Log ind

Kampen om skatten

Kampen om skatten
Af: Forfatter Henning Tjørnehøj

Da Anders Fogh i 1987 tiltrådte som skatteminister, havde han een alt overskyggende minimalstats-tanke: At få reduceret antallet af skatteansatte. Den Schlüter-regering, som han indtrådte i, havde efter hans mening ikke beskåret den offentlige sektor tilstrækkeligt. Nu så han som skatteminister en mulighed for at gennemføre denne beskæring ved at reducere antallet af ansatte. For Fogh var skatteministeriet i øvrigt at ligne ved "en socialdemokratisk blodsugningsmaskine inficeret af Robin Hood-typer".  Også af den grund fandt han ragekniven frem.

Allerede i 1988 fik Fogh vanskeligheder med at overholde budgettet i sit eget ministerium. Men han undgik at gå "tiggergang" til finansminister Palle Simonsen, der i lighed med så mange af sine partifæller ikke var så Konservativ, at det gjorde noget. Der var derfor et spændt forhold mellem de to. Men Fogh praktiserede en bogføring, som sikrede ham de nødvendige midler uden hjælp fra Simonsen.  Imidlertid den var så kreativ, at den i nov. 1992 kostede ham livet som minister - også fordi han misinformerede Folketinget.

Op til Foghs tiltræden som skatteminister var det med forskellige bankers velvillige bistand lykkedes en række pengefolk og advokater at få gennemført i alt 1520 såkaldte Selskabstømninger. Prof. cand. jur. Bo Langsted, Aalborg Universitet har betegnet retssagerne vedr. disse 'tømninger' som de største siden Retsopgøret efter Besættelsen. Skattetømningerne kostede staten et milliardtab, og retssagerne kostede ca. 700 mio.

Både af sine egne embedsmænd og af Bagmandspolitiet blev Fogh advaret mod Selskabstømmerne. Men - han foretog sig intet. Den daværende formand for Told & Skatteforbundet, Erling Andersen, kommenterede Foghs inaktivitet overfor Selskabstømmerne med disse ord: "Det var i Anders Fogh Rasmussens tid som skatteminister (1987 - 1992) ikke befordrende for karrieren at kræve mere kontrol. Ordet måtte ganske enkelt ikke bruges. Told & Skat skulle være en service for erhvervslivet" - ikke en kontrol. Ved samme lejlighed udtalte formanden for skatterevisorernes forening, Mogens Elgaard, at "Anders Fogh Rasmussen ... i bund og grund havde stor forståelse for folk, der snød og arbejdede sort, fordi det var udtryk for en sund modstand mod det høje skattetryk".

Men dette tryk satte Fogh som skatteminister for første gang i dansk parlamentarisk tid op over 50 pct., hvorefter han senere - i sin tid som statsminister 2001- 9 - lod Kr. Jensen sætte verdensrekord mht. skattetryk - en rekord, som Lars Løkke siden fastholdt. Minimalstats-ideologen Fogh gjorde endvidere i sin statsministertid den offt. sektor til verdens (relativt) største, uden at nogen nogensinde dengang brugte ordet løftebryder.

Kr. Jensen blev som skatteminister 2004 - 10 den ansvarlige for at føre Foghs skatte-nedskæringstanker ud i livet. Han havde i øvrigt det samme positive syn på sort arbejde som Fogh. I januar 2005 roste Kr. Jensen således det liberalistiske internetmagasin Liberator, der forholdt sig positivt til sort arbejde. Det skete samtidig med, at han som minister førte en såkaldt Fair Play-kampagne mod sort arbejde.

Fogh og Kr. Jensen fortsatte den personale-udhuling af SKAT, som førstnævnte så småt havde sat i gang i 1988. Det skete under henvisning til, at indførelse af edb - systemet, der fik navnet EFI - ville kunne erstatte arbejdskraft. Det viste sig imidlertid, ikke muligt. Tre gange blev Kr. Jensen derfor af de ikke-borgerlige repræsentanter i Folketingets Skatteudvalg dels anmodet om at få etableret et edb-system, der kunne fungere og dels om at holde inde med afskedigelserne i SKAT. Han gjorde ingen af delene - velsagtens i fuld forståelse med Fogh.

To af Foghs efterfølgere som skatteministre, Mogens Lykketoft og Ole Stavad,  fremsatte i maj 1990 en mistillidsdagsorden til Anders Fogh begrundet bl.a. med disse ord: "Skatteministerens (Foghs) embedsførelse har medført, at der råder kaotiske tilstande på skatteområdet, at borgernes krav om ligelig behandling og retssikkerhed tilsidesættes, (og at) indtægter udebliver (i dag knapt 100 milliarder) som følge af manglende ligning og kontrol. ... Samlet er indtrykket, at skatteministeren (Fogh) systematisk hetzer mod sit eget ministeriums embedsapparat, samtidig med at han fratager apparatet afgørende muligheder for at fungere". Med en af de ledende embedsmænds ord, havde Fogh skabt "et rædselsregime" i ministeriet.

I 2005 fik Lars Løkke - på det tidspunkt som indenrigsminister   støttet af K og DF vedtaget en kommunalreform iflg. hvilken 271 kommuner blev til 98 - det V, som ellers havde talt så henrevet om "det (borger)nære samfund". I forbindelse med denne yderst centralistiske V-kommunalreform, lagde Kr. Jensen efter ordre eller på eget initiativ op til at statsliggøre inddrivelsen af skatterne. Det forudsatte, at den skulle "gøres elektronisk administrerbar".

Jens Peter Vernersen, S-ordføreren i 2005, konstaterede, at V åbenbart havde valgt et nyt slogan: »Systemet frem for borgerne«. Han forudså, at det ikke ville kunne lade sig gøre - og han fik som bekendt ret. I dag mangler der som bekendt inddrivelse sv.t. knapt 100 milliarder. Kr. Jensen ærgrer sig - nu hvor der lægges op til en større undersøgelse - over, at han gik i gang med en digitalisering, "før den var ordentlig forberedt". Men har Vernersen ikke ret i, at det overhovedet ikke lader sig gøre at digitalisere enhver form for skatteopkrævning? Det er rosværdigt, at Kr. Jensen erkender sit ansvar for den største politiske skandale i Efterkrigstiden. Hvornår erkender Anders Fogh og Lars Løkke mon deres? Og det er fint, at DF nu støtter S i skattesagen. Trist at DF i 2005 støttede VK.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere