Log ind

Fra hjernevridere til tårepersere: Derfor er Christopher Nolan verdens største filmskaber

  • Fra hjernevridere til tårepersere: Derfor er Christopher Nolan verdens største filmskaber
    Christopher Nolan sammen med sin kone og faste samarbejdspartner, produceren Emma Thomas. Arkivfoto: Scanpix.
  • Fra hjernevridere til tårepersere: Derfor er Christopher Nolan verdens største filmskaber
    Christopher Nolan sammen med sin kone og faste samarbejdspartner, produceren Emma Thomas. Arkivfoto: Scanpix.

Han har kastet os gennem ormehuller, hjemsøgt vores drømme og revitaliseret vores yndlingssuperhelt. Christopher Nolan har med andre ord banket mange milepæle i Hollywoods pløjemark, og med Anden Verdenskrig-filmen "Dunkirk" lader han til at gøre det igen.

Vi bringer her fire bud på, hvorfor den 46-årige filmskaber fra London er tidens største af sin slags - og hvorfor han på to områder har plads til forbedring.

Ikoniske billeder

Storbyen, der foldes som en pandekage i "Inception". Rumskibet, der drejer som et skæbnehjul i "Interstellar". Jokeren, der stikker hovedet ud ad bilruden som en lufthungrende hund i "The Dark Knight".

Som visuel historiefortæller står Christopher Nolan efterhånden mål med filmhistoriens største, og selv hvis britens fortælling preller af, brænder hans billeder sig altid dybt ned i hjernebarken.

Christopher Nolans film

"Following" (1998)

"Memento" (2000)

"Insomnia" (2002)

"Batman Begins" (2005)

"The Prestige" (2006)

"The Dark Knight" (2008)

"Inception" (2010)

"The Dark Knight Rises" (2012)

"Interstellar" (2014)

"Dunkirk" (2017)

Blandt instruktørens udtalte forbilleder finder man legender som John Huston ("Afrikas dronning) og David Lean ("Lawrence of Arabia"), der skabte rustikke storfilm fra før computereffekternes tid. Helt underligt er det derfor ikke, at Nolan ofte benytter sig af tusindvis af statister, og at han under optagelserne til "Dunkirk" insisterede på at bruge ægte destroyer-skibe fra Anden Verdenskrig.

Det er den slags higen efter autenticitet og storhed, instruktørikoner er gjort af.

Jokeren - spillet af afdøde Heath Ledger - hænger med hovedet ud ad vinduet på en stjålet politibil, mens det dyriske og anarkistiske ved karakteren indkapsles på få sekunder.
Jokeren - spillet af afdøde Heath Ledger - hænger med hovedet ud ad vinduet på en stjålet politibil, mens det dyriske og anarkistiske ved karakteren indkapsles på få sekunder. "The Dark Knight", 2008. Foto: Warner Bros.

Fortællingens flow

Som filmskaber skal man være gjort af noget særligt, hvis man i tre tætpakkede timer skal afholde sit publikum fra at lade tankerne vandre.

Netop den kunst mestrer Nolan som de færreste, når han gang på gang formår at matche spilletid med intensitet - og når hans tro væbner i klipperummet, Lee Smith, gang på gang formår at omsmelte to-tre handlingsforløb til ét.

Resultatet er den form for flydende krydsklipning, som den jævnaldrende instruktørkollega Paul Thomas Anderson lagde kimen til i nyklassikerne "Boogie Nights" (1997) og "Magnolia" (1999), og som Nolan - ofte godt hjulpet af komponisten Hans Zimmer - nu forkæler sit publikum med på astronomiske Hollywood-budgetter.

Det måske bedste eksempel finder man i hovedværket "The Dark Knight", hvor Jokerens fængselsflugt, en tikkende bombe og Batmans ræs gennem Gotham skaber intensitet til filmhistoriebøgerne.

Bruce Waynes barndomskæreste er sprængt i luften, og skurken er på fri fod halvvejs gennem Christopher Nolans dystre hovedværk,
Bruce Waynes barndomskæreste er sprængt i luften, og skurken er på fri fod halvvejs gennem Christopher Nolans dystre hovedværk, "The Dark Knight" (2008). Foto: Warner Bros.

De store følelser

Den vel nok væsentligste grund til, at Christopher Nolan minder om sin legendariske kollega Steven Spielberg, er britens evne til at gribe seeren om hjertet, mens han underholder med 120 i timen.

Således er det lige før, man glemmer, at det dystopiske rumeventyr "Interstellar" i virkeligheden handler om en fars forhold til sin datter, og at Bruce Wayne har betalt den ultimative pris for sine heltegerninger som Batman i "The Dark Knight Rises". Lige indtil Nolan minder os om det med et par emotionelle uppercuts.

Når Cooper (Matthew McCoughnay) for første gang ser sin midaldrende datter fra intergalaktisk afstand i "Interstellar", er det svært at holde tårerne tilbage, lige som butleren Alfreds (Michael Caine) tårevædede indrømmelse om Bruce Waynes afdøde barndomskæreste i "The Dark Knight Rises" tenderer det rent ud sagt hjerteskærende.

Det er decideret vigtigt, at Hollywood har filmskabere som Christopher Nolan, der tør forene de store budgetter med de store følelser.

"Interstellar" (2014) er både en bombastisk science fiction-film og et dybtfølt drama, der spørger: Ville du forlade dit barn for at sikre menneskehedens overlevelse? Foto: Warner Bros.

Fik du det hele med?

En kæmpe fordel ved Christopher Nolans film - som han altid skriver sammen med sin bror, Jonathan - er, at de næsten altid gemmer på mere under overfladen.

Enten tematiske lag som dem, der bag det bombastiske ydre gør "The Dark Knight"-trilogien til en nuanceret refleksion over idealisme og terrorisme. Eller pirrende spørgsmål som dem, der bliver ved med at kradse i tankerne længe efter rulleteksternes indtog.

For står eller falder snurretoppen i slutningen af "Inception"? Virker den menneskelige kopimaskine som påstået i "The Prestige"? Og får manden med den manglende korttidshukommelse egentlig ram på sin kones morder til sidst i "Memento"? Selv ved tredje, fjerde og femte gensyn kan man ombestemme sig, og derfor fortjener Christopher Nolans film (næsten) altid et gensyn.

Lige som tryllekunstneren Alfred Bordon - spillet af Christian Bale - i thrilleren
Lige som tryllekunstneren Alfred Bordon - spillet af Christian Bale - i thrilleren "The Prestige" (2006) leger Christopher Nolan ofte med afledningsmanøvrer og logiske blindgyder i sine film. Foto: Warner Bros.

Tungtlæssede replikker og plots

At Christopher Nolans film kun næsten altid fortjener et gensyn, skyldes Nolan-brødrenes glimtvise tendens til at tætstoppe deres manuskripter med overbagte plots og underbagte replikker.

Ved gensyn synes første halvdel af "Inception" lige lovlig fuld af regler og forklaringer, mens horden af helte og skurke i "The Dark Knight Rises" nær får væltet filmens ellers imponerende læs. Også replikkerne får til tider Nolans fundament til at vakle, som når snak om kærlighed og kvantefysik truer med at kaste "Interstellar" over i de klistrede klichéers massegrav.

"The Prestige" og "Batman Begins" er nok de af Christopher Nolans film, der synes mindst berørt af ovenstående faldgruber, og som derfor virker mest slidstærke og helstøbte. Om det er også er hans to bedste film, må være op til den enkelte at vurdere.

Nolans seneste film,
Nolans seneste film, "Dunkirk", har premiere 20. juli og omhandler den berømte redningsaktion under Anden Verdenskrig, hvor over 300.000 allierede tropper blev evakueret fra den franske havneby Dunkerque. Foto: Warner Bros.

Se traileren til Christopher Nolans nye film, "Dunkirk":

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere