendes evne til at motivere smittede, fortæller Anne Wallberg, der var sekretariatets kontorchef.

- Jeg har sjældent oplevet en minister, der var så dedikeret. Hun havde en opgave, og den ville hun løse. Den gik ud på inden for 100 dage at være med til at sikre Socialdemokratiet en valgsejr - og det arbejdede hun benhårdt på ved at prøve at skabe en masse nye initiativer, siger en topembedsmand fra Bundsgaards gamle ministerium.

Hun var en chef, der gik tæt på medarbejdernes privatliv.

- Hvordan går det med din søster? Din mand? Din nye kæreste?

Nysgerrigheden kunne også gå ud over andre politikere (for eksempel "Frank Jensen, har du prøvet at ryge hash? Inhalerede du?") eller den journalist, der troppede op på hendes kontor i cityshorts, fluebriller og løsthængende skjorte.

Hans uformelle fremtoning var invitation nok til den altid borende Lotte:

- Hvor skal du hen på sommerferie? Skal du have kæresten med?

- Nåeh, er det en ludertur? (en reportagerejse betalt af rejsebureauet, red.)

Til gengæld var hun selv svær at komme helt tæt på. Efter Oskars død var hun blevet mere privat og opmærksom på at passe på sig selv.

- Så er det er nemmere bare at tage den glade facade på, forklarer hun selv.

Lotte kørte sig selv og sine medarbejdere hårdt for at få det mest mulige ud af den lånte tid i ministeriet.

Nogle dage overnattede hun hos sin søster, men de fleste gange kørte chaufføren hende hjem, så hun kunne nå at putte Klara.

Ikke belønnet

Den offentlige opinion belønnede ikke hendes flid.

Ekstra Bladet gav hende karakteren 7 efter de første 100 dage og skrev om "meget beherskede resultater i et komplet overflødigt ministerium". Dommen i B.T. lidt over en måned senere var ikke bedre. Denne gang bygget på en meningsmåling blandt vælgerne. Boligministeren havde - ligesom flere andre - svært ved at trænge igennem som en markant minister i offentlighedens øjne, skrev avisen.

10 måneder inde i sin ministerperiode lavede Gallup en undersøgelse, hvor 950 vælgere gav ministrene karakterer. Lotte Bundsgaard endte næstsidst - kun Anita Bay Bundegaard klarede sig dårligere.

Indadtil kæmpede hun imidlertid hårdt. Hun ville have bygget flere boliger og var klar med et forslag efter to måneder.

Men her opdagede Lotte, at det er et ensomt job at være minister. Hun var alene og kunne ikke skaffe opbakning fra sine politiske kolleger til at få fremsat sit forslag.

Kun Poul Nyrup ringede en sjælden gang med et opmuntrende "kæmp videre".

- Hun var nogle gange for ivrig og rendte sig nogle staver i livet. Nogle gange kan det bedre betale sig at gå ind ad bagindgangen i stedet for at buse ind ad hoveddøren. Hun havde fået en større motor at køre med, men hun glemte nogle gange at afpasse farten i forhold til de andre ministre, vurderer en embedsmand fra ministeriet.

Først efter næsten et år -kort tid før valget - fik hun fremlagt sin boligpakke.

Den blev aldrig behandlet i Folketinget.

Farvel til en læremester

Karrierens første nedtur kom med valgnederlaget i 2001, der betød et farvel til ministertitlen.

Perioden efter valget var præget af intern uro og utilfredshed med Nyrup, som dog fik Lotte Bundsgaard forfremmet til næstformand i partiet på kongressen den 14. september 2002.

I løbet af de næste måneder voksede modstanden i folketingsgruppen mod Poul Nyrup Rasmussen, som 19. november meddelte, at han havde besluttet sig for at gå af. Hellere det end at blive spist af den næste kannibal i formandsrækken.

Det smertede Lotte, der havde mødt Nyrup, mens hun var næstformand i DSU. Hun betragtede ham både som læremester og en god kammerat. Hun var glad for, at han havde vist hende tillid og givet hende ministerposten. Men nu begyndte der at dukke anonyme kilder op i aviserne, der hævdede, at partiet var helt uden ledelse.

- Hvorfor kan de ikke bare troppe op på hans kontor og sige det til ham? Hvorfor skal han trækkes igennem det her, tænkte Lotte, der altid selv havde sat loyalitet meget højt.

Men efterhånden var det gået op for hende, at ikke alle definerede loyalitet, som hun gjorde.

Vinderhold og taberhold

Da Helle Thorning-Schmidt efter Lykketofts farvel meldte sig som modkandidat til Frank Jensen, var Lotte Bundsgaard den første til klart at tilkendegive, hvem hun ville pege på.

Helle Thorning-Schmidt belønnede hendes opbakning ved at udpege hende som politisk ordfører.

Lotte Bundsgaard var tilbage i rollen som den loyale protege.

- På overfladen kan det godt se ud som om, alt er kommet til Lotte, men hun har arbejdet hårdt for det, siger tidligere formand for Socialdemokraterne på Fyn Elise Pedersen og uddyber:

- Lotte har altid været god til at se, hvor vinderholdet og taberholdet er. Hun har altid kunnet det interne politiske magtspil og været god til at placere sig selv der, hvor hun kunne få sine egne idéer frem bedst muligt. Hun vil gerne være der, hvor kortene blandes, og det er lykkedes, fordi hun har kæmpet for det.

Lige indtil i tirsdags, hvor hun mistede det hele igen.

Fremtiden

Da journalisterne forlader Lotte Bundsgaards kontor denne tirsdag i april, er de noget forundrede.

Det havde de ikke forventet af den trofaste partisoldat: at hun ville smække med døren og i beherskede, men hårde vendinger kritisere den leder, der tilsyneladende havde været hendes politiske tvilling.

Bundsgaard undsiger chefens strategi, går de hjem og skriver. Rundt omkring på redaktionerne går de samme notater igen.

- Jeg er uenig i den ledelsesstil, hvor man tror, at krisen kan løses bare ved at skifte ud på holdet.

- En af mine opgaver har været at kommentere meningsmålinger, og der er jo ingen tvivl om, at det ikke er det sjoveste i verden at være Komiske Ali.

- Socialdemokratiet skal op over 30 procent.

Da dagen slutter, og det sidste kamera er slukket, er Lotte lettet. Hendes venner og familie er lige så bekymrede for hende, som hun selv var for Nyrup i sin tid. Men selv er hun gladere, end hun har været i lang tid.

Hendes strategi er lykkedes. Hun har fået sagt sin mening, men uden at virke bitter og uden at brænde broer bag sig.

- Jeg kommer tilbage til august, hvor vi holder sommergruppemøde. Jeg har fire ordførerskaber, jeg gerne vil have, og jeg er sikker på, der nok skal blive noget til mig, er hendes overbevisning.

Nu glæder hun sig bare til at hente Klara tidligt i fritteren i morgen.

Artiklen bygger på interviews med bekendte, politiske kolleger, embedsfolk, Søren Thorsager og Lotte Bundsgaard selv.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Gennemslagskraft eller tomgang

Du har spildt et år. Ryk tilbage til start

Du har spildt et år. Ryk tilbage til start

- Bliv skole-lærer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere