Kronik: Man gjorde Langeland fortræd...
Af: John Arly Henriksen, Odinsvej 4, Svendborg

Oehlenschläger sad som bekendt derude ved Stengade Strand, under bøgen på Langeland, og skrev den smukke sang om Danmark, der er så yndigt. Vi bor i et yndigt land. Og især Langeland er yndig og smuk, med de flotte hvide strande, grønne enge, skove og blomsterflora, så langt øjet rækker.

Og for ni år siden, da jeg startede som "tilrejsende" medarbejder på øen, startede et lille eventyr. Et eventyr om en ø, som tog rigtig pænt imod de asylansøgere som Udlændingestyrelsen havde tildelt dem. De tog så pænt imod dem, og var så gode til at varetage de skrøbelige tilrejsende, at de blev foregangsmænd i det ganske land.

Skal de nu med nedbøjet hoved og i vanære stille og roligt luske ud af bagdøren og stille sig bag i arbejdsløshedskøen uden udsigt til lidt anerkendelse for indsatsen de har gjort, blot fordi der var nogen som ikke opfyldte deres rolle godt nok?

John Arly Henriksen, Svendborg

De ekspanderede med årene, og fik centre fem steder på Langeland. Det medførte gang i ordrebeholdningen hos lokale håndværkere, som skulle renovere lukkede skoler, lukkede plejehjem, lukkede kaserner, lukkede rådhuse, som nu skulle bruges. Renoveringen var så effektiv, at selv lokalplaner og detaljer som hældningsgrad på tilbyggede annekser blev taget med i betragtning, når der skulle ekspanderes. Godt håndværk og arbejdsløsheden falder på en ø, der om nogen har været hårdt ramt centralisering, fraflytning og udkantdanmarks destruktive skæbnesymfoni.

Nuvel, nuvel. Vi må ikke være naive. Når man har med mennesker at gøre, så opstår der problemer på godt og ondt. Sådan er det altid. Både blandt os danske, men også blandt vores gæster.

Langeland overtager selv driften af asylcentrene, og bliver asyloperatør og herre i eget hus. Ja, de er så gode til det, at de starter centre op i flere kommuner, og driver ni centre. De har efterhånden ansat nogle rigtig gode, dedikerede og engagerede medarbejdere, der oparbejder en erfaring og effektivitet inden for dette følsomme specialicerede felt, og som jeg har den største respekt for.

Der kom lidt liv på øen. Ja ja, der blev jo observeret nogle befolkningsgrupper og hudfarver, som man ikke helt var vant til. De vandrede op og ned ad gaderne, bærende på små plasticposer, efter de havde lagt deres lommepenge i den lokale butik. Og de kære små børn med store brune øjne, som legede med vores danske unger i børnehaven eller lille-skolen. 720 asylansøgere fordelt på øens centre med beskæftigelse til rigtig mange langelændere direkte eller indirekte. Det gik jo egentlig meget godt på solskinsøen, der mellem 2008 og 2015. Det synes jeg i hvert fald, og det burde kommunen også have syntes, da engagementet skæppede godt i den i forvejen slunkne fælles kasse.

Alt var fryd og gammen. Kronen på værket kom i sommeren 2016, da vores folkelige dronning klokken 11.55 til fods enterede Holmegaard Asylcenter. Hun gik en runde i tæt kontakt til asylansøgerne, der var mødt op i stiveste puds, smukke farverige dragter af mange forskellige nationaliteter, og hvor de storsmilende og forventningsfulde vinkende til dronningen med et dansk flag i hånden. Jeg erkender blankt, at det gav mig lille klump i halsen, og jeg synes faktisk, at det var rørende og smukt. Og rolig nu, jeg har givet mig selv debriefing for at komme igennem det, men har ikke lige kunne sætte ord på, hvorfor jeg lige netop der var ukampdygtig. Jeg skulle jo passe på dronningen, men blev ramt på sjælen et kort øjeblik.

Nuvel, nuvel. Vi må ikke være naive. Når man har med mennesker at gøre, så opstår der problemer på godt og ondt. Sådan er det altid. Både blandt os danske, men også blandt vores gæster. Der var problemer og udfordringer i stor stil, men dem løste vi oftest med gelinde, godt teamwork. Det ved jeg bedre end nogen anden. Jeg stod jo der i forreste række, når der skulle "ryddes op" og skabes arbejdsro, eller hvis frustrationerne gik højt, eller der manglede en skulder at græde ud ved eller støtte sig til. Ikke alt var lige sjovt og spændende for medarbejderne, men jobbet skulle passes.

På Langeland klarede vi tingene lidt alternativt. Tæt kontakt, personlige relationer og hurtig indsats. Det var parolen, når der var udfordringer på asylcentrene, hos Rebellens tropper på Hjørnet, Skrøbelevhus eller andet steds eller institution. Mennesket før systemet.

BREAKING NEWS ... 16/12-2016 klokken 17.38 ... Udlændingestyrelsen fyrer Langeland som asyloperatør! Ups, hvad gik galt? Hvorfor? Tja, officielt fordi Udlændingestyrelsen påstår, at fire jyske kommuner samt Røde Kors gør det bedre. Uofficielt formentlig fordi at der har været nogle dumme kritisable sager, som der ikke rigtig er taget hånd om, og som måske ikke er tacklet på den bedste måde af kommunens ledelse. Jeg forstår godt de chockbølger det sendte igennem øen.

Cirka 300 menneskers job er direkte eller indirekte i fare. Hvorfor var der ikke nogen som greb ind lokalpolitisk eller landspolitisk, med udsigt til de konsekvenser denne skrivebordsbeslutning taget af nogle kontorledere i Udlændingestyrelsen vil have for skønne skrøbelige Langeland. Jeg synes, at ministeren, Inger Støjberg, skulle have været orienteret, og hun skulle konsultere sine kollegaer for at evaluere konsekvenserne for Langeland. Men nej, nu placeres centrene godt i hendes egen jyske muld - og Langeland forfalder.

Forfald. Idag er centrene i Lohals, Tullebølle og Lindelse lukket. De sidste fem beboere i Humble er rejst i denne uge, og Holmegaard ved Bagenkop sender de sidste 200 beboere til Jylland sidst på måneden. Tilbage står en stor skare af arbejdsløse langelændere. Gode stabile dedikerede medarbejdere, som igennem årene har ydet en fantastisk indsats for kommunen og for de beboere, de var sat til at varetage.

Hvor er takken?

Skal de nu med nedbøjet hoved og i vanære stille og roligt luske ud af bagdøren og stille sig bag i arbejdsløshedskøen uden udsigt til lidt anerkendelse for indsatsen de har gjort, blot fordi der var nogen som ikke opfyldte deres rolle godt nok?

Ydmygt, men med oprejst pande, tillader jeg mig så at udtrykke en stor tak for samarbejdet. Det gør jeg i anerkendelse af, at vi sammen har løst mange opgaver og udfordringer. På godt og ondt og hvor vi har leet og grædt sammen. I min verden så er det jer "asyl-medarbejdere", der er heltene i dette spil, og I skal vide, at Oehlenschläger har ikke levet forgæves. Han havde jo ret. Livet går videre, fordi "Sproget er stærkt og blødt - og modet er ej dødt - for Langeland vil bestå - så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå."

Mere om emnet

Se alle
Fyns Amts Avis mener: Langeland er blevet erfaringerne rigere

Fyns Amts Avis mener: Langeland er blevet erfaringerne rigere

Asylansøgere rejser: Snart er kun kattene tilbage på Holmegaard

Asylansøgere rejser: Snart er kun kattene tilbage på Holmegaard

Asyleventyret er slut: Nu rejser de sidste asylansøgere fra Langeland

Asyleventyret er slut: Nu rejser de sidste asylansøgere fra Langeland