Log ind

Hendes mørke del

  • Hendes mørke del
    "Først med alderen har jeg lært, at man ikke kan veje alle på samme vægt, og at folk må gøre, som de vil, fortæller Pia Kjærsgaard i den nye bog, hvor hun åbner lidt for de mørkere sider i sit liv.
  • Hendes mørke del
    "Først med alderen har jeg lært, at man ikke kan veje alle på samme vægt, og at folk må gøre, som de vil, fortæller Pia Kjærsgaard i den nye bog, hvor hun åbner lidt for de mørkere sider i sit liv.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pia Kjærsgaards søn prikkede hul på den pæne familieboble - nu fortæller hun for første gang om sin bror, der blev alkoholiker og kriminel

Annonce

"I skolen hørte jeg min mor blive kaldt racist og fascist af lærere og elever, og for at beskytte mig selv tog jeg et af familiens ukendte mellemnavne og holdt lav profil med slægtsskabet."

"Jeg har siddet med venner og set min mor på fjernsynet uden at nogen anede, at jeg var søn af den kvinde, som de rasede over. Været på arbejde og hørt kollegaer håne hende."

Ordene kommer fra Troels, der er søn af Pia Kjærsgaard. I erindringsbogen "Pia Kjærsgaard: Fordi jeg var nødt til det", som den tidligere DF-leder har lavet i samarbejde med journalisten Jette Meier Carlsen, har Troels, som er kok og også pædagog og har arbejdet med indvandrerdrenge, fået sin egen lille afdeling.

Her fortæller han om, hvordan det var at være søn af først fremskridtspolitikeren, senere DF'eren, Pia Kjærsgaard i det pæne Gentofte, hvor han og søsteren Nan voksede op.

Det var Troels med det ukendte mellemnavn til efternavn, der for 13-14 år siden prikkede hul i den boble af pænhed, der altid har omgivet Pia Kjærsgaard og hendes mand, Henrik Thorup. Politisk har hun været mere end kontroversiel, mens hjemmefronten i ugebladene lignede det politiske svar på Keld og Hilda Heick.

Da Troels selv fik børn, fik han nok. Han ville ikke mere. Enten begyndte familien at tale om noget, der var vigtigt, eller også var han den, der var skredet, fortæller Pia Kjærsgaard i bogen.

"Han har lært mig, at jeg ikke skal prøve at undgå de svære personlige følelser, som jeg livet igennem har forsøgt at lægge låg på, fordi de truer trygheden, og overfladen skulle se pæn ud."

De mørke sider

I bogen åbner Pia Kjærsgaard for de mindre flatterende sider af sit liv. Det har i årevis været offentligt kendt, at hun havde en omtumlet barndom, hvor forældrenes brutale skilsmisse gjorde ondt på teenagepigen Pia, der fik et chok, da hendes mor fortalte, at nu flyttede hun hjemmefra og over til "onkel Poul" og i øvrigt var hun også gravid!

Det har Pia Kjærsgaard fortalt før. Og i bogen lægger hun heller ikke skjul på, at netop dét har gjort hende hård, hun har lært at holde ud, som hun siger og samtidig har det skabt det behov for anerkendelse, som altid har gennemsyret Dansk Folkeparti.

"Det kan jeg godt høre, når jeg fortæller om mit liv," siger hun.

Den yngre bror

Hidtil har hun vogtet som en løvinde over sin fire år yngre bror Henriks historie. Den fortæller hun nu. For skilsmissen betød, at hans liv kæntrede. Han blev kriminel, han begik væbnet røveri og tog et gidsel og han blev alkoholiker og endte sit liv på en særlig afdeling, E Huset i De Gamles By i København, i 2008.

De to søskende så sjældent hinanden. Han levede på skyggesiden, mens hun blev mere og mere offentligt. Elsket og måske især hadet.

"Henrik kom sjældent hos os. Vi inviterede ham, men når han kom, gik det op i hat og briller. Han var med til børnenes konfirmation, hvor han blev tordnende beruset. Holdt taler, som fik alle til at krumme tæer."

"Man havde ikke meget forståelse for folk, der drak. Slet ikke i vores familie. Ingen talte med ham om, at han burde gå i behandling. Han er højst blevet skældt ud."

"Jeg så faktisk Henrik en enkelt gang i hans sidste år. Jeg sad i bilen på vej ind til Christiansborg og kørte lige forbi ham. Han var ussel. En klassisk hjemløs alkoholiker ligesom dem, man så i filmen "Bænken"".

Lidt mere rummelig

"Det er svært at tænke tilbage på alt det med min bror, men man er nødt til at forlige sig med sig selv."

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tog kontakt til Henrik. Det var ikke, fordi jeg skammede mig. Tiden gik bare. Jeg havde travlt med mit."

"Først med alderen har jeg lært, at man ikke kan veje alle på samme vægt og at folk må gøre, som de vil. Jeg er blevet mere rummeligt. Meget mindre fordømmende."

"Af alt, hvad jeg har oplevet i mit liv af svære ting, er det med min bror det sværeste. Men det er befriende at få fortalt."

Bogen "Pia Kjærsgaard: Fordi jeg var nødt til det" udkommer i morgen på forlaget Gyldendal.

  • Elisabet Svane

    Journalist, Fyens Stiftstidende

    Jeg er politisk redaktør og arbejder på Christiansborg. Her har jeg arbejdet næsten uafbrudt siden 1990, først på Ekstra Bladet, siden Avisen.dk og nu på Fyens Stiftstidende. Der var dog tid til et par år, hvor jeg var kreativ Forlagschef på JP Politikens Forlagshus. Og tid til bøger. Jeg har skrevet bøgerne Sibel (2002), Pia K. -årene ved magten (2009) samt Hvid røg - sort tårn (2013), om Margrethe Vestager. Desuden har jeg studeret Europastudier på Aarhus Universitet og beskæftiget mig med europæisk politik. Privat bor jeg i en lejlighed på Amager og i et bondehus ved Præstø. Jeg er fraskilt og har en kæreste.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere