Log ind

Det kræver lidt mod at hoppe på vognen

  • Det kræver lidt mod at hoppe på vognen
    Jersyekøerne er lige så nysgerrige som Gert Hansen. Han går ikke af vejen for at prøve noget nyt, der kan udvikle både hans produkt og hans produktion. Foto Michael Svenningsen
  • Det kræver lidt mod at hoppe på vognen
    Jersyekøerne er lige så nysgerrige som Gert Hansen. Han går ikke af vejen for at prøve noget nyt, der kan udvikle både hans produkt og hans produktion. Foto Michael Svenningsen
Sådan kan det gøres

Gert Hansens Brunsminde har delt malkekvæget på to ejendomme for at kunne levere Urmælk

Mælk er ikke bare mælk. Den filosofi har været den drivende kraft hos både Thiese Mejeri og hos leverandørerne. Derfor producerer man forskellige mælketyper fra forskellige kvægracer.

Seneste skud på udviklingen er en produktion kaldet Urmælk. Her er der fokus på mælkens indhold af proteiner. Indholdet er forskelligt både fra race til race og fra ko til ko. Protein A1 er det mest udbredte. Men nogle køer producerer mælk med proteinet A2. Det er især jerseykøer, der er i stand til at producere A2-mælk, som Thiese Mejeri sælger under navnet Urmælk. Det er en mælk, der kan drikkes af mennesker, der normalt ikke kan tåle mælk.

I dag produceres der urmælk på to ejendomme. Den ene er Gert Hansens Brunsminde ved Givskud. Produktionen giver sine udfordringer, men Gert Hansen har følgende råd til producenter, der vil være med:

1 Vær villig til at tage chancen, hvis den byder sig. Det kræver lidt mod at forlade det sikre til fordel for noget, der måske bliver en succes. Til gengæld er man sikker på at få udfordringer nok og på at være med i udviklingen af noget nyt. Det er også en tilfredsstillelse.

2 Hjemmearbejdet skal gøres og det skal gøres godt. Både med hensyn til økonomi og med hensyn til logistik skal alle muligheder overvejes. Og alligevel vil man komme ud for overraskelser. Vores beregninger viste, at det godt kunne løbe rundt. Men vi havde ikke taget højde for, at køernes ydelse falder, når de bliver flyttet rundt. Det spiller også ind, at køerne blev flyttet fra et robotmalkeanlæg til et konventionelt malkeanlæg. Det tager lidt tid, før de er på toppen igen.

3 Vil man være med, er man nødt til at råde over to produktionsejendomme. Når først køerne er blevet skilt i de med A1 protein og de med A2, så skal de køre i to helt adskilte produktioner. Det skal gøres for at sikre, at der kun kommer mælk fra A2-køerne til Urmælk-produktet. Det er nemmest at håndtere, hvis køerne er på to forskellige ejendomme og dermed på hvert sit malkeanlæg.

4 Vi har lært, at man skal være meget påpasselig med de genetiske analyser, når køerne i grundbesætningen skal separeres. Der er selvfølgelig fejlmuligheder, og vi har måttet flytte nogle enkelte køer først fra den ene til den anden ejendom og så tilbage igen. Det fremmer heller ikke deres ydelse.

5 Tålmodighed er også i denne sammenhæng et nøgleord. Det tager tid at udvikle nyt, både på mejeriet og i primærproduktion. Vi tror, fordelene på længere sigt er større end de 15 øre, vi får ekstra pr. kilo mælk. For den genetiske kortlægning vil gøre avlsarbejdet mere effektivt.

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere