Log ind

Danske medier skævvrider billedet af islam

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danske medier skævvrider billedet af islam
Af: Cand.mag i dansk og religion, forfatter og foredragsholder, Viborg, Preben Brock Jacobsen

Et stort flertal af danske muslimer vil næppe kunne genkende sig selv og deres egen tolkning af deres religion i mediernes fremstilling af islam, som underbetoner islams forskellighed. Det viser jeg i en ny bog: "Islam i medierne", bygger på en undersøgelse, der omfatter i alt 2850 artikler fra 2014-2016 i Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken både det redaktionelle stof og opinionsstof.

Aviserne efterlader det hovedindtryk, at det interessante ved islam er, at den skaber terror og spreder rædsel, er kvindeundertrykkende, lammer fornuft og kritisk sans, er uforenelig med demokrati og menneskerettigheder og i det hele taget truer vores civilisation. Ikke en religion for fredelige og moderate mennesker, ikke en religion for et kritisk hoved. Det er ifølge medierne islam som helhed, der er synderen, ikke bestemte grupperinger eller bestemte versioner af islam. Det er islam. Derfor er krig mod terror krig mod islam.

Hele 43 pct. af artiklerne bruger ordet "islam" uden at nævne hvilken form for islam, der er tale om, fx om det er "salafisme" (der ønsker en islamisk stat) eller fx  "sekulær islam" (der ønsker adskillelse mellem religion og stat). Der er altså en tendens til, at artiklerne skrives uden nuancer om islam, og det kan medføre store misforståelser af, hvad man egentlig snakker om. Det betyder, at en kritik af "islam" for at være årsag til terror blandt de 43 pct. bliver til en kritik af alle muslimer. Og når man kun i fire pct. af omtalerne finder fx "sekulær islam", vil det sige, at en meget stor del af muslimerne nærmest aldrig bliver nævnt, men er usynlige. Det kommer jeg tilbage til.

Muslimer kommer ikke nær så ofte til orde i artikler som ikke-muslimer gør. Af samtlige 366 kilder, er mere end to tredjedel ikke-muslimer (261) og under en tredjedel er muslimske kilder (som skribenter, interviewede osv.) (105). Der tales altså langt mere om end af muslimer. Det er med til at skabe en forvrængning af islam.

Kritikken af islam fylder i medierne langt mere end forsvaret for islam. Der er således tre gange så mange kritiske fortællinger (256) som ikke-kritiske (88). Det vil sige, at en fredelig muslim, der hverken er tilhænger af vold eller kvindeundertrykkelse eller ønsker sharia gennemført som benhårdt lovkodeks, har svært ved at finde sig selv i medierne.

De dominerende kritiske fortællinger handler om, at "islam fører til terror", at "islam er antidemokratisk" og "kvindeundertrykkende". De dominerende forsvarende artikler handler om, at 'alle muslimer ikke er islamister', 'terror misbruger islam' og 'islam er forenelig med demokrati'. Selv om de forsvarende synspunkter er repræsenteret, er perspektivet alligevel, om det ser sort ud i Vesten. Det er det aspekt ved islam, som interesserer medierne. Og dermed formentlig også det aspekt som dominerer i læsernes forståelse af islam.

I 47 pct. af artiklerne optræder religion som hovedårsag til fænomener som terror, integrationsvanskeligheder og andre handlinger med et religiøst islæt, mens f.eks. kun 14 pct. omtaler socioøkonomiske forklaringer. Ud over at fx terror forenkles på den måde, fører det også til, at muslimen igen og igen ser sin religion forbundet med noget farligt.

De konkrete emner og sager, der bringer islam i aviserne, er emner, der forbinder islam med noget ekstremt og konfliktfyldt. Det er emner som radikalisering af unge, terrorhandlinger, Syrienskrigere, kriminalitet, særlig hensyntagen til muslimer i skoler og børneinstitutioner osv. De udfylder 1. til 6. pladsen blandt artiklerne, mens islam som en mere fredelig religion kun fylder lidt.

Man kan sige, at der i islambilledet er tale om en fordrejning af islam. Islams diversitet overses, og islam fremstilles som noget ganske bestemt. Stereotyper bliver en følgesvend til tanken om, at islam er noget helt bestemt med én bestemt essens. Når islam opfattes som noget helt bestemt, når man altså mener at kende islams sande ansigt, så kender man også feks. islams kvindesyn som ét bestemt, så kender man tørklædets sande betydning, så ved man hvad sharia helt bestemt er osv. Så behøver man ikke undersøge, hvorfor denne konkrete muslimske kvinde bærer tørklæde, eller hvordan denne konkrete indvandrerkvinde tænker, eller hvordan dette menneske forstår sharia. Så kan man tale i generelle vendinger om "tørklædet", "indvandrerkvinden" og "sharia". Så havner man i stereotyper. Og den nuancerede forståelse går fløjten. Så bliver omtalen af muslimer ikke til omtale af konkrete mennesker, men til omtale af karikaturer.

Så sætninger af typen islam er eller gør sådan og sådan og udtalelser om fx islams kvindesyn (som om der kun var ét kvindesyn) udtrykker en fordrejning og er måske udslag af manglende viden om religionen. Men det er en fordrejning, der har ret vide konsekvenser for synet på muslimske medborgere.

Tørklædet provokerer f.eks. mange og opfattes umiddelbart som kvindeundertrykkende og som et klart signal om, at man vil have indført sharia-lovgivning her til lands. Men tørklædet har ikke én bestemt betydning. Özlem Cekic har fx beskrevet, hvordan hun som ung i en periode tog tørklæde på "som en del af mit ungdomsoprør", altså for at manifestere, at hun beslutter selv. Og mange andre muslimske kvinder har beskrevet det samme. Tørklædet har mange betydninger. Man tillægger tørklædet en bestemt symbolsk betydning. Det har ikke én bestemt betydning for "islam" som helhed. Så alt efter ens politiske agenda kan man tillægge tørklædet forskellige betydninger.

Heller ikke "sharia", altså Guds vilje, har kun én bestemt betydning. Sharia er til enhver tid en fortolkning af Koranen og hadith og findes ikke omtalt i Koranen. Forskning i såkaldt "Levet islam" eller "Ikke organiseret islam" viser, hvor forskelligt sharia kan opfattes. ( Kan udelades: Nogle forholder sig pragmatisk til islamisk praksis. Islam skal kunne passes ind i hverdagslivet: "Når det er Ramadan, faster jeg kun i weekender". Andre skaber deres egen form for fx bøn som i tilfældet, hvor en mand beder for sine børn ved sengetid og her fremsiger vers fra Koranen som en slags beskyttelse mod det onde. Endnu andre er non praktiserende: "Jeg er ikke god til at praktisere. Jeg gør det ikke rigtigt. Jeg kender kun de første to vers af Koranen, og jeg læser ikke arabisk". Disse mennesker, der alle opfatter sig som muslimer, er fælles om at gå deres egne veje. For dem er det vigtigt at træffe personlige vurderinger. "Islam for mig er en følelse af at være muslim. Det handler om værdier. "

Jeg synes, problemstillingen er vigtig: Det kan ikke være rigtigt, at medierne uden at blive udsat for kritik kommer til at fordreje billedet af islam og altså af muslimske medborgeres tro. Hvis muslimerne skubbes ud af det danske fællesskab, kan de blive skubbet ud i radikalisering. Og ud over, at vi ikke kan være det bekendt, kan det bliver farligt.

Preben Brock Jacobsens bog, "Islam i medierne" udkommer på Forlaget Systime. Deb er også udkommet som e-bog.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere