Log ind

Hemingway tog måske forskud på David Bowie

  • Hemingway tog måske forskud på David Bowie
    1 / 3
    Hemingway var en macho-mand. Bokser, sportsfisker og storvildtjæger. Her er han fotograferet på en safari i Afrika med en nedlagt løve.
  • Hemingway tog måske forskud på David Bowie
    2 / 3
    "Edens have" - "The garden of Eden" udkom i 1986, 25 år efter Hemingways død. Men han begyndte på bogen allerede i 1946.
  • Hemingway tog måske forskud på David Bowie
    3 / 3
    David Bowie med det androgyne look. Måske inspireret af "Edens have". Bogens hovedperson hedder David Bourne. Bowie-Bourne...det er da i nabolaget.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Arne anbefaler

"Edens have" er nervepirrende læsning og skiller sig klart ud fra den store forfatters øvrige værker.

Ernest Hemingway havde været død i 25 år, da romanen "Edens have" udkom i 1986. Det ændrede ikke ved, at førsteudgaven blev trykt i 100.000 eksemplarer, og siden er der fulgt en række udgaver. For læserne kastede sig over romanen.

Forståeligt. For "Edens have" er en gribende og tankevækkende roman. Den er stilfærdig i selve handlings-forløbet. Men alligevel foruroligende, grænsende til det nervepirrende.

Fortællingen river i sindet, og det er en roman, man ikke skal læse, hvis man er i dårligt humør. Den kræver overskud.

Til gengæld viser den en side af Hemingway, som må have overrasket inkarnerede Hemingway-fans. For i "Edens have" er Hemingways interesse for kvinde-mand-forholdet udvidet og langt mere nuanceret og eksperimenterende end i hans øvrige værker.

I flere af forfatterens fremragende noveller spores tendenser i samme retning. Men ikke i romanerne. Men i "Edens have" fortæller Hemingway en historie, der både rummer et trekant-forhold mellem en mand og to kvinder og et nærmest androgynt tema.

Romanens lange vej

Da romanen udkom i 1986, var temaet overraskende, fordi det var Hemingway, der havde skrevet.

Men kendsgerningen er, at Hemingway begyndte at skrive "Edens have" allerede i 1946, ja han påstod selv, at nogle af notaterne til bogen var skrevet endnu tidligere.

På det tidspunkt ville en roman om seksuelle eksperimenter, om kønsskifte-tanker osv. have udløst skandale i det ret bonerte USA. Men der gik to snese år, før romanen udkom. Ikke fordi Hemingway frygtede skandaler. Men fordi han aldrig nåede at blive tilfreds med bogen.

- Jeg kan ikke få hold på den roman, sagde han.

Og noget tyder på, at mesterforfatteren aldrig fik hold på "Edens have". Han arbejde på den fra 1946 til sin død 15 år senere. Den smukke morgen i 1961 i Ketchum, Idaho, da Ernest Hemingway i en dyb depression satte jagtgeværet for panden og trykkede af, lå "Edens have" i en skuffe i skrivebordet. Hemingway syntes ikke på noget tidspunkt, romanen var god nok til at blive sendt til forlaget. Den var ikke færdig.

 

De efterladte værker

Hemingway efterlod en række manuskripter, da han begik selvmord. Senere er det blevet en af de mange myter om Hemingway, at alt det, der er udgivet posthumt, er elendigt. At manden for længst havde mistet evnen til at skrive på grund af druk og depression. Men det er kun delvist rigtigt. Hemingway efterlod sig en dynge blandet af skidt og kanel. Helt afhængig af, hvornår det var skrevet.

De efterladte værker viser tydeligt, at Hemingway skrev sit sidste storværk, da han i 1953 udgav "Den gamle mand og havet". Det, der er skrevet senere, er svagt. En bog som "Sandt ved daggry" er direkte elendig. Alkohol og depression, stærk medicin og en række elektrochok ødelagde Hemingways evne til at skrive. De elektrochok, han fik for at modvirke depression, ødelagde hans hukommelse.

- Hvordan skal en forfatter kunne skrive uden hukommelse. Det er jo min benzin, sagde han til en ven få dage, før han skød sig selv.

Men blandt de efterladte værker var der perler. Nemlig det, Hemingway havde skrevet for længe siden, men ikke udgivet. Blandt disse bøger altså "Edens have" og den helt formidable "Der er ingen ende på Paris". De blev nok udgivet posthumt, men de var skrevet tidligere, af en sprællevende og genial skribent. Verdenslitteratur.

I den sammenhæng er det interessant at betragte bogen "Øen og havet", der også udkom længe efter forfatterens død. Bogen består af tre dele. Første del, skrevet for år tilbage, er fremragende. Det er "ren Hemingway" - anden del er svagere. Tredje del er elendig. Hemingway blev ikke bedre med alderen. Tværtimod.

 

Bourne og Bowie

Set i bakspejlet er det lettere muntert, at hovedpersonen i "Edens have" er den unge forfatter David Bourne.

Han er på bryllupsrejse med sin smukke hustru, Catherine, der foreslår, at han skal farve sit hår som hendes, så de kan optræde som tvillinger - og hun foreslår ham en nat, at de skal lege, at hun er mand, og han er kvinde. For hun vil, at de smelter sammen i deres kærlighed og ikke er kvinde og mand. Men begge er begge dele.

Alle vi David Bowie-fans bliver nødt til at overveje, at Hemingway allerede i 1946 begyndte at forme noget, der kom til at ligne den platform, Bowie stod på mange år senere, denne verdenskunstner med det androgyne look.

I øvrigt var Bowie døbt David Robert Jones. Han tog kunstnernavnet David Bowie. David Bowie-David Bourne... det er da i nabolaget. Måske har Bowie læst "Edens have".... Det vil jeg da ønske for ham. For den er tiden værd.

For storvildtjægeren, fiskeren, bokseren og macho-manden Hemingway må det have været en pirrende fornemmelse at gå i gang med en roman om et par unge mennesker, hvoraf i det mindste den ene, kvinden, er androgyn orienteret. Og undervejs i fortællingen spores en tolerance og forståelse for noget, der seksuelt er "anderledes", som man ellers ikke ser hos Hemingway. Han er mere rummelig, end sædvanlig, og han er faktisk forud for sin tid i disse betragtninger. Hans sædvanlige persongalleri af nærmest "oversøde" kvinder er her afløst af en kvindeskikkelse, der er foruroligende, eksperimenterende og på sin egen måde enorm stærk.

 

De korte hvedebrøds-dage

"Edens have" fortæller om forfatteren David Bourne, der er på bryllupsrejse i Frankrig med hustruen, Catherine.

De opholder sig i et lille fiskerleje ved Camarque ved Rhone-flodens udløb, det pragtfulde delta-område ved Côte dÀzur. Den unge forfatter er fuldkommen lykkelig. Han fisker der, hvor floden løber ind i havnen og videre mod havet - og fanger en stor, flot fisk, som han tager med hjem til hotellet. Den kommer på middagsbordet. Oppe på hotelværelset tager Catherine ham med ind i en seksuel ekperimenterende leg, om han nok nyder, men også finder foruroligende.

Bournes-parret rejser videre til Spanien og møder den unge kvinde Marita, som de begge forelsker sig i. Man kan sige, at Catherine springer ud af skabet ved den lejlighed, men faktisk har hun aldrig lagt skjul på, at hun er til både kvinder og mænd og finder det vigtigt at udjævne grænserne mellem de to køn. At det at være menneske er afgørende, ikke at være mand eller kvinde. Og David Bourne er fascineret af tanken. Samtidig er han skrækslagen. Efterhånden som trekant-forholdet udvikler sig, begynder Davids og Maritas forhold at blive til en romance, alt i medens David og Catherines forhold skrumper, og historien fortsætter frem til et nærmest forudsigeligt klimaks, hvor David og Catherine bryder med hinanden.

"Edens have" er en meget anderledes bog fra den store forfatter.

Det forfærdelige er, at vi ikke ved, hvor meget anderledes den i virkeligheden er. For da forlaget, Schribners, udgav romanen i 1986, sendte forlaget en bog på gaden med 30 kapitler og i alt 70.000 ord. Men den roman, Hemingway havde skrevet, var på 48 kapitler og 200.000 ord. Forlaget valgte altså at smide omkring to-trediedele af romanen ud. Det er ikke en forkortelse. Det er en kastration. Hvorfor? Fordi romanen var dårlig? Fordi Hemmingway brugte overflødige ord? Eller fordi romanen indeholdt en række seksuelt inspirerede udfordringer, som Schribners ikke ville stå model til?

Vi ved det ikke.

Men jeg ved, at "Edens have" er en oplevelse. Bogen kan købes via nettet, lånes på biblioteket, købes i antikvariater - eller findes i bogkasser hos marskandisere. Det sidste er både det billigste og det sjoveste.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere