Log ind

Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer

  • Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer
    1 / 5
    Af Danmarks 395 øer er de 320 ubeboede. Motivet her er fra Nordre Rønner nord for Læsø. Foto: Jesper Vorre.
  • Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer
    2 / 5
    "Forladt" er Christina Vorres debut som forfatter. Hun har gennem to år brugt aftener, weekender og ferier på passionsprojektet. Foto: Kim Haugaard
  • Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer
    3 / 5
    "Forladt" er Christina Vorres debut som forfatter. Hun har gennem to år brugt aftener, weekender og ferier på passionsprojektet. Foto: Kim Haugaard
  • Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer
    4 / 5
    Æbelø i farvandet nord for Fyn. I dag ubeboet, men man kan stadig møde muflonfår med snoede horn på øen. De blev udsat på øen i 1950'erne med jagt for øje. Foto: Arne Magnussen, Scanpix
  • Opdagelsesrejse: Kom med til Danmarks glemte øer
    5 / 5
    I 1908 får øen Langli sin egen skole. Allerede fem år senere, i 1913, må beboerne forlade øen, fordi gentagne storme oversvømmer den. Billedet af øens syv børn er taget samme år med skolen i baggrunden. Foto: Blåvandshuk Lokalhistorisk arkiv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny bog laver nedslag på en række danske øer, som engang var beboede, men nu er forladte.

GENOPDAGET: Kyholm i Kattegat. En klat land, få har hørt om, og hvor endnu færre har været.

Græsklædt, fem meter over havet, 23 fodboldbaner stor. Ubeboet siden 1859 og ret uinteressant for alle andre end de får, som græsser der.

Men kratter man i overfladen, vælter historierne frem. Pestofre, karantænestation, fæstningsværker og Danmarks mest isolerede kirkegård, hvor mindst 83 mennesker ligger begravet.

Christina Vorre

Alder: 37 årBopæl: Brabrand, Aarhus. Oprindelig fra Vrå i Nordjylland.

Familie: Manden Jesper og deres to sønner Storm og Bjørn.

Job: Tekstforfatter hos reklamebureauet Markant i Kolding.

Forfatterskab: "Forladt" er hendes debut som forfatter.

- Det var, da jeg ved et tilfælde hørte om den gamle kirkegård på Kyholm, at jeg fik idéen til projektet. Selve øen havde jeg aldrig hørt om før, fortæller Christina Vorre, der er aktuel med bogen Forladt.

I den tager hun på opdagelse på 20 ubeboede danske øer, som alle har det tilfælles, at der engang har levet mennesker. Nu er de forladte, og en enkelt af øerne findes sågar ikke længere. 

- Det har været fascinerende at genopdage øerne og det liv, der har været på dem, siger Christina Vorre.

Da koleraen hærgede

Kyholm havde sin storhedstid i 1800-tallet.

Her blev øen først brugt som fæstningsværk under Englandskrigene og siden som karantænestation, hvor skibe skulle lægge til, hvis der udbrød sygdom som kolera om bord.

Der blev opført 25 bygninger med røde tegltag på øen, hvor der efterhånden opstod et helt lille bysamfund.

Karantænestationen var dog dyr i drift, og mandag 20. juni 1859 var det slut. Alle bygninger og inventar blev pillet ned og solgt, og samtlige beboere forlod øen.

- Hvis bygningerne var blevet bevaret til i dag, havde det været en kæmpe turistattraktion i lighed med Ertholmene (Christiansø og Frederiksø ved Bornholm, red). Men alt blev fjernet, fortæller Christina Vorre, der i gamle protokoller på Erhvervsarkivet har kunnet læse, hvordan alt fra dannebrogsflag til potter og lagener blev solgt på auktion.

Stormflod afgjorde Langlis skæbne

Danmark er en nation af øer - 395 helt nøjagtigt, hvoraf de 320 er ubeboede.

De 20 udvalgte øer i bogen ligger fordelt over hele det danske farvand.

- Nogle steder er leveforholdene blevet umulige på grund af erosion og stormflod. Andre steder har der været et fyr eller en lodsstation, som blev nedlagt. Og andre steder er bare blevet forladt, fordi beboerne til sidst blev for få, beskriver Christina Vorre. 

En af de øer, der har gjort stort indtryk på hende, er Langli, der ligger i Ho Bugt vest for Esbjerg.

- Øen ligger utrolig smukt, men sikke et barskt liv, de har haft. De første mennesker flyttede derover i 1800-tallet, og det ender med, at der bliver bygget fem gårde på øen. Og så får de jo børn. Så mange, at man til sidst laver en lille skole på øen, og der kommer også en lærer derud. Han spiser ved gårdmændene en måned ad gangen på skift. Det er en del af hans løn, fortæller Christina Vorre.

I 1909 rammer en stormflod Langli. Digerne bryder sammen, og saltvand skyller ind over markerne og ødelægger afgrøderne. Staten yder økonomisk hjælp til at genoprette digerne, men da endnu en stormflod rammer to år senere, er kassen lukket.

De fem familier på øen kæmper videre i endnu to år, før de til sidst må give op og forlade deres hjem. Tilbage står husene og forgår. Langlis lille skole holdt ud helt indtil 1990'erne, før den endelig brasede sammen under sin egen vakkelvorne vægt.

- På Langli og Kyholm er der rester af henholdsvis fundamenter og stendiger, og man kan fornemme, hvor haverne har været på de sammenvoksede frugttræer. Men man skal have en god fantasi for at forestille sig, hvordan det har set ud, da der boede mennesker, fortæller Christina Vorre.  

Higer og søger

I sin jagt på øer med en spændende fortid har Christina Vorre benyttet sig af både moderne og traditionelle hjælpemidler.

- Først sad jeg på Google Maps og zoomede ind. Okay, her har vi en ø. Gad vide, hvilken historie den har? Der skal jo være en god krog at hænge historien op på, forklarer Christina Vorre.

Efterhånden formede en bruttoliste sig, og så skiftede hendes research fra online-satellitkort til støvede bøger.

- Jeg har fået stor, stor respekt for de danske lokalarkiver. Uden dem havde jeg aldrig kunnet skrive bogen, for det er der, man finder alle de gamle protokoller, fotos og levnedsbeskrivelser af, hvordan livet på øerne har været, fortæller Christina Vorre.

Da hun skullr researche på Brandsø i Lillebælt, skrev hun til det lokalhistoriske arkiv i Hejlsminde. Om de har noget liggende?

- Så skriver Gunnar tilbage. Han arbejder på arkivet. Jeg er meget velkommen til at komme på besøg, men jeg kan da også lige få nummeret på hans søster, Margit. Hun var nemlig den sidste, der boede på Brandsø. Det er bare et vildt sammentræf! Hende tog jeg selvfølgelig ud og talte med, og jeg har generelt oplevet utrolig stor fortællelyst hos alle, jeg har mødt, siger Christina Vorre.

Skabet på loftet

Margit og Bent bliver Brandsøs sidste fastboende familie. De flytter til øen i 1963 sammen med deres to piger, og da det i 1966 bliver tid for den ældste at komme i skole, må Margit selv stå for lærergerningen.

Overfarten til Fyn ville tage fem kvarter hver vej, og Ejby Kommune brokker sig desuden over udgifterne til pigens skolegang, som alene i færgefart vil løbe op i 50.000 kroner om året.

Efter fem år på øen beslutter familien i 1968 at flytte til Fyn, så pigerne kan komme i rigtig skole. Der har boet mange andre i huset før dem, og i forbindelse med oprydning på loftet dukker tre gamle bøger op på en støvet hylde bagest i et skab i hjørnet.

En brandprotokol, en valgprotokol og en skoleprotokol. De ældste optegnelser er mere end 100 år gamle.

- Man kan blandt andet læse, hvad folk på øen stemte, da man i 1916 stemte om salget af De Vestindiske Øer. Der ligger også billeder og en gammel skolestil fra 1942. Margits bror, Gunnar, får det hele med hjem til arkivet, hvor jeg så har kunnet kigge på det næsten 50 år senere. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gemme de ting. Det fortæller om en dagligdag, som vi ellers aldrig ville have kendt til, mener Christina Vorre.

To tredjedele af beboerne på Brandsø stemte i øvrigt ja til at sælge De Vestindiske Øer til USA.

"Forladt" udgives af Lindhardt og Ringhof og udkommer 29. maj. Bogen er på 240 sider og koster 299,95

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere